Udmeldt: Jeg er herre over min egen skæbne

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Ida Rud, 35 år, Skt. Pauls Kirke.

Jeg meldte mig ud af kirken for tre år siden, da jeg fandt ud af, hvor nemt det var. Det var noget, jeg havde tænkt på i mange år, da jeg ikke ser mig selv som kristen.

Det fandt jeg allerede ud af, da jeg skulle konfirmeres.

Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg troede på Gud, så jeg tog med til konfirmationsforberedelse et par gange, men valgte ikke at lade mig konfirmere, da jeg ikke kunne stille mig op i kirken og sige, at jeg troede på Gud.

Jeg synes, at det er for nemt at tro på en Gud og sige, at grunden til, at verden er, som den er, er fordi, der sidder en i det høje og har en stor plan. Jeg er overbevist om, at jeg er herre over min egen skæbne, og jeg synes, det er at fralægge sig alt ansvar at følge det blindt, som nogen har skrevet for 2000 år siden.

Når det er sagt, synes jeg, at Bibelen har mange fine budskaber om næstekærlighed og forståelse, og jeg anerkender, at kristendommen har formet min tankegang som vestligt menneske.

Og nogle gange ville jeg ønske, at jeg troede på noget. Når tingene går en på, eller når det går godt, må det være rart, at der er en højere magt, man kan søge trøst hos, og at have en tillid til, at der er et liv efter døden.

Men jeg tror ikke.

Da min mormor og min far døde for nogle år siden med kort mellemrum, havde jeg meget at gøre med præsten i Rungsted, hvor jeg er opvokset. Hun holder nogle fantastiske taler, og det gav mig en stor trøst at tale med hende.

For mig var det ikke religiøst, men medmenneskeligt, og selvom hun talte ud fra nogle hellige skrifter, gjorde det ikke noget, for det var jo smukke ord.

Det er mærkeligt, for jeg kan nogle gange tænke, at jeg godt kunne tænke mig at være præst. Det er et spændende erhverv, fordi det handler om at tale med mennesker og filosofere over nogle tekster og skrive prædikener.

Det er et meget dybt fag. Men jeg ville ikke kunne sælge varen.