Derfor er menighedsrådsvalget OGSÅ et klimavalg

Andreas Lindbjerg Nielsen

Når danskerne går til stemmeurnerne den 17. september for at vælge nye menighedsråd, vil mange måske tænke, at det udelukkende handler om kirkelige spørgsmål og aktiviteter i lokalområdet. Og det er ganske rigtigt rådenes primære opgave. Men i en tid, hvor klimaforandringer fylder stadigt mere på den politiske dagsorden, er spørgsmålet også, hvordan kirken og dens menighedsråd kan være med til at fremme den grønne omstilling.

LÆS MERE OM MENIGHEDSRÅDET - det lille nærdemokrati med det store indflydelse

Jesper Rønn Kristiansen, projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling, mener, at kirkerne har en oplagt mulighed for at tage aktiv del i kampen mod klimaforandringerne. 

- Kirken har en særlig position i lokalsamfundet, og menighedsrådene kan træffe beslutninger, der, udover de vigtige kirkelige opgaver, gør en reel forskel for klimaet. Det handler dels om konkrete tiltag som energirenovering af kirkebygninger og udskiftning af gamle oliefyr. Men det handler også om at inspirere lokalsamfundet og andre kirker til at tænke mere bæredygtigt, siger Jesper Rønn Kristiansen, som ser frem til det forestående valg:

- Ved at vælge kandidater, der engagerer sig i bæredygtighed, kan man som vælger være med til at gøre folkekirken til en vigtig aktør i klimakampen, siger han.

Lokal kirke vil arbejde med - ikke mod - naturen

Mange steder har menighedsråd allerede taget skridt i den grønne retning. Blandt andet i Hornslet Kirke på Djursland, hvor Lars Erik Sørensen har været næstformand i fire år. Udover at arbejde for at holde kirken åben og aktiv, anser han det for afgørende at gøre en forskel for miljø og klima:

- Vi har taget et stort skridt i en grøn retning, og det er en fornøjelse. Helt konkret har vi lavet en udviklingsplan for kirkegården, som vi mener vil skubbe meget til at øge biodiversiteten på kirkegården.

For eksempel er det planen, at Hornslet Kirke i fremtiden helt vil stoppe med at bruge importerede afskårne blomster, men udelukkende blomster fra kirkegårdens egne skærehaver, når der skal laves buketter til kirken og sognegården.

- Der skal være noget til både øje, næse og insekter, der skal være flere træer og flere nøjsomme planter. Vi forsøger at arbejde med naturen og ikke mod den, siger Lars Erik Sørensen.

LÆS MERE: Ny undersøgelse: stor interesse for menighedsrådsvalg blandt danskerne 

Klimaskovfond: Folkekirken har et stort potentiale

Udover de kirkelige initiativer peger flere aktører uden for folkekirken på, at menighedsrådenes arbejde er vigtigt for det nationale mål om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Et eksempel er Klimaskovfonden, som i år er kommet på finansloven med 100 mio. kroner for at støtte skovrejsning og udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder. Den har et væsentligt fokus på folkekirken, hvor den allerede har støttet mere end en håndfuld kirker med skovrejsningsprojekter. Fonden ser også menighedsrådene som en vigtig beslutningstager i de lokale klimaindsatser, særligt fordi kirken er en af landets største jordejere.

- Beslutter man som kirke at rejse skov i stedet for at drive landbrug på kirkejordene, vil det give en vigtig klimaeffekt mange år fremover. Udover klimaeffekten kan en ny skov og natur i nærheden af by- og boligområder også nemt blive et naturligt samlingspunkt med stort engagement. Så det har både stor værdi for lokalmiljøet og for klimaet, siger administrerende direktør i Klimaskovfonden Poul Erik Lauridsen.