Fortsæt til hovedindholdet

Karsten Nissen orienterer

Reformationsåret 2017 nærmer sig, og det er tydeligt, at der nu er sat mange spændende projekter i søen i anledning af 500-året for Luthers 95 berømte teser. Der arbejdes med alt fra teaterstykker over undervisningsmateriale til konferencer på højt niveau. Læs i dette nyhedsbrev bl.a. om Sigurd Barretts musikalske formidlingsprojekt Vi lytter til Luther, Folkekirkens Skoletjenestes landsdækkende undervisningsprojekt, tegneserien Skipper Clement og Merete Arnstrøms kvindemonolog Luthers Käthe

Mange af de planlagte aktiviteter, der bliver omtalt i dette nyhedsbrev, har fået bevilget støtte fra Folkekirkens Fællesfond. Disse midler kommer fra den pulje på i alt syv millioner kroner, som daværende kirkeminister Marianne Jelved for to år siden afsatte til folkekirkelige aktiviteter i forbindelse med Reformationsjubilæet 2017.

Andre projekter har fået støtte fra Kulturministeriets udlodningspulje til markering af jubilæet. Disse midler anvendes primært til markering af Reformationsjubilæet i forhold til den brede samfundsmæssige betydning.

En komplet liste over de projekter, der er tildelt midler kan læses på Præsidiets hjemmeside her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet