Valget
- illusion eller grundvilkår?
Det er en illusion at tro, at vi selv vælger noget som helst, siger adfærdsforskeren. Det hele er algoritmer.
Nej, svarer Kierkegaard-forskeren. Valget er det mest grundlæggende, der er at sige om mennesket.
Bliv klogere på, hvorfor de er uenige.
Det frie valg er en illusion
Vi tror, at vi træffer vores beslutninger frit og uafhængigt, men vi kunne indrette verden bedre, hvis vi så i øjnene, at det ikke er tilfældet, siger Pelle Guldborg Hansen, der forsker i nudging.
Hvad er et valg egentlig?
Valg er et fint begreb i hverdagssproget. Det dækker over vores oplevelse af, at når vi gør noget, kunne vi også have gjort noget andet. Du bliver måske spurgt, om du vil have kaffe eller te, og så vælger du kaffen. Bagefter kan du referere nogle af de overvejelser, du gjorde dig. Du opstillede et hypotetisk scenarie: Hvis du drikker te, skal du tisse meget, og du skal sidde i en bil de næste to timer, og du er også lidt træt, og derfor vælger du kaffen.
Og det er også rigtig nok, at vi gennemspiller mulighederne på denne måde. Men reelt er det muligt at forudsige, hvad du gør. Alternativet er der faktisk ikke; dine erfaringer, omgivelser, tid, sted og tilstand og alt muligt andet bestemmer dit ’valg’ for dig. Det er denne viden, man bruger inden for nudging. Ved at opstille bestemte rammer for valget kan man skubbe din afgørelse i en bestemt retning.
Men det er jo ikke sådan, vi selv oplever det?
Nej, det føles, som om vi vælger frit og selvstændigt, og det passer også bedst til vores selvforståelse. Vi vil ikke bare være dominobrikker, vi vil have fornemmelse af, at vi har kontrol over vores eget liv. Og friheden til at vælge sætter vi pris på. Faktisk så meget, at vi er villige til at betale for at beholde en valgmulighed, som vi med al sandsynlighed aldrig kommer at bruge. Hvis man i et eksperiment spurgte folk, om de ville have kaffe, te eller have muligheden for at stikke fingrene i en stikkontakt, så ville de jo tage kaffen eller teen, men hvis man så spurgte, om man ikke fremover skulle udelukke muligheden for det med stikkontakten, ville de afvise det. Vi fastholder valgmuligheder på en helt irrationel måde. Det er også derfor, unge mennesker ikke kan beslutte sig for, om de skal tage til den ene eller den anden fest. Men det får forestillingen om valget til at snurre rundt i hovedet på dem; de opstiller konstant hypotetiske scenarier, og det giver dem stress. Det er en kæmpe pris at betale.
Betyder det egentlig noget, om valget er reelt eller bare en subjektiv oplevelse?
Ja. Hvis vi kunne gøre noget andet, er det jo vores eget ansvar, hvis vi vælger forkert. Og det gør det kun værre, hvis vi har alt for mange valgmuligheder. Prøv bare at se på de unge, når de skal vælge en uddannelse. Politikerne er underlagt en ideologi om, at valg er godt, og tænker: Jo flere muligheder, jo bedre. Men det er omvendt. For mange muligheder er en byrde, og de unge kortslutter på linje over det. Og når de tænker, at de bare kunne have valgt noget andet, bliver de også mindre tilfredse og dropper lettere ud.
Men er der ikke forskel på små hverdagsvalg og så de livsafgørende, som fx valget af en partner, eller hvilket menneske jeg vil være?
Du har ikke noget frit valg, heller ikke når det gælder de store eksistentielle valg. Vi kan ikke forudsige dem på samme måde, som vi kan med beslutningen om kaffe eller te, men det er kun, fordi der er meget mere, der spiller ind. Det, du gør, er stadig resultatet af en masse andre faktorer.
Kan du ikke vælge, at du vil være et bedre menneske?
Næh. Hvis jeg fx skændes med min kone, så kan jeg bagefter godt få dårlig samvittighed. Men så er jeg jo nødt til at undersøge, hvad grunden til det var. Måske var jeg irritabel, fordi jeg havde sovet dårligt natten før, eller noget på arbejdede fungerede ikke. Og den viden kan jeg så tage med næste gang.
Men så kan du vel netop vælge at handle på den viden eller lade være?
Nej, det er ikke et valg i den forstand, det er resultatet af et program, der arbejder i mig. Det er bare mine algoritmer, der kører på en bestemt måde og løbende indoptager viden på forskellig vis. Det at se mennesket som en computer, der har adgang til bestemte ressourcer, er selvfølgelig kun en metafor. Men det er en bedre metafor end forestillingen om, at vi har et jeg, der kan træffe et frit valg. Du kan jo godt beslutte dig for at forandre dig, men det betyder reelt ikke mere for din mulighed for at lykkes med det, end hvis du beslutter dig for at flyve. Hvis du for alvor skal forandre dig, skal du ændre dine programmer, og det gør du ved at træne. Og det er ikke dit valg om at forandre dig, der sætter det hele i gang – det er bare en algoritme, der nu indarbejder de problemer, der var ved det tidligere program.
Du har et valg
Vi er bestemt af gener og opvækst, men vælger fuldstændig frit, hvordan vi forholder os til det forhold, siger Pia Søltoft, der har skrevet mange bøger om teologen og filosoffen Søren Kierkegaard.
Hvad er et valg egentlig?
Når vi overhovedet kan tale om, at mennesket har et valg, er det, fordi vi har frihed. Det er det mest afgørende, der er at sige om et menneske. Vi bestemmer ganske vist ikke selv vores vilkår, men vi bestemmer, hvordan vi forholder os til dem. Den frihed har dyr og planter ikke. En kat, der kommer ind og ser en skål mad på gulvet, har ikke frihed til at lade være med at spise maden og gemme den til senere eller give den til en anden kat. Og vi siger heller ikke, at den er skyldig eller har ansvaret, når den spiser det hele selv. Det ville man sige om et menneske, og det er, fordi vi har friheden.
Kan vi så vælge frit?
Nej, for mennesket er både bestemt af nødvendighed og frihed. Vi er bestemt af vores gener, vores sociale opvækst, vores vaner, alt muligt – det er det, Kierkegaard kalder nødvendighed. Hvis jeg ikke har nogen ben, kan jeg ikke få dem til at vokse ud, så jeg kan begynde at løbe på dem. Hvis jeg blev slået som barn, er det med til at bestemme mig, at jeg reagerer med forbehold over for andre mennesker. Der er masser af ting, vi ikke kan gøre noget ved. Men vi kan altid vælge, hvordan vi vil forholde os til det, og det valg er helt ubegrænset. Jeg kan vælge, hvordan det skal påvirke mit liv, at jeg ikke har nogen ben. Jeg er ikke en robot, der kun kan gøre det, jeg er programmeret til.
Hvad skal der til, for at der er tale om et valg?
Du må vælge med åbne øjne og ud fra bevidste kriterier, så du ved, hvorfor du gør netop dette. Det kan vi undslå os på flere måde. Fx ved at lade tilfældet råde. Hvis du går ned gennem Brugsen og rager noget tilfældigt ned fra hylden, så er det ikke et bevidst valg. Det ender selvfølgelig med at blive den aftensmad, du får, men det er ikke et egentlig valg, fordi du lader tilfældighederne råde: Det var det, der nu stod forrest. Hvis man forholder sig på den måde til sit liv, er man æstetiker, ville Søren Kierkegaard sige. Man lader sig drive af tilfældige lyster – den ene dag dette, den næste dag noget andet.
Man kan også undslå sig valget på en anden måde; lade andre bestemme og gøre det, der giver flest likes. Det kalder Kierkegaard at leve som spidsborger. Det er heller ikke et valg, for kriterierne for valget mangler. I begge tilfælde giver man afkald på både medbestemmelse og ansvar for sit liv.
Hvad skal jeg så vælge efter?
Du må have en livsanskuelse at vælge ud fra. Det kan beskrives som den sammenhæng, der er mellem de værdier, du har, og de kriterier, du træffer valg ud fra. Hvis du fx er veganer af respekt for dyr, kan du ikke gå i en rulamspels eller forære farmor en skindpung i julegave. En livsanskuelse er ikke noget, man sætter sig ned og vedtager; den sniger sig ind på os efterhånden. Når du skal finde ind til din livsanskuelse, skal du begynde med at se tilbage på de valg og værdier, du allerede har, forholde dig til dem og overtage dem som dine egne, hvis du fortsat kan og vil stå ved dem. Det er det, Søren Kierkegaard kalder at leve livet forlæns, men forstå det baglæns.
Men bliver vi ikke overbelastede og angste af at skulle tage de valg? Kan der måske være noget godt i at slappe af og lade tilfældighederne råde?
Angsten kan føles ubehagelig, men i virkeligheden vil den os noget venligt, siger Kierkegaard. Der er en grund til, at unge er plagede af angst, for det er lige præcis i overgangen fra barn til voksen, at vi skal tage en række eksistentielle valg. Vi skal løsrive os fra de vante mønstre og fra det, vores forældre hidtil har bestemt. Og så er angsten sådan en eksistentiel sitren, der puffer til os og siger: Lige nu har du en afgørende mulighed for at præge din eget liv, vær lige opmærksom på det. Måske er du tilfældigt kommet ind i en bestemt branche, men du vælger selv, om du skal blive der, eller om du skal finde noget andet at lave.
Det rigtige er ikke at sige til unge, at de kan blive hvad som helst, og at det er vigtigt, at de vælger rigtigt. Det gode er at sige: Nu skal I tænke over, hvad I har lyst til. Ikke hvad de andre gør, og hvad der kræver høje karakterer, og hvor man tjener flest penge, men hvad vil I med jeres liv? Og få nu ro på. Der er meget i dit liv, du ikke selv kan vælge. Men hvordan du forholder dig til det, vil altid være dit eget valg.
Og så skal vi huske, at Kierkegaard var en kristen tænker. Valget skal til for vores næstes skyld, så vi kan handle ansvarligt overfor ham eller hende, og for vores egen skyld, så vi kan holde os selv og livet i verden ud. Men han tror også på, at vi altid allerede er elsket, ligegyldig hvem vi er, og hvad vi vælger eller lader være med at vælge. Det afhænger ikke af os selv.
