WRAP dine valg
Glem for-og-imod-lister og mavefornemmelser. Begge dele får dig til at træffe dårlige valg.
“Vores valg er meget mindre rationelle, end vi selv tror,” fastslår hjerneforskeren Ulrich Kirk. Han har selv gennemført eksperimenter, der viser, at vi er styret af følelser og bias, men ikke selv er klar over det. Og hvad værre er: Selvom vi bliver gjort opmærksomme på det, har vi svært ved at ændre på det.
Han læner sig op ad Nobelprisvinderen Daniel Kahnemann, der beskriver den menneskelige tænkning som to systemer: det følelsesstyrede system 1, der er lynhurtigt, men til gengæld upålideligt, og det grundige og langsommere system 2, som er bedre til at tage gode beslutninger. Ulrich Kirk har i sin egen forskning især undersøgt, om det er muligt at bruge mindfulness til at dirigere os fra system 1 til system 2. “Og det er der faktisk noget, der tyder på,” siger han.
Ulrich Kirk har blandt andet været forskningsleder på spileksperimentet Ultimatum Game, hvor der deltager to forsøgspersoner. Spiller A får 100 kroner, som han skal dele med spiller B. A kan dele pengene ligeligt, men han kan også fx tilbyde 10 kroner til B og selv beholde de 90. Spiller B har kun to muligheder: at sige ja eller afvise. Det er økonomisk set irrationelt at afvise pengene, for ti kroner er jo bedre end ingenting, men det gør mange alligevel for at straffe det, de ser som en uretfærdig fordeling. Efter træning i mindfulness siger en større gruppe ja til pengene.
“De umiddelbare følelser kan spærre for det, der objektivt set bedst kan betale sig for os, og her kan træning i mindfulness give os den pause, der skal til for at sætte system 2 i gang.”
Han peger dog på, at den rationelle beslutning ikke per definition også altid er den bedste. “Der findes jo andre logikker end de rationelt økonomiske. Måske er det faktisk bedre at give udryk for sin krænkede retfærdighedsfølelse end at opnå en økonomisk fordel. Men også det kan man bedre vurdere, hvis man ikke bare reagerer intuitivt, men lader system 2 tage over.”
Valg-eksperimenter:
Vores valg er styret af bias og følelser,
og vi ved det ikke selv
Logo-testen: Vi er til salg for penge
En gruppe forsøgsdeltagere har meldt sig til et forsøg, hvor de skal se på en række berømte malerier, til gengæld for et lille honorar på 200 kroner. Umiddelbart før forsøget får de at vide, at en (fiktiv) virksomhed vil sponsorere forsøget og har tidoblet beløbet. Bagefter viser en hjernescanner, at deltagerne nu reagerer mere positivt på de malerier, der har det fiktive firmalogo oppe i hjørnet, og efter hjernescanningen vurderer de også billederne mere positivt. Forskningslederne gentager senere forsøget, og nu gør de deltagerne opmærksomme på, at der vil være en tendens til at de har fået en bias og vil lade sponsoratet få indflydelse på deres vurdering. Det gør ingen forskel.
Iowa Gamling Task:
Kroppen vælger bedre end hjernen
Forsøgspersonerne skal trække kort fra fire forskellige bunker, der lader dem hhv. vinde og miste penge. De skal selv regne systemet ud, nemlig at to af bunkerne indeholder kort, hvor deltagerne får relativt lidt, men heller ikke taber ret meget. I længden vil man tjene penge, hvis man holder sig til disse to bunker. I de to andre bunker er den umiddelbare gevinst dobbelt så stor, når man får penge – til gengæld mister man langt større beløb, op til tolv en halv gang mere.
Ret hurtigt opdager forsøgspersoner, at der er større gevinster at hente i to af bunkerne og holder sig til dem, men efter omkring 50 vendte kort begynder de at holde sig til bunkerne med den lave risiko. Og efter 80 kort kan de selv sætte ord på reglen. Men elektroder forbundet til hænderne viser, at forsøgspersonernes hænder bliver svedige, når de nærmer sig de to farlige kortbunker, og det sker allerede efter ti kort. Deres krop fortæller dem altså, at der er noget galt, længe inden de ved det med hovedet og kan sætte ord på fornemmelsen. Eller sagt med andre ord: Forsøgspersonernes krop regner pointen ud, længe før deres hjerne opdager, at de har regnet den ud.
Farve med stød: Vi fortæller os selv historier
Forsøgsdeltagerne bliver skiftevis præsenteret for en blå firkant og en gul cirkel, og i 60 procent af tilfældene får de samtidig et lille stød, mens de ser den blå firkant, mens der aldrig sker noget, når de ser den gule cirkel. Når de bagefter bliver spurgt, om de foretrækker blå frem gul, er de meget sjældent i stand til at sige: Sommetider får jeg stød sammen med den blå og ikke den gule. I stedet siger de ting som: Gul har altid været min yndlingsfarve.
Kortspil: Du tør ikke udfordre den tjekkede
Deltagerne skal spille et kortspil mod to forskellige, en velklædt topchef-agtig type, og en usoigneret person, der er sjusket klædt. Sandsynligheden for at vinde er i begge tilfælde 50 procent, men deltagerne spiller mere offensivt mod den sjusket klædte, fordi hans fremtoning giver dem en fornemmelse af at være mere i kontrol end mod den velklædte.
WRAP dine valg
De to amerikanske forskere Chip og Dan Heath har gennemgået et stort antal eksperimenter med beslutningstagning og ud fra dem udviklet en model til at træffe bedre valg. Den hedder WRAP-modellen, navngivet efter forbogstaverne i den amerikanske udgave. Ulrich Kirk tror især på, at WRAP-modellen kan bruges, hvis man træner sig i at bruge den over længere tid. Hjernen skal have tid til at ændre sig, siger han.
1. Hav mindst tre valgmuligheder
(Widen your options)
Enten-eller-valg er dårlige valg, der får dig til at forsimple verden, så glem alt om for-og-imod-lister. Der er næsten altid flere muligheder end kun to. Spørg ikke: “Skal jeg sige op eller beholde mit job?” Spørg hellere: “Skal jeg 1) sige op nu, 2) tale med min leder om at få andre opgaver og give det en chance i fire måneder, 3) glemme alt om et nyt job i mindst et år?”
Omvendt giver alt for mange valg også forvirring.
2. Udfordr dig selv
(Reality-test your assumptions)
Du har en tendens til at give dig selv ret, når du først har truffet en beslutning. Hvis du har bestemt dig for at sige op, finder du alle de gode argumenter for at gøre det og ser bort fra det, der taler imod. Så vær din egen djævlens advokat: Måske er det din egen attitude, der gør dit job ulideligt? Kan du gøre noget ved det? Undersøg også konsekvenserne grundigt, før du beslutter dig: Hvor let er det i øjeblikket at få et nyt job i min branche? Og er der mon nogen, der tidligere har bedt lederen om at få nye opgaver? Hvordan stiller han sig i den situation?
3. Læg afstand
(Attend distance before deciding)
Sørg for at give system 2 tid til at virke, før du træffer en beslutning, så det ikke er mavefornemmelsen, der får lov at bestemme, men dine værdier. Og prøv at se situationen med andres øjne: Hvad ville din kloge ven eller underviser gøre i samme situation? Teorien bag Ulrich Kirks mindfulness-forskning er, at den skaber sådan en afstand.
4. Hav en plan B
(Prepare to be wrong)
De fleste valg kan laves om, og tænk gerne på muligheden, allerede når du træffer beslutningen. Kan du fx bede om orlov, selvom du måske har lyst til at lukke døren tungt i bag dig? Og overhold dine deadlines – hvis du vil give jobbet fire måneder mere, så skal du ikke blive hængende længere, hvis du stadig ikke er tilfreds.
Kilde: Chip og Dan Heath
