Fortsæt til hovedindholdet
19. september 2016

Liv i landsbykirken

Ud med bænkene og ind med børn, unge og gamle. Idekatalog foreslår, hvordan landets omkring 1700 middelalderkirker kan skabe fællesskab i lokalsamfundet: kulturcenter, forsamlingshus eller mødested for børn og unge? 

Hover Kirke ved Ringkøbing hører til landets 1700 middelalderkirker, som til oktober modtager et nyt idekatalog med inspiration til nytænkning af kirken. Foto: Inge-Dorthe Kaasgaard, Wikimedia Commons.

Dorthe Wolff

Et nyt idekatalog fra Kirkefondet skal give landets landsbysogne inspiration til, hvordan de kan bruge deres middelalderkirker på en ny måde. Generalsekretær i Kirkefondet, Henrik Bundgaard Nielsen, fortæller:

- For eksempel kan man give den lokale naturbørnehave lov til at være i kirkerummet hver onsdag formiddag, have spaghettigudstjeneste torsdag og så stadig have højmesse, som vi kender det, om søndagen. Man kunne også lave kirken om til kulturcenter med musik, forestillinger, dans og kreative værksteder. Eller man kan omdanne den til et slags lokalt forsamlingshus eller som mødested for ungdommen, hvor der kan ses film, mediteres og afholdes koncerter, fortæller generalsekretæren, der i projektet har arbejdet sammen med arkitekt Anna Mette Exner og konsulent Ole Kamp.

LÆS OGSÅ Menighedsrådsvalg: Du bestemmer, hvad din kirke kan

Rum for både ikke-kirkelige og kirkelige aktiviteter

Sammen har de tre været rundt i en række udvalgte landsbysogne for at undersøge mulighederne i seks middelalderkirker: Stenum, Kirkerup, Harre, Rybjerg, Onsbjerg og Tranebjerg Kirke.

- Her har vi været i tæt dialog med menighedsrådet og afholdt borgermøder for at finde ud af, hvordan man lokalt gerne vil bruge kirken på en ny måde, fortæller Henrik Bundgaard Nielsen, der understreger vigtigheden af lokalbefolkningens ønsker. Han lægger ikke skjul på, at det også handler om, at få nogle nye aktiviteter ind, som kan generere noget økonomi i kirken.

- Nogle steder står man jo med ryggen mod muren og mangler simpelthen penge til at drive de her kirker. Og der kunne det være godt, hvis man kan lave nogle aktiviteter, som kan skaffe penge men som stadigvæk er foreneligt med kirkerummet. Udgangspunktet i projektet er netop at se på, hvordan landsbykirkerne kan bruges på nye måder, samtidig med at de kirkelige handlinger bevares, forklarer han.

LÆS OGSÅ Ny idébank: Sådan styrker folkekirken lokalt fællesskab

Væk med kirkebænkene

I projektet er der kommet mange ideer på bordet for de seks kirker, men gennemgående har der været et ønske om et mere fleksibelt rum.

- Mange har tit været meget bundne af den stive indretning, der er i kirkerne på grund af kirkebænkene. Faktisk blev det lidt en stående joke i projektet, at vi er i en epoke, hvor der skal gøres noget med bænkene, siger Henrik Bundgaard Nielsen. Han forklarer, at når der fjernes nogle eller alle kirkebænke i en kirke, kan man blot sætte stole frem, når kirkeklokkerne ringer ind til den ugentlige gudstjeneste.

I projektet er der kommet mange ideer på bordet til inspiration for andre kirker, og i de fleste af de medvirkende sogne har man allerede valgt at tage skridtet videre med Anna Mette Exner for at realisere en idé, fortæller Henrik Bundgaard Nielsen.

Kirkefondets projekt ”Landsbykirken som et aktiv” modtog sidste år 265.000 kroner fra Folkekirkens Udviklingsfond. Resultatet af projektet er et idekatalog med erfaring og ideer fra forløbet. Idekataloget er sendt i trykken og sendes til oktober ud til alle landsogne med en middelalderkirke. 

Bag om ”Landsbykirken som et aktiv”

  • Landets omkring 1700 middelalderkirker ligger ofte placeret i små landsogne med under 500 indbyggere.
  • Projektet ”Landsbykirken som et aktiv” er iværksat af Kirkefondet, og fik i 2015 bevilliget 265.000 kroner fra Folkekirkens Udviklingsfond.
  • Seks kirker har medvirket i projektet: Stenum, Kirkerup, Harre, Rybjerg, Onsbjerg og Tranebjerg Kirke.
  • En af kirkerne, der vil realisere en af idéerne fra projektet, er Onsbjerg Kirke på Samsø, hvor man vil lave en pilgrimskirke med plads til overnatning og medbragt mad. Her er ideen udsprunget af, at man på Samsø vil etablere en pilgrimsrute øen rundt.
  • Projektet tager afsæt i en ny lov fra 2014, som gør det tilladt at bruge kirken til ikke-kirkelige formål, så længe det er godkendt af biskoppen.