Sammenlignet med den katolske kirkes ceremonier med røgelse, messeklæder, helgenbilleder og processioner, fremstår en protestantisk gudstjeneste meget enkel. Den består næsten udelukkende af bibelske læsninger, prædiken og fællessang. Det hænger sammen med, at reformatorerne mente, at forkyndelsen af Guds ord skulle være i centrum ved gudstjenesten.
Middelalderens katolske messe var først og fremmest en kulthandling, og præsten var en forvalter af de hellige ting. Musikken i gudstjenesten blev fremført af munke og professionelle sangere, og det var typisk gregoriansk sang med latinske tekster.
I en dansk folkekirke er prædikestolen ofte placeret på et højt sted. Så kan man bedre kan se og høre præsten, når han eller hun prædiker.
Gudstjenesten blev tysk
Luther indførte en helt ny gudstjenesteordning, Deutsche Messe, hvor hele gudstjenesten foregik på modersmålet. Ved den lutherske gudstjeneste er præsten en kommunikator, som har til opgave at formidle Guds ord til den lyttende menighed. Deutsche Messe erstattede også den latinske munkesang med menighedssang på tysk. Det, man selv synger, glemmer man ikke så let, og Luther mente, at man bedst kunne tilegne sig Guds ord, når man selv udtalte det på sit eget modersmål.
De reformerte gik et skridt videre
Calvin syntes ikke, at Luther gik grundigt nok til værks i sit opgør med alle udenomsværkerne fra den katolske kirke. Han ønskede at håndhæve det gammeltestamentlige billedforbud: Du må ikke lave dig noget gudebillede. I de reformerte kirker må der derfor slet ikke være billeder, ikke engang et krucifiks eller et alterbillede. Kirkerummet bliver indrettet så simpelt som muligt, så intet kan distrahere menigheden og aflede opmærksomheden fra ordet. Af samme grund står prædikestolen som regel på et iøjnefaldende sted i reformerte kirker.
Læs mere
Du kan lære mere om Luthers syn på gudstjenesten på Luther2017.dk