Mørke som metafor - dansk og kristendom i udskolingen
Et temaarbejde om mørke i folkeskolens udskoling skal klæde eleverne på til at turde tale om det svære i livet. Ingen går gennem livet uden at møde mørke. Så hvordan kan vi blive bedre til at acceptere mørket som en del af livet? Og hvad gør mørket ved vores oplevelse af lyset? Med et tværfagligt temaarbejde om mørke kan man åbne for interessante samtaler om samspillet mellem lys og mørke, både det konkret fysiske og i overført betydning.
Mørke indgår desuden i mange alment brugte sproglige billeder som at se lys i mørke, at fare vild i mørke, at gå igennem mørke tider i livet etc., og det gør netop mørke godt at tale ud fra, når man skal prøve at forstå metaforen som et greb til betydningsdannelse i både dansk- og kristendomsundervisningen.
Formål med fagene dansk og kristendomskundskab
Som en del af bekendtgørelsen for faget dansk skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige genrer og temaer for derigennem at udvikle personlig og kulturel identitet. Faget dansk skal skærpe elevernes opmærksomhed på sproget og styrke deres beherskelse af det, så de bliver i stand til at bruge det personligt og alsidigt i samspil med andre.
Gennem kristendomskundskab skal eleverne tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
I nedenstående undervisningsforslag skal eleverne arbejde med temaet mørke vha. magasinet folk&kirke #10, og de skal arbejde med metaforer og med at skrive digte.
Mål
- At bringe eleverne tættere på fænomenet mørke som afsæt for samtaler om tilværelsen og kristendommens syn på samspillet mellem lys og mørke
- At lære eleverne om billedsprog, herunder metaforen
- At give eleverne erfaringer med det at skrive digte
Formål
- At arbejde undersøgende for at indkredse og udfolde de mange aspekter af mørke
- At tage udgangspunkt i tekster om andre menneskers livssituation for at gøre emnet vedkommende og mindre sårbart at tale om
- At tage udgangspunkt i kendte erfaringer med mørke i arbejdet med metaforer
- At gøre den udfordrende digtgenre lettere at gå til ved at rammesætte med tid og formmæssige krav
Forløb
Varighed: ca. 10 lektioner
Aktivering af forforståelse
1. Fælles brainstorm på tavlen over Mørke
2. Billeder på tavlen
En række billeder, der på forskellig vis knytter sig til temaet mørke, vises for eleverne på tavlen: Et trygt soveværelse, en stjernehimmel, en blind person, en mennesketom sti i mørke, en halvmørk vinterdag, et menneske i sorg etc.
Eleverne skal i par tale om stemningerne i billederne, og de skal sætte de ord på, der umiddelbart falder dem ind. Fx frygt, kulde, hvile, nedtrykt, fanget, fred, ro, skønhed etc.
3. Modsætningspar og billeder
En række modsætningspar skrives frit på tavlen, og eleverne får i små grupper et udprintet billede (fra den interaktive tavle). De skal nu tale om, hvilke ord der passer til deres billede. De skal vælge mindst ét modsætningspar fra tavlen og må selv lave flere modsætningspar ud fra deres egne ord fra øvelsen før. Der samles op fælles.
Forslag til modsætningspar:
- Sorg/glæde
- Kontrol/ikke kontrol
- At se/at være blind
- At være fri/at være fanget
- Dag/nat
4. Magasinet folk&kirke præsenteres for eleverne. Tal om, at religion handler om måder at forstå sin tilværelse på. Flere artikler fremhæves, og deres vinkel på overtemaet mørke præsenteres kort for eleverne.
Fx
'Death metal og blå saxofoner' hvor Peter Vuust forklarer, hvordan den mørke musik kan hjælpe os med at bearbejde de mørke følelser.
'Siri venter på at blive blind' om en kvinde, der får at vide, at hun vil miste synet og søger andre mennesker at spejle sig i.
'Dark tourism: Turen går til Holocaust' om fascinationen af og faren ved at dyrke og lade sig underholde af andres mørke.
'Jeg har flere blå dage end lyse' om sangerindes Katinka, der fortæller om en barndom med mobning og om at holde af den mørke vintertid.
5. To citater om mørke fra artiklen 'Standby-lampen, der lyser natten op' skrives på tavlen. Der tales om den konkrete betydning, og hvordan citaterne kan forstås i overført betydning.
”Først når vi står ude på en mark langt væk fra alting, kan vi for alvor se stjernehimlen”
”Og når mørket falder på, når det tætner om os, bliver det pludselig den helt lillebitte standby-lampe på computeren el. fjernsynet der lyser det mørke værelse op”
Fælles læsning
Før vi læser
Der vælges nu én artikel fra folk&kirke til fælles læsning på klassen, 'Smertejægeren, der for vild i mørket', om forfatteren Peter Øvigs personlige erfaringer med mørke. Eleverne får udleveret en kopi og bliver bedt om at sætte stjerner ud for interessante steder, mens artiklen læses højt.
Interessante steder kan være:
- en god beskrivelse
- en vigtig pointe
- noget, eleverne ikke vidste i forvejen
- noget, der undrer dem
- noget, de ikke forstår
Efter læsning
- Efter læsningen tales artiklens indhold igennem ud fra spørgsmålet: Hvilke erfaringer har Peter Øvig gjort sig med mørket? Vigtige pointer skrives på tavlen.
De interessante steder bruges til at få klarlagt misforståelser og som et oplæg til en samtale om Peter Øvigs budskab(er).
Vigtige pointer
Peter Øvig er vokset op i en familie med en depressiv mor, og han har lært, hvordan det at dele sit mørke kan bringe mennesker tættere sammen. Han har beskæftiget sig med andre menneskers mørke i sit forfatterskab, og i sin seneste bog ”Min mor var besat” fortæller han om sin mors depressive sind. Undersøgelsen af morens mørke får konsekvenser for ham selv, mens han skriver på bogen, og han bliver selv ramt af en hård depression.
Budskab(er)
Peter Øvig beskæftiger sig med mørket professionelt, og han har selv gjort sig erfaringer med mørket. I klassen tales ud fra spørgsmålene:
- Hvilke temaer behandler artiklen?
- Hvilke budskaber har Peter Øvig for hvordan vi bør forholde os til mørket?
Forslag til budskaber:
- Del dit mørke
- Dyrk ikke mørket
Erfaringer med mørke
1. Vælg en oplevelse
Eleverne skal nu vælge, hvilken en af tre oplevelser med mørke de vil foretrække:
- At flyde i lunt vand i mørke
- At spise på restaurant i mørke
- At høre en koncert i mørke
De skal fordele sig i hjørner af lokalet efter valgt oplevelse. Elever fra hver oplevelse skal begrunde deres valg.
2. Øvelser i mørke
Gennem øvelser med bind for øjnene skal eleverne gøre sig erfaringer med mørket. De små øvelser kan gennemføres i klasselokalet med få remedier.
Forslag til øvelser:
- At bevæge sig rundt, ledt af en anden person, med bind for øjnene
- At smage på mad med bind for øjnene
- At lytte til musik med bind for øjnene
- At løse en gruppeopgave med bind for øjnene
Erfaringerne skal lede frem til en samtale om metaforer. Med afsæt i elevernes oplevelse af det at bevæge sig i mørke, spise i mørke etc. kan man tale om billedsprog - hvordan var det fx at bevæge sig i mørke? Hvilke ting spiller ind på, om du tør lade dig lede af en person? Og hvordan kan vi overføre det billede på en anden situation?
Metaforer
1. Præsentation af ’metaforen’
En definition skrives på tavlen:
”Metafor er overføring af ord eller udtryk fra deres normale anvendelse til en sammenhæng, der fremkalder ny, billedlig betydning”
(fra denstoredanske.lex.dk)
Der tales om realplan (det, man vil sige noget om) og billedplan (det billede, man bruger til at sige noget om realplanet med) ud fra eksempler:
1. eksempel: ”Mads’ danskeksamen var lige ved at vælte ham af pinden”
Realplan: Mads’ udfordringer med danskeksamen
Billedplan: At vælte nogen af pinden
Metaforen giver et billede af Mads som en fugl, der sad lidt usikkert på en pind, som en svær eksamen kunne vælte ham ned fra.
2. eksempel: ”Andrea fejede problemet ind under gulvtæppet”
Realplan: Problemet
Billedplan: At feje noget ind under et gulvtæppe
Metaforen giver et billede af Andreas problemer som en bunke skidt, hun ikke løser, men bare dækker til med et tæppe, så de kan dukke op igen på et senere tidspunkt.
(https://indidansk.dk/metafor)
2. Find selv på metaforer
Eleverne skal nu efter en opskrift selv udvikle metaforer. Eleverne bliver inddelt i af 6 personer. Hver person får et nummer fra 1-6.
Sæt evt. 1’erne, 2’erne, 3’erne, 4’erne, 5’erne og 6’erne i grupper først og lad dem i fællesskab finde på en række ord inden for den ordklasse, de har fået tildelt (se metaforudviklingsmaskinen nedenfor). Eleverne skal derefter tilbage i de blandede grupper og lave metaforer. Der trækkes tilfældige ord fra elevernes bunker efter rækkefølgen:
Metaforudviklingsmaskinen
- adjektiv
- konkret substantiv i bestemt form
- transitivt verbum
- mådesadverbium
- adjektiv
- abstrakt substantiv i bestemt form
Eksempel på en metafor skabt vha. metaforudviklingsmaskinen:
”Den usikre kontrollør vasker opgivende det udslidte demokrati” eller ”Den aggressive skraldespand spiser vedholdende den store kærlighed”
Tal om betydningen af de tilfældigt dannede metaforer. Nogle af dem vil være svære at få til at give mening, mens der opstår overraskende betydningsdannelse i nogle af de andre. Hver gruppe vælger en favorit, som præsenteres for klassen.
3. Skriv digte på tid
Eleverne skal nu skrive digte om mørke på tid. De skal sidde klar med papir og blyant eller et åbent word-dokument. Der trækkes to sedler, en fra hver pose. Den ene pose indeholder metaforer, der på forskellig vis knytter sig til temaet mørke, den anden pose forskellige formkrav. Digtene skal skrives på tid, sæt et ur til at ringe efter 2-5 minutter. Lad eleverne skrive flere digte.
Eksempler på metaforer med lys og mørke
- Der er lys for enden af tunnelen
- Hans død kastede en skygge over mit liv
- Hun har et lyst sind
- Han lyste op i et smil
- Den mørke middelalder
- Nattens dronning
- Blindt raseri
- Blind lydighed
Krav til formen
- Digtet skal bestå af fire strofer, hver strofe skal starte med ”Jeg kan ikke se”
- Digtet skal indeholde parrim
- Digtet skal indeholde krydsrim
- Digtet må ikke rime
- Digtet skal starte med et adverbium
