Et temaarbejde om mørke i folkeskolens udskoling skal klæde eleverne på til at turde tale om det svære i livet. Ingen går gennem livet uden at møde mørke. Så hvordan kan vi blive bedre til at acceptere mørket som en del af livet? Og hvad gør mørket ved vores oplevelse af lyset? Med et tværfagligt temaarbejde om mørke kan man åbne for interessante samtaler om samspillet mellem lys og mørke, både det konkret fysiske og i overført betydning.
Mørke indgår desuden i mange alment brugte sproglige billeder som at se lys i mørke, at fare vild i mørke, at gå igennem mørke tider i livet etc., og det gør netop mørke godt at tale ud fra, når man skal prøve at forstå metaforen som et greb til betydningsdannelse i både dansk- og kristendomsundervisningen.
Som en del af bekendtgørelsen for faget dansk skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige genrer og temaer for derigennem at udvikle personlig og kulturel identitet. Faget dansk skal skærpe elevernes opmærksomhed på sproget og styrke deres beherskelse af det, så de bliver i stand til at bruge det personligt og alsidigt i samspil med andre.
Gennem kristendomskundskab skal eleverne tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
I nedenstående undervisningsforslag skal eleverne arbejde med temaet mørke vha. magasinet folk&kirke #10, og de skal arbejde med metaforer og med at skrive digte.
Varighed: ca. 10 lektioner
1. Fælles brainstorm på tavlen over Mørke
2. Billeder på tavlen
En række billeder, der på forskellig vis knytter sig til temaet mørke, vises for eleverne på tavlen: Et trygt soveværelse, en stjernehimmel, en blind person, en mennesketom sti i mørke, en halvmørk vinterdag, et menneske i sorg etc.
Eleverne skal i par tale om stemningerne i billederne, og de skal sætte de ord på, der umiddelbart falder dem ind. Fx frygt, kulde, hvile, nedtrykt, fanget, fred, ro, skønhed etc.
3. Modsætningspar og billeder
En række modsætningspar skrives frit på tavlen, og eleverne får i små grupper et udprintet billede (fra den interaktive tavle). De skal nu tale om, hvilke ord der passer til deres billede. De skal vælge mindst ét modsætningspar fra tavlen og må selv lave flere modsætningspar ud fra deres egne ord fra øvelsen før. Der samles op fælles.
Forslag til modsætningspar:
4. Magasinet folk&kirke præsenteres for eleverne. Tal om, at religion handler om måder at forstå sin tilværelse på. Flere artikler fremhæves, og deres vinkel på overtemaet mørke præsenteres kort for eleverne.
Fx
'Death metal og blå saxofoner' hvor Peter Vuust forklarer, hvordan den mørke musik kan hjælpe os med at bearbejde de mørke følelser.
'Siri venter på at blive blind' om en kvinde, der får at vide, at hun vil miste synet og søger andre mennesker at spejle sig i.
'Dark tourism: Turen går til Holocaust' om fascinationen af og faren ved at dyrke og lade sig underholde af andres mørke.
'Jeg har flere blå dage end lyse' om sangerindes Katinka, der fortæller om en barndom med mobning og om at holde af den mørke vintertid.
5. To citater om mørke fra artiklen 'Standby-lampen, der lyser natten op' skrives på tavlen. Der tales om den konkrete betydning, og hvordan citaterne kan forstås i overført betydning.
”Først når vi står ude på en mark langt væk fra alting, kan vi for alvor se stjernehimlen”
”Og når mørket falder på, når det tætner om os, bliver det pludselig den helt lillebitte standby-lampe på computeren el. fjernsynet der lyser det mørke værelse op”
Der vælges nu én artikel fra folk&kirke til fælles læsning på klassen, 'Smertejægeren, der for vild i mørket', om forfatteren Peter Øvigs personlige erfaringer med mørke. Eleverne får udleveret en kopi og bliver bedt om at sætte stjerner ud for interessante steder, mens artiklen læses højt.
Interessante steder kan være:
Peter Øvig er vokset op i en familie med en depressiv mor, og han har lært, hvordan det at dele sit mørke kan bringe mennesker tættere sammen. Han har beskæftiget sig med andre menneskers mørke i sit forfatterskab, og i sin seneste bog ”Min mor var besat” fortæller han om sin mors depressive sind. Undersøgelsen af morens mørke får konsekvenser for ham selv, mens han skriver på bogen, og han bliver selv ramt af en hård depression.
Peter Øvig beskæftiger sig med mørket professionelt, og han har selv gjort sig erfaringer med mørket. I klassen tales ud fra spørgsmålene:
Forslag til budskaber:
1. Vælg en oplevelse
Eleverne skal nu vælge, hvilken en af tre oplevelser med mørke de vil foretrække:
De skal fordele sig i hjørner af lokalet efter valgt oplevelse. Elever fra hver oplevelse skal begrunde deres valg.
2. Øvelser i mørke
Gennem øvelser med bind for øjnene skal eleverne gøre sig erfaringer med mørket. De små øvelser kan gennemføres i klasselokalet med få remedier.
Forslag til øvelser:
Erfaringerne skal lede frem til en samtale om metaforer. Med afsæt i elevernes oplevelse af det at bevæge sig i mørke, spise i mørke etc. kan man tale om billedsprog - hvordan var det fx at bevæge sig i mørke? Hvilke ting spiller ind på, om du tør lade dig lede af en person? Og hvordan kan vi overføre det billede på en anden situation?
En definition skrives på tavlen:
”Metafor er overføring af ord eller udtryk fra deres normale anvendelse til en sammenhæng, der fremkalder ny, billedlig betydning”
(fra denstoredanske.lex.dk)
Der tales om realplan (det, man vil sige noget om) og billedplan (det billede, man bruger til at sige noget om realplanet med) ud fra eksempler:
1. eksempel: ”Mads’ danskeksamen var lige ved at vælte ham af pinden”
Realplan: Mads’ udfordringer med danskeksamen
Billedplan: At vælte nogen af pinden
Metaforen giver et billede af Mads som en fugl, der sad lidt usikkert på en pind, som en svær eksamen kunne vælte ham ned fra.
2. eksempel: ”Andrea fejede problemet ind under gulvtæppet”
Realplan: Problemet
Billedplan: At feje noget ind under et gulvtæppe
Metaforen giver et billede af Andreas problemer som en bunke skidt, hun ikke løser, men bare dækker til med et tæppe, så de kan dukke op igen på et senere tidspunkt.
(https://indidansk.dk/metafor)
Eleverne skal nu efter en opskrift selv udvikle metaforer. Eleverne bliver inddelt i af 6 personer. Hver person får et nummer fra 1-6.
Sæt evt. 1’erne, 2’erne, 3’erne, 4’erne, 5’erne og 6’erne i grupper først og lad dem i fællesskab finde på en række ord inden for den ordklasse, de har fået tildelt (se metaforudviklingsmaskinen nedenfor). Eleverne skal derefter tilbage i de blandede grupper og lave metaforer. Der trækkes tilfældige ord fra elevernes bunker efter rækkefølgen:
Metaforudviklingsmaskinen
Eksempel på en metafor skabt vha. metaforudviklingsmaskinen:
”Den usikre kontrollør vasker opgivende det udslidte demokrati” eller ”Den aggressive skraldespand spiser vedholdende den store kærlighed”
Tal om betydningen af de tilfældigt dannede metaforer. Nogle af dem vil være svære at få til at give mening, mens der opstår overraskende betydningsdannelse i nogle af de andre. Hver gruppe vælger en favorit, som præsenteres for klassen.
Eleverne skal nu skrive digte om mørke på tid. De skal sidde klar med papir og blyant eller et åbent word-dokument. Der trækkes to sedler, en fra hver pose. Den ene pose indeholder metaforer, der på forskellig vis knytter sig til temaet mørke, den anden pose forskellige formkrav. Digtene skal skrives på tid, sæt et ur til at ringe efter 2-5 minutter. Lad eleverne skrive flere digte.
Eksempler på metaforer med lys og mørke
Krav til formen