Fortsæt til hovedindholdet
20. maj 2022

Kirken tilbyder demensramte tryghed og nærvær

Folkekirken deltager for første gang i konferencen ’DemensDagene’ i Aarhus. Kirkens ansatte er nemlig oplagte samarbejdspartnere til sundhedspersonalet, når det gælder nærværet og tiden til det enkelte menneske og dennes historie, mener sognepræst. 

Sognepræst Lillian Jordan Nielsen holder demensgudstjeneste

Sognepræst i Skt. Jørgens kirke i Næstved, Lillian Jordan Nielsen, holder demensgudstjeneste. 

Andreas Lindbjerg Nielsen

I tre år har sognepræst Lillan Jordan Nielsen sammen med en gruppe kollegaer kæmpet for, at folkekirken skulle være til stede ved den årlige konference for fagfolk, der arbejder med demensramte. Og i år ser det ud til at lykkes, siger hun med tilfredshed i stemmen.

- De ældre er jo en gruppe af mennesker, som vi i folkekirken allerede arbejder meget med. Derfor giver det rigtig god mening, at vi er med i den vidensdeling og sparring, som sker på demensområdet.

Udover at være præst i Skt. Jørgens Kirke i Næstved er Lillian Jordan Nielsen såkaldt "gerontopædgogisk konsulent" i Roskilde Stift (geronto betyder ”læren om aldring”, red.), og så er hun altså tovholder for folkekirkens deltagelse på DemensDagene i Århus den 23.-24. maj 2022. Ifølge hende er der flere ting, som gør, at netop folkekirken er en vigtig aktør i arbejdet med demensramte og de pårørende.

- Folkekirken er ganske særlig, fordi vi har et personale, som er uddannet til at tale med alle slags mennesker i alle livets faser. Vi tør godt at tale om de store spørgsmål. Også de svære spørgsmål om døden og livet som syg. Så gælder det for os om at finde de lyspunkter, der trods alt er, som kan skabe håb og tro i folks liv, siger Lillian Jordan Nielsen.

Demensarbejdet i vækst

Der er over de seneste år sket en vækst i arbejdet med demensramte i folkekirken. Derfor er der i dag i mange kirker en ansat, som er specialiseret inden for netop det område.

Hvad går arbejdet så ud på? Mange steder er der særlige demensgudstjenester, hvor man sidder i rundkreds, fordi folk med demens har brug for øjenkontakt og berøring. Derudover er der pårørendegrupper og en masse salmesang og fællessang, som stimulerer sanserne og hukommelsen.

- Vi har også en stor fordel i at kunne bruge kirkerummet, når det lykkes at få de deltagende med herhen i stedet for at holde gudstjenesten på plejehjemmet. Mange har jo haft et religiøst liv, som de er blevet afskåret fra, da de blev syge. Her kan rummet være med til at skabe tryghed og genkendelighed, som er to nøgleord i arbejdet med mennesker med demens, siger Lillian Jordan Nielsen.

Arbejdet med pårørende er vigtigt

Et andet vigtigt område for folkekirken er at være sjælesørger for de pårørende. Altså at være samtalepartnere og støtter i en svær situation, enten i sjælesorgssamtaler eller i pårørendegrupper.

- Det er en meget stor belastning at stå ved siden af et menneske, man holder af, som er på vej væk. Hvad enten det er en ægtefælle, en far eller en mor. Man skal på en måde tage afsked dag efter dag. Derfor kalder jeg det, de oplever, for den dobbelte sorg, siger Lillian Jordan Nielsen, som desuden udkommer med en bog til efteråret på Forlaget Eksistensen om netop pårørendegrupper til demensramte i kirken. Titlen er meget passende ’På vej væk’.

FAKTA

Du kan finde en liste med navne og kontaktoplysninger på alle de præster og kirke- og kulturmedarbejdere, som arbejder med demensramte mennesker rundt omkring i de danske kirker i linket herunder:

 

Find listen her