Så kast da al din smerte
Da høsten svigtede for år tilbage, sagde en landmand til mig: “Hvad har vi dog gjort forkert, siden vejret er så dårligt?”
Sætningen viser noget grundlæggende om den måde, vi tænker på som mennesker. Det er nærliggende for os at skyde skylden på os selv, når vi møder modgang. Vi gransker os selv. Traf jeg de rigtige valg? Kunne min situation se lysere ud nu, hvis jeg havde valgt anderledes? Selv når vi åbenlyst ikke har magt, kan vi – måske blot flygtigt – bilde os ind, at vi har det. Som når landmanden pludselig får indskydelsen, at han selv har været skyld i den sparsomme regn.
Og hvad nu, hvis man ikke magter at gøre noget ved sin overvægt? Har man så selv bedt om det, når lungekræften eller hjerteproblemerne banker på døren? Er det så min egen skyld?
Vi lever i et globaliseret samfund, hvor vi konstant skal forholde os til nye informationer. Og så skal vi hele tiden træffe valg. Små og store. Når valgene fører noget godt med sig, kan vi høste likes og anerkendelse på Facebook. Når valgene fører noget dårligt med sig, føler vi, at vi skal stå skoleret. Over for os selv. Mennesket kan være en hård dommer.
Tidligere var flere ting givet. Få en uddannelse, og kom så ud på arbejdsmarkedet. Nu kan vi alt. Mulighederne er utallige, og mange valg kan og skal træffes. Men for nogle opleves det ligefrem som en pligt at forfølge sine lyster og drømme. Udleve sit fulde potentiale. Jeg tror, at de mange muligheder – reelle eller indbildte – især for unge kan være så overvældende, at det bliver svært at træffe valgene.
Samtidig er vi oplyste. Ingen kan påstå, at de ikke kendte til den risiko, der er forbundet med at ryge. Ingen kan påstå, at de ikke ved, at overvægt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Og hvad så, hvis man alligevel vælger cigaretterne til? Fordi man ganske enkelt ikke formår at vælge dem fra?
Og hvad nu, hvis man ikke magter at gøre noget ved sin overvægt? Har man så selv bedt om det, når lungekræften eller hjerteproblemerne banker på døren? Er det så min egen skyld?
Nej, er det korte svar. Vi har selvfølgelig et ansvar for de valg, vi træffer igennem livet. Men ingen kan med sikkerhed sige, at Ole blev syg, fordi han røg.
Det er måske nok sandsynligt, at der er en sammenhæng, men vi kan ikke vide det med sikkerhed. Nogle slipper godt fra at ryge 15 cigaretter om dagen i 80 år, uden at udvikle kræft. Det her er ikke en opfordring til at ryge, men en opfordring til at forlige os med de valg, vi træffer. Du kan ikke lave det om. Og dét, der ikke kan laves om, må vi lægge over på Gud. Måske traf vi nogle forkerte valg. Måske gik det ud over os selv, eller andre. Så kan vi vende os mod Gud og bede om tilgivelse.
Når livskrisen rammer – når magtesløsheden slår rod – er det godt at vende sig imod Gud. Eller sagt med digterens ord: “Så kast da alt din smerte på Herrens stærke magt,” som der står i salmen Befal du dine veje.
Du skal vælge, og du skal tage ansvar for dine valg. Og når du træffer de forkerte valg, så er Gud der til at gribe dig i faldet.
