For klimaets skyld

Amalie Langballe blev steriliseret som 22-årig. Kloden har ikke brug for flere mennesker, mener hun og ser det som en forsikring imod sig selv, når hun bliver 35 og forelsker sig i en mand.

Det begyndte ikke som et valg, men snarere som en vished. Jeg har aldrig set mig selv som en, der skulle have børn. Da jeg var fem-seks år, forestillede jeg mig, at jeg skulle være havbiolog, når jeg blev voksen. Jeg var vild med hvaler og ville ud på eventyr. Mine søstre og jeg havde en Baby Born-dukke til deling, og jeg var mest optaget af undersøge funktionen med, at man kunne hælde mad ind i munden på den og så få det ud igen den anden vej. Jeg var aldrig mor for den.

Derfor føles det faktisk ikke som et rigtigt fravalg; jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle have børn, så jeg vælger heller ikke noget fra. Jeg vælger snarere noget til: ro, min frihed, åbne muligheder.

Personligt er det rigtigt for mig, og det er det også politisk. Alle, der kan, burde lade være med at sætte børn i verden. Vores klode kan ikke holde til alle de mennesker. Jo mere plads der går til menneskers føde, jo mindre plads er der til at sikre biodiversiteten. Store dyr som elefanter og bøfler kræver rigtig meget plads. Og når det gælder mit CO₂-aftryk, kan jeg flyve løs til mine dages ende med al den udledning, jeg har sparet på ikke at lave flere mennesker.

Jeg kunne selvfølgelig bare bruge prævention, men det føles rigtigt at lukke muligheden helt ned. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg blev gravid ved et uheld, ville det være svært for mig ikke at få barnet. Jeg har ingen problemer med at træffe det valg for mig selv, at jeg ikke vil være mor, men det er noget andet at vælge livet fra for en anden. Og så vil jeg også beskytte mig mod det, jeg ved, kan ske, når jeg bliver ældre. Så forelsker jeg mig i en, bliver forført af en fantasi og får børn med ham. Og det vil jeg ikke.

Fravalget af børn også er et fravalg af andre ting, det ved jeg godt. Jeg bliver nok ikke sammen med den kæreste, jeg bor sammen med lige nu, for jeg tror helt sikkert, han skal have børn. Han er fartypen. Og jeg sørger for at have veninder i mange aldre, så de ikke alle sammen skal i gang med at have børn på samme tid. Men jeg er ikke bange for at blive ensom. Jeg kan lide at være alene, og når de andres liv lukker sig omkring deres små familier, er mit stadig åbent.

Amalie Langballe er 27 år, journalist og forfatter til romanen Forsvindingsnumre.