Prisen for at vedligeholde en middelalderkirke

Nanna Rønnov Johansen

Der har for nylig været fokus på historien om, at menighedsråd kan spare penge ved at lukke deres middelalderkirker det meste af året og kun åbne dem ved særlige lejligheder. En delvist lukket kirke ændrer dog ikke på, at menighedsrådet har ansvar for at vedligeholde bygningen og inventaret.

Her kan du læse baggrund og fakta om middelalderkirker og deres vedligeholdelse, hvis du gerne vil blive klogere på emnet.

1713 middelalderkirker i folkekirken

Mere end hver tredje kirke i folkekirken er en middelalderkirke. Det vil sige en kirke, der er bygget før reformationen i år 1536. Man kalder dem også landsbykirker.

Folkekirken har i alt cirka 2.350 kirker i brug som sognekirker, og 1713 (eller 73 procent) af dem er middelalderkirker.

LÆS OGSÅ: Liv i landsbykirken

Middelalderkirker er kulturarv

Landsbykirkerne fra middelalderen bliver betragtet som en umistelig del af Danmarks kulturarv, og menighedsrådene har ansvar for, at bygningerne ikke forfalder. I sognets lokale økonomi skal der derfor medregnes udgifter til at renovere og vedligeholde kirker, inventar, udsmykning og kirkegårde.

Menighedsrådets ansvar for vedligeholdelsen står i loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (§ 3).

Vedligeholdelse koster 300.000 kroner

Kirkeministeriet fik i 2016 lavet en beregning af, hvad det koster at vedligeholde folkekirkens kirkebygninger, hvis man skal bevare deres kulturarv. 

De estimerede årlige omkostninger til vedligehold af bygninger og kalkmalerier udgør cirka 307.641 kroner per middelalderkirke.

LÆS OGSÅ: Pris på kulturarven

Ønske om differentieret vedligeholdelse

En del landsbysogne har med årene fået færre medlemmer, blandt andet fordi flere flytter til byerne. Når kirkeskattegrundlaget skrumper, forbliver menighedsrådets ansvar for istandsættelse dog det samme. I nogle små sogne kan det derfor være svært at få økonomien til at køre rundt, hvis der stadig skal være penge til at betale for aktiviteter i kirken.

For at finde løsninger har biskopperne nedsat et udvalg om differentieret vedligeholdelse af folkekirkens bygninger. Udvalget ser på mulighederne for at lave en model, der kan hjælpe menighedsråd og provstiudvalg med at skabe overblik over, hvordan de kan prioritere deres penge og arbejdskraft til forskellige vedligeholdelsesopgaver.

Udvalget samarbejder blandt andet med Nationalmuseet, og for nylig blev det besluttet, at der skal iværksættes fire pilotprojekter i Aalborg, Viborg, Roskilde og Lolland-Falsters stifter.

Statens tilskud til istandsættelse

Udgifterne til vedligeholdelse er en del af sognets lokale budget. Men staten yder også i begrænset omfang tilskud til at istandsætte kirkebygninger og historisk inventar. Den samlede tilskudspulje bliver fastsat på finansloven, men skal udgøre mindst 14 millioner kroner årligt.

Via Kirkeistandsættelsesordningen kan sognene søge om tilskud til et istandsættelsesprojekt. Et projekt kommer kun i betragtning, hvis det har enten enestående national betydning eller enestående lokal betydning, hvilket Nationalmuseet er med til at vurdere.

Tilskuddet fra staten er beskrevet i loven om folkekirkens økonomi (§ 20 stk. 3)

LÆS OGSÅ: Grafik over folkekirkens økonomi