Ulla Morre Bidstrup, leder af præsteuddannelserne:
Kan man overhovedet dømme om det?
De fleste folkekirkepræster er tilsyneladende troende på én af to måder: Enten er de præget af stor afklarethed eller præget af alvorlig, løbende indre samtale mellem tro og tvivl. At være ikke-troende er kendetegnet ved ligegyldighed over for evangeliets betydning for vores liv.
Det aner jeg stort set aldrig nogen sinde hos kommende eller fungerende præster.
Kasper Bro Larsen, lektor i Det Nye Testamente, Aarhus Universitet:
Bibelfundamentalisme er en relativt ny opfindelse. Den opstod som reaktion på oplysningstidens historiske bibelkritik. Kristne har ganske vist siden oldkirken opfattet Bibelen som en fælles autoritet, men mere i eksistentiel end i bogstavelig forstand.
F.eks. mente kirkefaderen Augustin (354-430 e.Kr.), at det kun er børn og barnlige sjæle, der læser Bibelen bogstaveligt.
Morten Fink-Jensen, lektor i historie, Københavns Universitet:
Kritikken af teologi som universitetsfag tager ofte udgangspunkt i, at teologi handler om Gud.
Men i praksis er væsentlige dele af det moderne teologistudium baseret på videnskabelige metoder og teorier, der også danner grundlag for andre universitetsfag, først og fremmest inden for humaniora. Det gælder f.eks. tekstanalyse, kildekritik og hermeneutik.
Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi, Københavns Universitet:
Med en flot håndbevægelse udstedte det moderne gennembruds mænd religionens dødsattest for mere end 100 år siden.
Udviklingen inden for videnskab ville afsløre alle religioner som det, de troede det var; bedrag. Det oplyste menneskes fremkomst ville resultere i, at religionernes overtro ville fordampe, og fornuft og videnskab ville oplyse alt.
Nu er vi trådt ind i det 21. århundrede, og avisoverskrifterne fortæller dagligt om religioners betydning for menneske og samfund. Vi er vidne til religionernes genkomst i det offentlige rum.