Har du set ’Demenskoret’ på DR? Nu er flere kor for demente på vej i folkekirken
Fællessang fremmer livskvaliteten hos demensramte. Og lige nu bliver der arbejdet på at oprette flere demenskor i landets kirker. Folkekirken har nemlig et særligt ansvar over for demensramte og deres pårørende – og noget særligt at tilbyde, lyder det fra en demenskonsulent og en musikterapeut.
’Demenskoret’ på DR viser, hvordan musik og fællesskab kan skabe små, dyrebare øjeblikke i et liv og en hverdag, som ellers er trist og udsigtsløs. I folkekirken er der flere demenskor på vej. Foto: Nordisk Film TV/DR Presse, 'Demenskoret'
Charlotte Kongsgaard Nielsen
Der kan godt være meget snak og bevægelse, når de kommer ind i lokalet. Mange sidder i kørestol, og nogle er måske forvirrede over, hvor de er. Men så begynder han stille og roligt at spille på flyglet. Han kigger op, skaber øjenkontakt, nikker velkommen og smiler. Lige så stille kommer der en fælles opmærksomhed, roen sænker sig. Nogle nynner med. Først derefter byder han velkommen og starter den fælles opvarmning.
Det er ikke nogen helt almindelig sangtime, som organist og musikterapeut Hugo Jensen står i spidsen for. De over 50 deltagere kan ikke nødvendigvis selv finde hen til den ugentlige fællessang i De Gamles Bys kirke, og nogle af dem kan heller ikke finde ordene i verset. Men musikken kan finde ind til dem.
Det er demensvenlig fællessang. Det foregår i Simeon-Sankt Johannes sogn på Nørrebro i København, og Hugo Jensen, der også leder et demenskor i Center for Demens, arbejder på, at flere kirker skal tilbyde fast demensvenlig fællessang og demenskor.
- Vi skal være en inkluderende folkekirke, og det kræver, at man tilrettelægger kirken, så den tager hensyn til demensramte. Selve kirkerummet har nogle fantastiske rammer, men det er også en vigtig del af det at være kirke, at man er ude på plejehjemmene med tilbud om demensvenlig fællessang, siger Hugo Jensen, der siden 2016 har undersøgt og undervist i at lave demensvenlig kirke og er medforfatter på en ny manual til, hvordan kirker og andre organisationer kan facilitere demensvenlig fællessang.
LÆS MERE: Kirken tilbyder demensramte tryghed og nærvær
Et meningsfuldt socialt fællesskab
I Danmark lever over 95.000 mennesker over 65 år med demens. I 2035 vil antallet være 134.000, og netop nu er der fokus på den dødelige sygdom på DR, hvor serien ’Demenskoret’ fremhæver, hvad det at synge sammen kan, når man er ramt af demens. Studier viser nemlig, at fællessang bl.a. kan fremme livskvalitet og fællesskab, modvirke stress og depression og stimulere hukommelsen hos demensramte.
Og derfor er demenskor og demensvenlig fællessang et vigtigt tilbud i folkekirken, mener Hugo Jensen, der var med i den indledende fase af DR’s arbejde med dokumentaren Demenskoret.
- Demenskor handler om meningsfuldt samvær i en god relation, og det har en masse fysiske og psykiske effekter. Man får trukket vejret bedre og dybere, og musikken kan stimulere og berolige, så man får mindre urolig adfærd. Musik har også en evne til at vække erindringer og minder, og musikken fra barndommen og ungdommen vil altid have en særlig plads. Derfor er det vigtigt at vælge sange, der passer til deltagernes alder. Og selv om man er hårdt ramt af demens, kan man deltage. Bare det at nynne eller rokke med kan give en følelse af et meningsfuldt socialt fællesskab, siger han.
Kirken kan skabe håb og trøst
Folkekirken har de senere år haft et stigende fokus på arbejdet med demensramte. Flere kirker bliver certificerede som demensvenlige kirker, folkekirken deltager i ’DemensDagene’, og senest er der udgivet et idékatalog til, hvordan kirkens personale bedst muligt kan understøtte mennesker med demens.
Folkekirken spiller nemlig en vigtig samfundsrolle og er oplagte samarbejdspartnere til sundhedspersonalet, mener sognepræst Lillan Jordan Nielsen.
- Der bliver arbejdet på højtryk for at oprette demenskor i kirkerne, og det er glædeligt. Vi står i en situation, hvor der bliver flere og flere ældre, og det er virkelig vigtigt, at folkekirken bliver ved med at holde fokus på den store del af befolkningen, siger Lillian Jordan Nielsen, der er Ældre- & Kirkekonsulent i Roskilde Stift og forfatter til bogen ’På vej væk’.
- Kirken kan skabe håb og trøst. Vi kan bidrage med omsorg for det enkelte menneske, og her kan salmerne bare noget helt særligt. Mange ældre har sunget dem i skolen og til gudstjenester i deres liv, og der ligger noget erindring og trøst i salmerne, som man ikke kan sætte ord på, siger hun.
LÆS MERE: Vi så hende miste sin mand til Alzheimers: Det har Julie Rubow lært af sorgen
Sidste vers på la-la
Fællessangen i De Gamles Bys kirke afsluttes altid med ’I skovens dybe stille ro.’ Det giver en fast struktur og en dejlig ro at gå hjem på. Sidste vers i alle sangene bliver altid sunget på la-la, så dem, der ikke kan følge med i teksten, også kan synge med.
- Bagefter kommer flere af dem op og takker, fortæller Hugo Jensen.
- For mange af dem er det ugens højdepunkt, og derfor er det for mig også meget berigende at få lov være med til at folde det her ud. Det er et meget livsbekræftende og meningsfuldt fællesskab at få lov at invitere folk ind i.
FAKTA
Du kan finde en liste med navne og kontaktoplysninger på alle de præster og kirke- og kulturmedarbejdere, som arbejder med demensramte mennesker rundt omkring i de danske kirker i linket herunder:
