Fortsæt til hovedindholdet

Jeg vil kunne gøre det, jeg har lyst til

Fortalt til Marianne Holst Hyrlov. Foto Miklos Szabo

Frederik Askov Storm er 24 år og indehaver af bloggen “Ung med penge”, hvor han deler sine erfaringer med investering, opsparing og privatøkonomi. Desuden har han fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

Mit mål er at blive økonomisk uafhængig, så jeg selv kan bestemme over min fremtid. Jeg vil gerne have friheden til at arbejde mindre, rejse ud i verden eller måske tage en ny uddannelse, hvis jeg får lyst.

Jeg er inspireret af FIRE-bevægelsen. Bogstaverne i FIRE står for “Financial Independence, Retire Early”. De to første bogstaver, altså Financial Independence – økonomisk uafhængighed – betyder mest for mig. Det er langt fra sikkert, at jeg vil stoppe med at arbejde i en ung alder, men jeg ønsker at have friheden til at kunne gøre det.

Jeg bruger ikke ret mange penge på at gå i byen eller købe nyt tøj. Jeg går heller ikke på café, for kaffen er lige så god og meget billigere derhjemme. I stedet investerer jeg mine penge.

Hver eneste måned laver jeg en opgørelse, der viser, hvor mange timer jeg kunne arbejde mindre, hvis jeg tog mit udbytte ud for de sidste 12 måneder. Det er dejligt håndgribeligt, for jeg kan helt konkret se, hvor meget jeg kunne holde fri for de penge, der er kommet ind på kontoen. 

I flere år har jeg investeret i udbytteaktier, det vil sige aktier, som ud over at de kan stige i kurs, også udbetaler udbytte. Jeg synes, det er fantastisk at kigge på den graf, der viser mit udbytte af de selskaber, som jeg ejer en lille del af. Hver eneste måned laver jeg en opgørelse, der viser, hvor mange timer jeg kunne arbejde mindre, hvis jeg tog mit udbytte ud for de sidste 12 måneder. Det er dejligt håndgribeligt, for jeg kan helt konkret se, hvor meget jeg kunne holde fri for de penge, der er kommet ind på kontoen. Men jeg tager ikke udbyttet ud. Jeg køber nye aktier i stedet. Målet er at få så stort et udbytte, at jeg kan klare mig uden et arbejde, hvis jeg vil. Mit første delmål er at have 900.000 kroner på kontoen. 

Da jeg som yngre blev bevidst om, at der er noget, der hedder passiv indkomst, havde jeg en ide om at ligge på en strand i Thailand og tjene penge. Den drøm har jeg ikke mere. Men jeg vil gerne rejse ud og for eksempel se de syv underværker. Det, der står øverst på min ønskeliste, er at se Inkabyen Machu Picchu i Peru. At kunne gøre det, jeg har lyst til i fremtiden. Det er mit store mål.

Jeg bliver glad, hver gang folk skriver til mig, at de kan bruge de investeringsråd, jeg lægger ud på min blog eller stiller mig et spørgsmål om økonomi. På den måde hjælper jeg også andre til at få en bedre økonomisk fremtid.

Jeg er meget fortrøstningsfuld, når jeg tænker på min egen fremtid. Min gode økonomi giver mig ro, frihed og et fundament at stå på.

Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

 Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?