Glem den røde tråd
Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. (Matthæus-evangeliet)
Det er nemt nok at være 61. Jeg har truffet mange af de valg, jeg skal, og alligevel lever jeg med en bevidsthed om, at der hele tiden er nye valg at tage sig af. Også valg, jeg aldrig havde troet, jeg skulle få. Nogle af dem vil sikkert vise sig frygtelig svære – andre vil være sjove – nogle udfordrende og overraskende.
Men som ung forstår jeg godt, hvis man indimellem bliver svedig ved tanken om alle de valg, både tilvalg og fravalg. Med hvert eneste valg, man træffer, går man i en retning, og det betyder, at der er stier på livets vej, man ikke betræder. Man går glip!
Mit råd er: Vær forsigtig med de røde tråde. Pas på med den store røde løber. Forestillingen om en vej, der ligger klar og bare skal vælges, gør os bare usikre, bekymrede, ja, ligefrem bange.
Hvis man bliver nervøs over det, er det forståeligt. Og spørgsmålet er, om vi i de senere år har været gode nok til at skabe en atmosfære, hvor mennesker tør træffe væsentlige valg. Vi er på overarbejde, har travlt med at eksponere os selv – og tænker måske mere på os selv end de mennesker, vi er sammen med.
Og der er en bagside ved at tro, at det hele er op til os selv. Ofte opleves det nok, som om det er mine egne valg, der leder til succes eller til tragedie. Succesen står jeg 100 procent selv for. Fejltagelsen forsøger vi at fordele med 1 procent til hver, men vi fornemmer alligevel, at det er vores egen skyld, og derfor bliver vi bekymrede, giver op, går i stå.
Hvor er vores overvejelser om, hvad alle de andre betyder, når jeg har truffet mit valg. Jeg skal stadig indgå i samarbejde, samtænkning, diskussion, samvær, modsigelser, kampe osv. Hele tiden skal jeg tage stilling.
Mennesker har i mange år forsøgt at se en rød tråd i livet. Vi bilder os ind, at den findes. Hvis man mener, at der er en rød tråd, der går bagud i livet, er der ikke noget at sige til, at man også gerne selv vil lægge den røde tråd ud foran sig – måske en hel rød løber – og se sin fremtid for sig i en ung alder.
Men mit råd er: Vær forsigtig med de røde tråde. Pas på med den store røde løber. Forestillingen om en vej, der ligger klar og bare skal vælges, gør os bare usikre, bekymrede, ja, ligefrem bange.
Der er ikke sådan en vej! Der ligger mange veje. Det handler om at få modet til at gå ud i verden og lege med de andre. Det handler om at styrke sin karakter med menneskelighed, agtelse for frihed og demokrati, handle næstekærligt og tro.
Der er nogle treklange, man skal have med sig: tro, håb, kærlighed. Der er også frihed, lighed og broderskab. Man kan roligt føje visdom, mod og retfærdighed til.
Hvis der går for meget rød tråd i det, bliver man forhindret i livet. Man kan slet ikke se den skønhed, som dagen og de andre mennesker og øvrige levende væsener kommer med, og man bliver lukket inde i sin egen begrænsede tid. Så leg med valgene og lev!
