Fortsæt til hovedindholdet
30. september 2024

Her er resultatet af menighedsrådsvalget

To tredjedele af landets 1561 menighedsråd er nu fuldtallige.

Der blev afholdt menighedsrådsvalg - også kaldet 'ordinær valgforsamling' - i alle landets sogne den 17. september 2024. 

Andreas Lindbjerg Nielsen

By-, Land- og Kirkeministeriet har netop offentliggjort resultatet af menighedsrådsvalgets ordinære valgforsamling i landets sogne. Her kan man læse, at antallet af fuldtallige menighedsråd, altså hvor alle pladser er blevet besat efter valget den 17. september, er oppe på 1.043 ud af 1.561 menighedsråd. Dog med det forbehold, at 169 menighedsråd endnu ikke har afsluttet indtastningen i valgsystemet, og at tallene for disse menighedsråd derfor ikke indgår det foreløbige valgresultat.

Der afholdes ekstraordinære valgforsamlinger den 8. oktober i de 518 menighedsråd, hvor menighedsrådet ikke blev fuldtalligt.

LÆS MERE: Stor interesse for menighedsrådsvalg

Fakta

Menighedsrådvalg - Sådan foregår det

  • Orienteringsmøde: Afholdes af menighedsrådet, hvor tid og sted offentliggøres mindst tre uger før via gudstjenester, sognets hjemmeside og lokale medier.
  • Indkaldelse til valgforsamling: Valgbestyrelsen offentliggør tid og sted for valgforsamlingen senest fire uger før, både i gudstjenester, på sognets hjemmeside og i lokale medier.
  • Valgforsamlingens forløb:
    • Velkomst og valg af dirigent
    • Menighedsrådets formand informerer om rådets arbejde og opgaver
    • Kandidater opstilles og præsenterer sig selv
    • Debat og spørgsmål til kandidaterne
    • Skriftlig, hemmelig afstemning og annoncering af resultatet
    • Valg af stedfortrædere følger samme proces
  • Ekstraordinær valgforsamling: Afholdes hvis rådet ikke er fuldtalligt efter den første valgforsamling. Offentliggørelse sker på samme måde som ved den ordinære valgforsamling.
  • Offentliggørelse af resultat: Valgbestyrelsen offentliggør valget hurtigst muligt gennem gudstjenester, hjemmesiden og lokale medier.
  • Indberetning i Valgsystemet: Resultatet af valget indtastes af valgbestyrelsen i Valgsystemet senest en uge efter valget.
  • Afstemningsvalg: Kan udløses, hvis der indleveres en alternativ kandidatliste senest fire uger efter valgforsamlingen.

 

Valgret og valgbarhed: Valgret og valgbarhed kræver medlemskab af folkekirken, at man er over 18 år og opfylder specifikke bopæls- og ansættelseskrav.

 

Klager over valget: Klager skal indgives til biskoppen senest en uge efter valgprocessens afslutning.

I alt er der valgt 10.135 menighedsrådsmedlemmer på valgforsamlingerne. Ud af alle stemmeberettigede, det vil sige samtlige 3,5 millioner medlemmer af folkekirken, som er over 18 år, har 1,3 procent svarende til 43.887 mennesker givet sin stemme til valget. Det vil sige, at der i gennemsnit deltog 32 vælgere ved valgforsamlingen til det enkelte menighedsråd. Alt i alt følger tallene samme tendens som i 2020, hvor valgdeltagelsen også var på 1,3 procent.   

Den nye form med valgforsamlinger blev indført ved valget i 2020. Formen giver fortsat mulighed for at udløse et afstemningsvalg inden for fire uger fra den ordinære valgforsamling, hvis en eller flere stemmeberettigede indleverer en kandidatliste. Afstemningsvalget holdes den 19. november 2024.

Aarhus Stift havde flest deltagere

I Aarhus Stift deltog 5.419 personer i valget, hvilket er det højeste antal i landets ti stifter. Ribe Stift havde til gengæld den højeste deltagerprocent med 2,1.

De nyvalgte menighedsrådsmedlemmer begynder officielt arbejdet den 1. december 2024 - den første søndag i advent.

LÆS MERE: Det lille nærdemokrati med den store indflydelse

Hvad er et menighedsråd?

Menighedsrådene er ansvarlige for sognenes kirkelige og administrative anliggender. Som udgangspunkt er der et menighedsråd i hvert af landets sogne, men igennem de seneste år har flere sogne valgt at have et menighedsråd, der er fælles for to eller flere sogne. Derfor er antallet af menighedsråd ikke konstant – ved menighedsrådsvalget i efteråret 2024 var der i alt 1.557 menighedsråd. Et menighedsråd kan bestå af mellem 5 og 15 medlemmer, og de vælges som hovedregel hvert fjerde år for en fire-årig funktionsperiode. Foruden de valgte medlemmer, er præsten medlem af menighedsrådet.

 

Kilde: By-, Land- og Kirkeministeriet