Udmeldt: Én præst fik Lasse til at melde sig ud
PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Lasse Jensen, 28 år, Himmelev Kirke.
Jeg tror, jeg har mistet troen på Gud.
Det har været en længere proces, at jeg ikke længere forstår mig selv som kristen. Da jeg blev konfirmeret, var troen noget, jeg tog på mig, det var egentlig ret intimt, en del af min identitet. Men efter konfirmationen begyndte jeg at miste troen, jeg ved ikke hvorfor.
I 10. klasse læste jeg Det Nye Testamente for at se, om jeg kunne finde et eller andet, men jeg fandt ikke noget. Og nu har jeg meldt mig ud, for når jeg ikke længere har troen, nytter det ikke noget at være medlem. Tanken om at melde mig ud, kom en dag, da jeg læste Kierkegaards “Enten – Eller”.
Han er en kristen tænker, og jeg havde svært ved at finde mig selv i det, han skrev. Der tænkte jeg, at det her var noget, jeg ikke kunne være med i.
Hvis jeg melder mig ind folkekirken igen en dag, skal det være, fordi jeg har fundet min tro igen. Hvis jeg melder mig ind folkekirken igen en dag, skal det være, fordi jeg har fundet min tro igen.
Præst om homoseksualitet
Men det, der fik det til at vippe, var en artikel om en præst, der udtalte sig om, hvorvidt der var nogen frelse for homoseksuelle. Han mente noget i retning af, at hvis man bekendte sin synd bagefter, var der mulighed for frelse.
Jeg tænkte, at dét absolut ikke var med til at gøre verden et bedre sted, tværtimod kunne det være sådanne udtalelser, der var med til at gøre, at nogen tænkte dårligt om sig selv.
Troen kan være en hjælp
Selvfølgelig ved jeg godt, at det bare var én præst, og at der er masser af præster i folkekirken, der ikke deler det syn, men jeg tænkte, at her var et incitament til at gøre en protest, og jeg meldte mig ud af folkekirken samme dag.
Det tager to minutter, så det var nemt at gøre.
Det kan være lettere at komme igennem nogle svære perioder i ens liv, hvis man føler, at nogen holder hånden over en, at nogen vil en det bedste.
Min mor tror og går i kirke, og hun er ked af, at jeg har meldt mig ud. Det er næsten det sværeste. Vi snakker stadig om det; i min familie har vi altid snakket meget om de store emner. Og jeg kan godt se, at kristendommen og troen kan være en stor hjælp i livet.
Det kan være lettere at komme igennem nogle svære perioder i ens liv, hvis man føler, at nogen holder hånden over en, at nogen vil en det bedste. Men hvis jeg melder mig ind folkekirken igen en dag, skal det være, fordi jeg har fundet min tro igen.
Om det kommer til at ske, ved jeg ikke.
