Har folkekirken et vildt problem?
I dag har 90 procent af folkekirkens medlemmer ansvaret for den ene halvdel af kirkerne, mens kun 10 procent har ansvaret for den anden halvdel, og den demografiske forskydning fortsætter. Det er ikke holdbart i længden, men der er mange og modsatrettede interesser, holdninger og stærke følelser på spil. Så hvordan forholder man sig til det problem?
Deltagerne i folkekirkeligt fællesmøde i Maribo 23. oktober 2024 om kulturarv og økonomisk udligning
Asger Jørgensen
I Danmark er der cirka 2.300 kirker. Langt de fleste, godt 1.700, er fra middelalderen og ligger spredt ud over hele landet. De gamle kirker er landets ældste kulturarv, som folkekirken tager vare på, men der er stadig færre medlemmer til at anvende og vedligeholde kulturarven.
For at drøfte, hvordan man skal forholde sig til denne udfordring, var alle folkekirkens centrale aktører – bestyrelsesmedlemmer i Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen og Provsteforeningen, samt medarbejdere fra Kirkeministeriet, de 10 stiftskontorchefer og rigsfællesskabets 12 biskopper – samlet til et daglangt fællesmøde i forbindelse med bispemødet i Maribo i sidste uge.
For at have en fælles forståelsesramme at tale ind i, havde man inviteret direktør i Institut for Vilde Problemer (INVI), Sigge Winter-Nielsen, til at holde et oplæg om, hvordan man arbejder med ”vilde problemer”.
Grænseoverskridende og genstridige problemer
Ifølge (INVI) er vilde problemer kort fortalt ”grænseoverskridende og genstridige problemer, som ikke lader sig definere så nemt, og hvor årsagerne ikke uden videre kan identificeres. Vilde problemer har sjældent én rigtig løsning. De involverer som regel mange aktører med forskellige holdninger og interesser, og de kan være kendetegnet ved interessekonflikter.”
- I mine øjne passer denne beskrivelse netop på opgaven med at vedligeholde Danmarks ældste og værdifulde kulturarv – de godt 1.700 middelalderkirker, siger biskop Marianne Gaarden, og uddyber:
- De fleste middelalderkirker er placeret på landet, hvor indbyggertallet mange steder fortsætter med at falde. Hvorimod indbyggertallet vokser i de store byer, hvor der er behov for at bygge nye kirker.
Solidariske og bæredygtige løsninger
Af programmet fremgår det, at kirkeminister, Morten Dahlin, indledningsvist gav sit perspektiv på problemstillingen. Derefter fulgte flere drøftelser, hvor udgangspunktet var respekt for forskellige perspektiver og vilkår, og enighed om, at der kan være forskellige og differentierede løsninger på de vilde problemer, fortæller Marianne Gaarden.
LÆS MERE: Prisen for at vedligeholde en middelalderkirke
Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, opsummerer mødet således:
- Folkekirkens ansvar for middelalderkirkerne er på den ene side en kilde til stolthed og lokalt engagement for menighedsrådene, på den anden side giver det ansvar også panderynker. Helt grundlæggende ligger middelalderkirkerne i dag et andet sted end, hvor de fleste danskere bor. I provstier præget af mange kirker og tyndt befolkede landdistrikter kommer vedligeholdelsen af kulturarven til at fylde mere og mere. Det er derfor rigtigt godt, at der på tværs af folkekirken er enighed om, at vi står med en udfordring, siger han og understreger, at der i løbet af dagen var mange tal og sammenhænge oppe at vende, og også mange input til flere forskellige løsningsforslag.
- At arbejde med middelalderkirkerne som et vildt problem er den rigtige vej at gå. Vi står med udfordringer, der kun kan løses, hvis en række aktører med forskellige perspektiver og interesser går sammen. I Maribo pegede nogle også på nødvendigheden af, at parter uden for folkekirken skal inddrages. Middelalderkirkerne er danskeres fælles kulturarv, siger Anton Pihl, der nu ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde for at finde løsninger, som er solidariske og bæredygtige.
