Indmeldt: Måske fik Jesus bedøvelse?
PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Bent Thorning Bensen, 73 år, Vestervang Kirke
Jeg blev aldrig døbt som lille, for mine forældre havde meldt sig ud af folkekirken, inden jeg blev født.
De var ellers troende og medlemmer, men i årene op til Anden Verdenskrig mente de, at kirken var begyndt at velsigne våben. Det kunne de ikke acceptere, de mente, at våben var noget, Fanden havde skabt, så de meldte sig ud.
Jeg betragter mig selv som kulturkristen, og jeg tror ikke på opstandelsen.
Men kirken fyldte alligevel i min barndom, for min far var historisk interesseret og tog mig rundt til gravhøje, fortalte mig om de gamle sagn og tog mig ud og se kirker.
Når mine jævnaldrende klassekammerater købte tegneserier, købte jeg bøger om kalkmalerier. Jeg har været vild med kirker lige siden, og da min kone og jeg i 1964 købte en Morris Mascot, skulle jeg vise hende alle kirkerne og kalkmalerierne.
Det er faktisk min kone, der skubbede mig ind i folkekirken.
“Skal du nasse på min kirke?” sagde hun altid lidt i spøg, når vi var i kirke.
Engang smed hun mig endda ud af en kirke.
Og da vi bor ved siden af Vestervang Kirke i Helsingør, gik jeg en dag ind på kirkekontoret og sagde, at jeg gerne ville melde mig ind. Der sad en præst, en organist, menighedsrådsformanden og en kirkeværge.
Efter lidt diskussion frem og tilbage om mit syn på kristendommen, gik vi ind i kirken og fik mig døbt og meldt ind, og det var det.
Jeg betragter mig selv som kulturkristen, og jeg tror ikke på opstandelsen. Det er jeg for videnskabeligt anlagt til. Min datter, som er kirurg, har fortalt, at det sommetider sker, at døde mennesker ikke er døde alligevel, så hvem ved, om der måske var bedøvelsesmiddel på svampen med eddike, Jesus fik op til munden på korset?
Jeg blev medlem af menighedsrådet i år, efter at mange havde spurgt, om jeg ville. Domprovsten spurgte også.
“Men jeg er jo ikke så stærk i troen,” sagde jeg, og han svarede, at der da også var brug for sådan en som mig i menighedsrådet.
Og jeg er jo i kirke hver søndag alligevel. Jeg går ikke til alters, men hører præstens prædiken, og så kan jeg godt lide kirkens stemning som samlingssted i samfundet og samværet med de andre. Sådan var det også i gamle dage, og jeg tror, at kirken har en vigtig opgave som bærende institution.
