Tak, Ane Halsboe. Du gør mig fuld af håb!

KOMMENTAR: Det er skønt at se, at den nye kirkeminister har mod til at forholde sig til en anden forståelse end den, vi kan slå op i paragraffer, love og bogstavelig tale.

Kære Ane Halsboe

Et stort velkommen til dig som vores nye kirkeminister. Jeg kan se, at du er både modig, fantasifuld og generøs, når du har sagt ja til at indgå i Jim Lyngvilds kunstværk, og det er lige præcis sådan en kirkeminister, vi mangler!

Det er så opmuntrende, at du kaster dig ud i at indgå i en anden fortolkningsramme end den bogstavelige og politiske. Når du på den måde lader dig fotografere som vølve viser det, at du ikke er bange for at benytte sig af poesiens grænsesprængende billedsprog. Tænk, om poesi, livsoplysning, billeddannelse og kærlighed til vores fælles historiske og åndelige arv kom til at fylde mere i dansk politik i det hele taget.

Det, du og Jim Lyngvild har arbejdet med, har jeg også selv gjort i konfirmandundervisningen, så jeg ved, hvor sjovt og inspirerende det er, og hvor meget fortolkning der ligger i det. Efter at have arbejdet med nadverfortællingen fik konfirmanderne stillet rekvisitter til rådighed: fed velour, hullet lærred, lysestager, flasker, brød, messehagler, pyntekjoler og hatte. Når de var tilfredse med deres fortolkninger, fotograferede vi opstillingerne. Billederne lignede renæssancens nadvermalerier tilsat krigere, prinsesser, popstjerner og vikinger. Ungerne glemmer aldrig ”det sidste måltid”.

Jeg ved endnu ikke, hvordan du vil forvalte embedet som kirke- og kulturminister, men du har gjort mig nysgerrig og fuld af håb. At vise sit ansigt udklædt som vølve, siger mig, at livsoplysning i Grundtvigsk forstand ikke er dig fremmed. Det har vi mere end nogensinde brug for.

Grundtvig var enormt draget af den nordiske mytologi; mange års arbejde med den førte ham til den indsigt, at Eddaen, som Vølvens spådom indgår i, skal ses i sit helt eget lys. Han skrev om den nordiske mytologis Eddadigt, at ”det dybeste på den forunderligste måde åbenbarede sig i billedet; simpelt og tydeligt”. Lidt forenklet kan man sige, at han mente, at billedet skal ses i sit eget lys.

Fx finder han det smukkeste billede i fortællingen om sagnkongen Hadding. En kvinde fører ham mod underverdenen gennem et fremmed landskab, da de kommer til en høj mur. Så tager kvinden fat i en hane, river hovedet af den og kaster den døde hane over muren, og straks galer den genopstandne hane på den anden side. Billedet brugte han i en af sine største salmer, et billede så grænsesprængende, at man i et glimt tror det umulige muligt. Det er det, billeder kan.

Jim Lyngvilds billede af dig skal også ses i sit eget lys og ikke som et bogstaveligt udtryk for din kirke- og kulturpolitik. Jeg synes faktisk, det er en lille smule upoetisk at læse det så bogstaveligt.

Jeg husker et selskab, hvor en bordherre efter en meget lang aften, hvor han forsøgte at overbevise mig om, at han havde ret i sin bogstavelige ateisme, sagde: ”Tror du virkelig, at Jesus kunne gå på vandet og lave vand til vin. Så kom jeg i tanke om en replik, jeg har fra Møllehave: ”Nej, men jeg ved, at du kan gøre vin til vand”.

Det anfægter mig, når mennesker, der ønsker at tale folkekirkens sag ”gør vin til vand” og nedskriver billedsproget til bogstavelig tale. Al poesien forsvinder. Hvis vi vil åbne folks hjerter, gør vi det kun ved generøst at bruge kunstens, billedernes og poesiens grænsesprængende sprog.

Jim Lyngvilds billede tyder på, at du har sans for det. Det er skønt at se, at du har mod til at forholde dig til en anden forståelse end den, vi kan slå op i paragraffer, love og bogstavelig tale. Jeg tror, du bliver en god kirkeminister. Og det ville glæde mig at få dig til bords til en samtale om tro, folkekirke og kultur. Og mon ikke hanen galer på den anden side af den grænsesættende mur, og at vinen smager af vin?

De bedste hilsner
Hanne Marie