Så vælg da livet!
Så vælg da livet!
Ordene er et citat fra Bibelen.
Det er stærke ord. Livet er fyldt med muligheder og frihed, og derfor kræver det også, at vi tager stilling og vælger, hvordan vi vil leve. Og det er ikke ligegyldigt, hvad vi vælger. Vi har en forpligtelse og et ansvar til at vælge det, der fremmer livet for andre og for os selv. Der er forskel på lys og mørke, kærlighed og had, tilgivelse og hævn, ondskab og godhed – og det har stor betydning, hvor vi lægger vores kræfter, og hvad vi vælger at kæmpe for.
Så vælg da livet.
Det lyder nemt, men det kan være svært. Af flere grunde.
Vi kan altid gøre noget. Og det skal vi. Velvidende at vi aldrig kan gøre nok og aldrig bliver perfekte, og at der er risiko for, at vi vælger forkert.
Indimellem kan man tænke, at ja, jeg vælger hjertens gerne livet, men livet vælger ikke mig. Måske er man blevet fyret, fra jobbet eller af kæresten. Eller man kan ikke komme ind på drømmeuddannelsen eller få et arbejde, eller man bliver syg. Så kan man få en følelse af, at livet går i en stor bue uden om én, og at andre har truffet nogle valg, som sætter snævre grænser for de valg, man selv har.
Det er også en enorm opgave at skulle træffe valg hele tiden – at man ikke kan tage noget for givet, men hver morgen skal vælge sig selv forfra. Skal man fortsat være sammen med den, man deler seng med, skal man skifte uddannelse eller job eller bolig? Det bliver hurtigt en overbelastning, når hele mit liv er mit eget ansvar – mine succeser, men jo også mine egen fiasko og modgang.
Endeligt er vores liv jo også fyldt med dilemmaer, og det vil sige med situationer, hvor man vil komme til at gøre et andet menneske ondt, uanset hvad man vælger at gøre. Det er ikke svært de gange, hvor valget står klokkeklart mellem godt og ondt, så vælger man selvfølgeligt det gode. Men tit er det alt andet end klart, hvad det gode er. Ikke desto mindre skal man træffe et valg – og leve med konsekvenserne. Man må håbe, at der også findes overbærenhed og tilgivelse!
Men på trods af alle disse vanskeligheder må vi holde os selv fast på, at vi har et ansvar. Vi har muligheden for at vælge og at forandre forhold i vores eget og andres liv, og det ansvar må vi tage på os. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og sige, at det ikke er min skyld, at Hans blev mobbet. Jeg kunne jo ikke gøre noget. Jo, vi kan altid gøre noget. Og det skal vi. Velvidende at vi aldrig kan gøre nok og aldrig bliver perfekte, og at der er risiko for, at vi vælger forkert. Men vi har et ansvar.
Og når så vi er ved at segne under det, skal vi huske, at meget er os givet, ja, det vigtigste. Livet, som vi har fået af vores forældre og dagligt får af alle dem, der er en del af vores liv. De mange, som viser os tillid og overbærenhed, og som siger til og fra, fordi vi ikke er ligegyldige for dem. Vi er altid allerede elskede, som Peter Bastian har sagt det.
Noget andet, vi har fået givet, er traditioner, sprog, kultur, tro, frihed, demokrati og velfærd. Noget, som andre har kæmpet for, og som vi nu kan nyde godt af. Men det giver ikke sig selv.
Vi skal ville det og stå op for det og stå inde for det. Vælge det og give det videre.
Så vælg da livet!
