Johanne Schmidt til Ida Auken: "Meningen med det hele ligger i relationerne"
To og to om tro. Med politiker Johanne Schmidt-Nielsen og politiker Ida Auken.
JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN: Hvordan er din tro en del af dit liv?
IDA AUKEN: Mine tanker, om hvordan mennesket er sammensat af både gode, skabende kræfter og meget destruktive kræfter, har jeg hentet i kristendommen. Min ide, om hvad det betyder at have ansvar
for hinanden og for naturen, har jeg hentet i kristendommen.
Alt, hvad jeg kan forklare teologisk, ville jeg også kunne forklare politisk med helt almindelige hverdagsord.
Mine tanker, om hvad vi skylder hinanden i et fællesskab, har tæt forbindelse til kristendommen. Men jeg er ikke mindre rationel end andre. Ingen del af naturvidenskaben har jeg problemer med. Alt, hvad jeg kan forklare teologisk, ville jeg også kunne forklare politisk med helt almindelige hverdagsord.
Hvis jeg vil flytte verden, må jeg vinde andre mennesker for mit synspunkt med politiske argumenter, ikke med trosudsagn. Som Grundtvig siger:
“Menneske først, kristen så.”
Sidst giver min tro mig et langsigtet perspektiv på tilværelsen. Jeg føler et ansvar, der går langt ud over mine børn og mine børnebørns fremtid.
IDA AUKEN: Hvor finder du fundamentet for dine ideer om, hvad der er godt og ondt?
JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN: Grundlaget for mit moralske kompas er empatien og fællesskabet. Både den kollektive, historiske erfaring og de erfaringer, vi gør os hver især, viser, at stærke fællesskaber er en forudsætning for det enkelte menneskes frihed. Og personligt er jeg ikke i tvivl om, at meningen med det hele ligger i relationerne mennesker imellem.
Vi kommer langt ved at tænke: “Hvordan kan jeg selv lide at blive behandlet?”
I relationerne finder vi også kompasset. Gennem empatien. Vi ved fra os selv, hvordan det er rart at blive behandlet. Og derfra ved vi også, hvordan vi skal behandle andre. Både i nære, men også i mere abstrakte relationer til mennesker, vi ikke kender.
Vi kommer langt ved at tænke: “Hvordan kan jeg selv lide at blive behandlet?”
Det er så farligt, når grupper af mennesker lukkes ude af fællesskabet og ses som truende statistikker og ikke som mennesker. Altså dehumanisering, med nazismen som et af de mest uhyggelige eksempler.
