For dyrenes skyld

Henrik Vindfeldt har opgivet job, lækre biler og rejser for at bruge sit liv på at kæmpe mod svineproduktionen i Danmark. Det er lige meget, siger han, for han føler sig som et bedre menneske nu.

For mig er kampen for dyrevelfærd en ufrivillig kamp. Jeg ville meget hellere være fri. Jeg havde et godt liv før, hvor jeg tjente gode penge, gik på restaurant og tog ud at rejse med min kæreste. Nu bruger jeg al min tid i Veganerpartiet.

Det var tilfældigt, at det gik op for mig, hvordan dyrene lider under dyreproduktionen i Danmark. Jeg havde en hund, der var meget syg og ikke ville spise, og derfor sad jeg på Youtube og prøvede at finde videoer om, hvordan man beroliger dyr, der er bange. Så dukkede der videoer om dyrs lidelser op, hvor australieren James Aspey fortæller, at hans egen kræftsygdom og erfaring med lidelse fik hans øjne op for den lidelse, vi selv påfører andre levende væsener.

Det gjorde mig virkelig ked af det, og bagefter havde jeg ikke lyst til at spise kød. Jeg tænkte: Det er sådan et lille valg for mig at spise kikærter i stedet for kød, men det har kæmpe konsekvenser for andre. Det føltes som det mindste, jeg kunne gøre. Altså, hvis din nabo tæsker sin kone, kan du så bare ignorere det?

Svineproduktion er decideret mishandling. Grise på 100 kg i en betonbås på ingen plads, smurt ind i lort, rotter der løber omkring fødderne på dem. Så står de der; det er deres liv. Fordi vi vil spise deres kød. Og alene den CO₂-belastning, der stammer fra soyaproduktion til grisefoder, er næsten lige så ødelæggende for miljøet, som den samlede udledning fra alle danske biler.

Da jeg kom ud i svinestaldene og så de ubegribelige forhold, var der ingen vej tilbage. Jeg sagde mit job som medieproducent op, droppede den startup, jeg var i gang med, og kastede mig ud i kampen på fuld tid. Jeg havde heldigvis en lille opsparing, jeg kunne leve af. Den er brugt op nu, men jeg klarer det, fordi folk sender mig små donationer på MobilePay, eller fordi jeg tager en enkelt dags arbejde hist og her.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det både er det rigtige at gøre, og at jeg er nødt til det. Desværre går det ud over min kæreste. Vores liv har ændret sig på alle måder, både med, hvad vi laver sammen, og økonomisk. På et tidspunkt livestreamede jeg fra en svinestald, og Landbrug & Fødevarer har sendt mig et erstatningskrav på 467.000 kroner. De penge kommer jeg selvfølgelig ikke til at betale; det hverken vil eller kan jeg. Men det var jo ikke det her aktivistliv, hun troede hun gik ind til, da hun blev kæreste med mig.

I en periode prøvede jeg at gøre begge dele halvt, men det blev jeg bare stresset og frustreret af. Hvis jeg hygger mig for meget med hende og går ud og spiser i stedet for at kæmpe, flytter jeg ikke debatten. Og det er jeg nødt til, for mine børn skal ikke leve med det her. Jeg er vred over, at min generation skal stå med ansvaret for klima og dyrevelfærd. Det må jeg rette op på, før jeg kan komme videre, og hvis jeg er en god kæreste, bliver jeg for moderat.

Det er første gang i mit liv, jeg har interesseret mig for andre end mig selv. Jeg har altid været egoistisk af natur, men i dag afhænger mit humør af, om det går godt med at kæmpe for dyrene. Mit mål er, at vi skal helt af med svineproduktion i Danmark. Jeg tror også på, at det lykkes, for jeg mærker en forandring hos politikerne. Men jeg tror aldrig, jeg vender tilbage til mit gamle liv. Jeg synes, jeg er blevet et bedre menneske nu.

Henrik Vindfeldt er 28 og medstifter af Veganerpartiet.