Fortrudt: Et lille valg med enorme bivirkninger
Da Julius Mygind tog det første sug af sin første joint, forestillede han sig ikke, at den handling ville sende ham ud i flere års misbrug.
“Selvfølgelig vil jeg gerne gøre det hele om. Men det kan jeg ikke. Jeg har truffet nogle valg, som jeg nu prøver at bruge til noget, andre kan lære af. Så de dårlige valg er faktisk blevet til noget godt.”
Julius Mygind har mørkeblå øjne og et roligt blik. Hans forældre er skuespiller Peter Mygind og journalist Lise Mühlhausen, og familien har været helt åben om, at deres søn i sine teenageår har haft problemer med stoffer.
Et nemt valg
I dag beskriver Julius Mygind beslutningen om at ryge hash første gang som et næsten logisk valg på det tidspunkt. “Det handlede om at komme ind i et fællesskab. Jeg kunne også se på de andre, at det så ret sjovt ud,” siger Julius Mygind. “Det gav mig en stor følelse af ro og velvære og satte hele mit hektiske liv på pause. Det fik hamsterhjulet ned i fart.”
Men hverdagens hamsterhjul blev udskiftet med et andet: Misbrugets. “Jeg havde fire-fem turbulente år, hvor jeg bare prøvede at komme igennem hverdagen,” fortæller Julius Mygind. “Det var en tid med op- og nedture og depressioner, og på et tidspunkt var jeg tæt på at tage mit eget liv.”
Julius Mygind var vidt omkring på stofmarkedet. Han eksperimenterede både med hash, kokain, MDMA, ecstasy, amfetamin, svampe og LSD, og det har givet ham varige skader.
“Det gør noget ved den måde, man er som person. Og så er der hele det kemiske i forhold til min hukommelse og indlæring og min evne til at producere serotonin og dopamin. Jeg har taget alle de stoffer på et tidspunkt, hvor min hjerne var ved at blive sat sammen.”
Det har sat spor. Julius Mygind måtte kæmpe sig igennem 10. klasse, og som 19-årig blev han nødt til at droppe ud af Niels Brocks Gymnasium. Han så også den yderste konsekvens af misbruget, da hans gode ven fik en hashpsykose og røg ind på psykiatrisk afdeling. Det ville blive mig, der var den næste i rækken, tænkte han.
Men valget har også haft konsekvenser for andre. Hans mor, Lise Mühlhausen, har i Femina beskrevet, hvordan hun udviklede sig til en “ucharmerende og grænseoverskridende sporhund”, der gik i sønnens ting for at finde stoffer, og om den skyld og skam, der ramte hende og Peter Mygind, da sønnens misbrug gik op for dem. “Måske fortryder jeg mest, at det gik ud over så mange andre,” siger Julius Mygind. “Jeg har jo virkelig gjort folk kede af det.”
Vennerne forsvandt
På et tidspunkt blev det for meget for vennerne, og det var det, der skulle til, for at Julius Mygind kunne vælge stofferne fra. En veninde stillede ham stolen for døren, og Julius Mygind opsøgte en misbrugskonsulent. Det blev begyndelsen på flere års personlig udvikling. Men han skulle både igennem angstanfald og en alvorlig depression og fik en ADD-diagnose, inden han nåede dertil, hvor han er i dag: Han er gift, har en datter og en travl hverdag.
Han mener ikke, nogen kunne have bremset ham i at ryge den første joint. “Det er altid ens eget valg, og selvfølgelig er man selv ansvarlig. Forældre prøver at ruste deres vores børn til at træffe gode valg, men ingen kan forhindre, at børnene en dag kan stå i en situation, hvor de træffer et dårligt valg. Det er tilfældigheder.”
Alligevel synes han, vi skal blande os i andres valg. Det er det, vi har hinanden til, fastslår han.
En del af historien
Så nu deler Julius Mygind sine erfaringer med andre unge. “Jeg forsøger at få andre til ikke at gøre det samme. Derfor taler jeg med unge og deres forældre om, hvordan de unge kan blive til den bedste udgave af sig selv. Jeg giver dem alt det, jeg gerne ville have givet mig selv.”
Julius Mygind har ingen problemer med at indrømme, at han fortryder, han valgte stofferne, og han ville ønske, han kunne gøre det hele om. “Der er stor forskel på, hvad man bruger fortrydelse til: At slå sig selv oven i hovedet eller til at blive klogere. Det, vi har gjort, er en del af vores historie. Jeg må enten acceptere, at jeg tog de valg, eller være ked af det resten af mit liv. Og hvis jeg ikke havde gjort det, ville jeg ikke kunne fortælle om mine fejl til andre, så de ikke træffer de samme dårlige valg.”
Julius Mygind er 28 år og arbejder som coach og foredragsholder. Se mere på juliusmygind.dk.
