Faste: Vi længes efter enkelhed

KOMMENTAR: Engang var livet fyldt med begrænsninger. Nu har vi brug for at sætte dem for os selv, så vi kan mærke, hvad der egentlig betyder noget for os.

Det moderne liv er for de fleste af os mageligt. I Danmark har langt størstedelen af os alt, hvad vi har brug for, og mere til inden for nærmeste rækkevidde: underholdning i telefonen, mad i køleskabet eller på nærmeste gadehjørne, tag over hovedet og masser af sociale sammenhænge – både konkret og digitalt - til at opfylde de flestes liv.

Og alligevel er der noget, der tyder på, at mange savner noget helt basalt og afgørende: Vi længes efter enkelhed og mening i tilværelsen. Det er, som om overfloden, larmen og bekvemmeligheden er kommet til at stå i vejen for det, vi i virkeligheden har brug for. Trendforskere taler om simple living og tiny houses, og kvalitet, genbrug og omtanke for materialer er blevet moderne. Klimakrisen har gjort det klart for de fleste, at vi i fremtiden kommer til at skulle skære ned, forbruge mindre og ganske enkelt undvære dele af den magelighed, vi ellers har vænnet os til over de seneste årtier.

Man skulle tro, at det ville vække ramaskrig, men mange af os hilser det velkomment. Måske fordi vi længes efter begrænsninger, efter et liv i balance, et bevidst liv, hvor man har sjælen med, og hvor det at undvære ligegyldig luksus til gengæld giver plads til det, der er langt vigtigere: Nærvær, eftertanke, mening.

Det er en moderne trend – men det er også en ældgammel praksis kaldet faste. Og i fastetiden, som begynder lige efter fastelavn og varer frem til påske, har man fra gammel tid skåret ned på noget – typisk mad – for at give plads noget andet, nemlig fordybelse og reflektion. Ikke for at være sund eller for at pine sig selv, men for at give sig selv et lille benspænd i hverdagen. En udfordring, som skal minde os om noget vigtigt, nemlig at huske ind imellem at stoppe op og kigge nærmere på det liv, vi lever med hinanden: Hvad er egentlig vigtigt for dig? Hvad tror du på? Hvad giver dit liv mening?

Det er lidt ligesom hjemmestrikkede karklude. De løser ikke klimakrisen i sig selv, men minder os til gengæld dagligt om, at vi er nødt til at gøre en indsats for at redde vores klima og forbruge færre af jordens ressourcer. De leder så at sige tanken hen på noget større.

I fasten har man givet sig selv det benspænd, at noget af det mest fundamentale i vores daglige tilværelse, nemlig måltidet, skulle minde os om vores forbundethed med Gud. Så ved at give måltidet et bespænd i form af begrænsninger, blev man dagligt mindet om at mennesket ”ikke lever af brød alene”.

Engang kom det helt af sig selv, fordi livet var fyldt af begrænsninger – ofte manglede man mad og sikkerhed, og underholdning var for de få. Begrænsningerne var ikke abstrakte, men meget konkrete.

I dag er det noget andet. Vi har få begrænsninger, og det er ikke længere kun mad, der fylder vores liv med luksus, men i lige så høj grad underholdning, skærmtid og forbrug. Så i de senere år har der været en tendens til, at det var her, man gav afkald, hvis man havde lyst til at give sig i kast med at faste.

Pointen er dog ikke det, man undværer, men det, man fylder op med i stedet. Alt det, der er svært at finde plads til i en travl hverdag, f.eks. overvejelser om, hvad kernen i ens tilværelse er, hvad vi tror og lever vores liv på. Netop det giver fastetiden mulighed for at fordybe sig i.

Så grib chancen, og brug fastetiden til at stille skarpt på dit liv, find ud af, hvad der larmer og fylder – og hvad der egentlig er vigtigt for dig i dit liv.

Og har du lyst til at læse videre om fasten, kan du finde inspiration på Fyn faster og fester. Her kan du bl.a. printe samtalekort til at kickstarte eksistentielle overvejelser, finde opskrifter på moderne fastemad og læse mere om fastens traditioner.

Publiceret den 23.2. 2022

De synspunkter, der kommer til udtryk i kommentaren, står for skribentens egen regning og er ikke udtryk for folkekirkens holdning.