De kirker, der følger Zwinglis og Calvins lære, kaldes reformerte. I engelsksprogede lande kaldes de også for presbyterianske, og de franske reformerte gik tidligere under betegnelsen huguenotter. Der er i alt ca. 75 millioner reformerte kristne. Særlig stærkt står kirken Schweiz, Holland og Skotland, men der findes reformerte kirker over det meste af verden. Der er færre end 1000 reformerte kristne i Danmark.
Reformerte har nærmet sig de lutherske
Den reformerte og den lutherske kirke er de to største protestantiske retninger. I dag er de teologiske forskelle mellem de to retninger ikke store. I 1973 udformede repræsentanter for de reformerte, de lutherske og andre beslægtede kirkesamfund et dokument, Leuenberg-konkordien, for at give udtryk for, at man ser ens på mange ting og ikke længere fordømmer hinanden.
Den reformerte kirke i Hajdúdorog, Ungarn, er et typisk, enkelt indrettet reformert kirkerum.
Ingen udsmykning af kirkerummet
Der er dog stadig forskel på den reformerte og den lutherske kirke. I et luthersk kirkerum finder man som regel en altertavle, et krucifiks og andre billeder, mens reformerte kirker er indrettet med mindst mulig udsmykning. Der må nemlig ikke være billeder af religiøse symboler i reformerte kirkerum. Dette begrundes i den reformatoriske grundtanke, at det vigtigste ved gudstjenesten er at høre Guds Ord. Af samme grund står prædikestol og nadverbord forrest i kirkerummet, ligesom det også gør i de fleste lutherske kirkerum.
Nadveren opfattes symbolsk
De to kirker har også stadig forskellige syn på nadveren. I reformert teologi er nadveren blot et symbolsk mindemåltid, mens lutheranerne fastholder den såkaldte realpræsens, som betyder, at Kristus virkelig er til stede i brødet og vinen.