Hele livet vælger man. Man bestemmer sig for noget fremfor noget andet. Skal jeg stå op eller snooze ti minutter længere? Ska’ jeg ta’ den hurtigste vej, eller den smukkeste? Blive eller gå? Vælge grønlyseblå mæ’ stjerner på?
Hvis du ikke vælger, så vælger du alligevel, og hvis du ikke vælger, så ta’r andre valget for dig. “Nu må du altså se at bestemme dig.”
For der er frit valg på alle hylder. Frihed til non-stop at vælge til og fra i øst og vest. Tusinde valg om dagen ka’ synes kropumuligt for mennesket, som altid så gerne vil vælge rigtigt.