Fortsæt til hovedindholdet

Hvorfor har Gud brug for en kirke? - Biskop svarer

Af Kåre Gade

5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl. Biskop over Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard, svarer.

Der er mange religioner i verden. Hvordan kan du vide, at netop kristendommen er sandheden?

Man kan netop ikke vide, hvad der er sandhed. Det må man vælge at tro. I øvrigt siger man normalt ikke, at kristendommen er sandheden. Som kristne taler vi om og tror på, at Jesus Kristus er sandheden.

Sandheden er med andre ord en person, som man må forholde sig til i tro eller afvisning. Der er ligesom kun de to muligheder.

 

Verden er lige så fuld af krige, ulykker og elendighed som for 2.000 år siden. Hvorfor har kristendommen ikke gjort nogen forskel?

Igen: Man kan jo ikke tale om, at en religion skulle kunne handle eller forhindre krige og ulykker. Det er menneskers opgave og forpligtelse. Religionen kan derimod inspirere til handling, og her er det ikke forkert at påstå, at kristendommen har været til inspiration for meget nødhjælpsarbejde.

Dertil kommer, at evangeliet ofte har vist sig at kunne være til trøst for dem, som er udsat for krige, ulykker og elendighed.

 

For 100 år siden mente teologerne, at Bibelen forbød kvinder at blive præster. I dag er kirken fuld af kvindelige præster. Viser det ikke, at man kan fortolke Bibelen præcis, som man har lyst til?

Vi kan ikke slå op i Bibelen og finde svar på alle spørgsmål eller regler for alle forhold.

Bibelen skal naturligvis fortolkes.

Det betyder dog ikke, at man kan fortolke Bibelen, som man vil. Den bedste måde at fortolke Bibelen på er ved at bruge Bibelen selv. Vi hører f.eks., at de første opstandelsesvidner var kvinder. Derfor kan man også spørge:

Skulle kvinder da ikke også kunne være præster?

 

Hvorfor har Gud brug for en kirke med tusindvis af præster, ansatte, bygninger og ejendomme?

Det er ikke rigtigt at tale om, at Gud har brug for kirken. Kirken er ikke til for Guds skyld, men for menneskers.

Det er mennesker, som har brug for kirken og dens budskab. Vi har brug for at høre om og forholde os til en verden, som er større end denne.

Ligesom et skib har brug for at vide, hvor havnen er, og hvor det er på vej hen, sådan har vi brug for at indrette vort liv og vort indre kompas efter noget større – efter Gudsriget.

Det skal der være nogle, som fortæller os. Og det forudsætter steder, hvor vi kan mødes og forsamles.

 

Hvis man spørger folk, om de tror på trosbekendelsen, svarer de fleste nej. Alligevel bliver de i folkekirken. Er det ikke hykleri?

Det kommer an på, hvad de mener med deres nej. Det kan jo være, at de har svært ved at finde mening i nogle af ordene i trosbekendelsen. Det kan være, at de ikke forstår, hvad der siges eller menes.

Men hvis de oplever, at der i trosbekendelsen er nogle store ord og en verden, som er større, end de forstår, og som de alligevel gerne vil have del i og være en del af, så er det langt fra hykleri.

Så er det faktisk også tro.

Læs mere om

Trofaste og troløse

Botoft til Spang: "Jeg er nok en tvivlende troende"

To og to om tro. Med skuespiller Rasmus Botoft og skuespiller og stand-up komiker Jonatan Spang.

Højlund til Holm: "Jeg går i kirke for at finde tro"

To og to om tro. Med journalist Adam Holm og journalist Gertrud Højlund.

Økonom til teolog: "Hvad giver din religion dig i dit liv?"

To og to om tro. Med økonom Sidsel Kjems og teolog Karen Marie Sø Leth-Nissen.

Johanne Schmidt til Ida Auken: "Meningen med det hele ligger i relationerne"

To og to om tro. Med politiker Johanne Schmidt-Nielsen og politiker Ida Auken.

Uden for Europa blomstrer troen

Troen er trængt i Europa og Nordamerika, men det er undtagelser fra reglen.

Folkekirkens største trussel er ikke ateisme.

“Hvis en religion skal være levende, så må den være baseret på menneskers oplevelser af det hellige og det guddommelige, også når oplevelserne er farlige, upassende og voldsomme,” mener forfatteren, musikeren og journalisten Kristian Leth.

Hvis bedre er muligt er godt ikke godt nok

ESSAY. I dag er det ikke nok at blive til noget, man skal også blive til nogen. Man skal vælge sig selv og blive sig selv. I en særlig autentisk udgave. Det er ikke et tilbud. Det er et krav.

Udmeldt: Én præst fik Lasse til at melde sig ud

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Lasse Jensen, 28 år, Himmelev Kirke. 

Indmeldt: Han meldte sig ind i folkekirken på grund af Ateistisk Selskab

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Henrik Winther, 59 år, Gentofte Kirke.

Indmeldt: Verdens vanvid gør flere religiøse

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Andreas Gamél von Benzon, 29 år, Stefanskirken.

Indmeldt: Hun meldte sig ind i folkekirken uden tro på Gud

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Stense Andrea Lind-Valdan, 31 år, Trinitatis Kirke.

Udmeldt: Folkekirken bliver brugt politisk

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Mark Rasmussen, 28 år, Rønnevang Kirke.

Indmeldt: Jeg vil gerne være en del af tusind års kristen arv

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Julius Buchardt, 39 år, Ansgar Kirke.

Udmeldt: Jeg er herre over min egen skæbne

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Ida Rud, 35 år, Skt. Pauls Kirke.

Indmeldt: Måske fik Jesus bedøvelse?

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Bent Thorning Bensen, 73 år, Vestervang Kirke

Den der var her før er her ikke mere

DIGT.  Af Mirian Due, forfatter. Hvorfor græder du?

Biskop svarer på 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl

INTERVIEW. Hvordan kan du vide, at kristendommen er sandheden? Hvorfor har Gud brug for en kirke? Biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, svarer.

Hvorfor har kristendommen ikke gjort nogen forskel? - Biskop svarer

INTERVIEW. 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl. Biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh Poulsen, svarer.

Derfor falder folkekirkens medlemstal

GRAFIK. Vi har set på, hvordan dåb, indvandring og ateistiske kampagner påvirker folkekirkens medlemstal.

Adam Price om DR-serien ‘Herrens Veje’: “Jeg ved, at vi får nogen på snotten”

INTERVIEW. Først var det ‘Borgen’, nu kommer kirken: I efteråret 2017 har DR premiere på ‘Herrens veje’, som handler om en præstefamilie.

Tidslinje: Kristendommen har altid været under pres

BAGGRUND. Kritik af kirke og kristendom er ikke et moderne fænomen. I århundreder har filosofi, naturvidenskab og politiske bevægelser udfordret den kristne tro. Se tidslinje.

Religionstime: Eksperter afliver myter om kristendom og folkekirken

FAKTA. De fleste har en mening, når der diskuteres religion og kristendom omkring middagsbordet. Men hvad er myter, og hvad er virkelighed? Kom med til religionstime.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner