Fortsæt til hovedindholdet

Det sker

Folkekirkens træ i Luthergarten i Wittenberg

I forbindelse med genåbningen af Slotskirken i Wittenberg søndag, den 2. oktober, vil Hendes majestæt Dronningen forestå plantningen af folkekirkens fælles træ i Luthergarten i Wittenberg. Danske stifter, menigheder og organisationer har allerede plantet et træ i Luthergarten, men folkekirken har som kirkesamfund ikke hidtil plantet sit eget træ. Det vil nu ske, og skriftordet, som vil blive trykt på skiltet ved folkekirkens træ, bliver 2. Tim. 2,13: ”Er vi utro forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke."

Reformations-avis

På Løgumkloster-mødet i begyndelsen af januar for repræsentanter fra stifternes jubilæumsudvalg fremkom den ide, at stifterne i fællesskab skulle udgive et magasin eller en anden form for publikation, der fortalte om reformationen, og desuden oplyste om nogle af stifternes initiativer i anledning af reformationsjubilæet. Man nedsatte en gruppe til at arbejde videre med denne ide, og her besluttede man at arbejde for udgivelsen af en reformationsavis i eftersommeren 2017. Avisen skal uddeles frit til alle og har den brede offentlighed som målgruppe.

Stifterne har tilsluttet sig, at der arbejdes videre med ideen. Udgifterne dækkes af den fælles pulje, som stifterne har henlagt til fælles initiativer i anledning af reformationsjubilæet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet