Det rituelle ’Undskyld!’

KOMMENTAR: TV 2’s forkølede undskyldning for ikke at have grebet ind over for en seksualiseret kultur og dårlig ledelse viser, at tv-stationen ikke har forstået, hvor stort et forandringspotentiale der ligger i undskyldningen – også, og måske endda især, når den kommer fra en institution.

Beklager” og ”undskyld”. Sådan skrev TV 2’s administrerende direktør Anne Stig Christensen i mandags i en mail til TV 2. Nyhedsdirektør Ulla Pors fulgte op med en undskyldning i Go’ Aften Live. Men virker undskyldningen? Hvad er det egentlig en undskyldning skal?

I sidste uge kom den længe ventede – eller for TV 2 længe frygtede – dokumentar: ’MeToo: Sexisme bag skærmen’. Dokumentaren fortæller historien om sexisme og seksuelle krænkelser på TV 2, denne gang set fra de forurettede kvinders side. Dokumentaren startede sit liv hos TV 2 selv, men i starten af året besluttede tv-stationen at droppe den nærgående undersøgelse af kulturen på tv-stationen.

Men produktionsselskabet bag insisterede på at fortsætte arbejdet, og nu er den så on air.

Jeg har ikke selv set den, for jeg har ikke Discovery+, og på en måde bidrager netop det, at den bliver vist på en kanal, som de færreste danskere har, til at fuldende billedet af TV2’s noget modstræbende og forkølede undskyldning til de mange kvindelige nyhedsværter på TV2, der er har været udsat for krænkelser i en dybt sexistisk kultur på TV2.

Jes Dorph, den eneste mand bag krænkelserne, som der sættes navn på i udsendelsen, har ikke givet den. Michael Dyrby, der ikke slap så godt af sted med at lægge afstand til begivenhederne, har heller ikke givet den. Og måske er det netop heller ikke de personlige undskyldninger der er brug for her, men netop institutionens. Den fik de først, efter at dokumentaren og de efterfølgende reaktioner bogstaveligt talt havde vredet armen rundt på TV 2’s ledelse. Mon ikke kvinderne havde oplevet det mere helhjertet, hvis de havde fået den inden? Mon ikke kvinderne gerne havde set en mere fuldtonet undskyldning? Og mon ikke TV 2 selv havde stået sig bedre ved at byde dokumentaren velkommen på deres egen kanal og på alle måder ageret mere proaktivt i forhold til at give en undskyldning?

For det ser ud til, at den rituelle undskyldning, som vi er vidner til i disse år, gør en verden til forskel for den forurettede part.

Hvem husker ikke billederne og tårerne, da statsministeren samlede de overlevende godhavnsdrenge på Marienborg til en officiel undskyldning? Det var et bevæget øjeblik, både for de berørte og Mette Frederiksen. Efterfølgende gav flere af godhavnsdrengene udtryk for, at anerkendelsen af deres forfærdelige historie på drengehjemmet betød noget. Ikke at deres smerte og ar blev mindre, men det, at de blev set, og at overgrebene mod dem blev anerkendt som en uret, var afgørende.

Sidste år blev den undskyldning fulgt op af en officiel undskyldning til de grønlandske ”eksperimentbørn” fra 1951. Statens undskyldning var her formet som et brev til de overlevende fra Mette Frederiksen og en tale i Folketinget. Upåagtet at sådanne officielle undskyldninger for fortidens synder helt sikkert også gives af taktiske grunde, og at statsministeren også sørger for, at den samlede presse er til stede, så hun kan høste sin del af opmærksomheden, så har det betydning for de forulempede. De nu aldrende grønlandske ”eksperimentbørn” søger om at få økonomisk erstatning. Godhavnsdrengene gjorde det samme efter at have fået deres officielle undskyldning og fik medhold. Mon ikke det også sker i denne sag. Det vil kun være rimeligt. Den økonomiske kompensation er kun en konsekvens af det egentlige, nemlig undskyldningen.

DR’s Maria Rørbye Rønn gav en helhjertet undskyldning for de krænkelser, der er foregået i DR’s pigekor. Det foregik på et møde på DR og gik lige i hjertet må mange af de tilstedeværende, kan man læse i Politikens artikel fra begivenheden: "Mette Damm, der sang i koret fra 1997 til 2003, fortæller, at hun blev bevæget, da DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, gav de fremmødte en uforbeholden undskyldning for de krænkelser, som de har oplevet i deres tid som sangere i DR Pigekoret. »Hun sagde undskyld i flere omgange, og jeg fik gåsehud over hele kroppen og begyndte at ryste. Mange af os begyndte at græde. Det var vanvittig overvældende«, siger Mette Damm."

Det at undskylde som stat eller institution har en anderledes karakter end den undskyldning, der foregår mellem individer. Den er ikke personlig, men det gør den ikke uvæsentlig. Måske var den personlige undskyldning umulig. Pigerne kunne selvsagt ikke få en undskyldning fra Tage Mortensen, men de kunne i princippet godt have modtaget en undskyldning direkte fra Michael Bojesen. Men det ville for det første have krævet, at han erkendte at have gjort noget forkert. For det andet er det måske netop det eneste rigtige at gøre i denne situation. At signalere, at dette er alt andet end personligt. Det er institutionen DR, der har fejlet og ikke været sit ansvar bevidst over for pigerne. DR undskylder ikke for korlederens opførsel. DR undskylder, at det har kunnet finde sted i deres regi. Det at undskylde for krænkelser, der har fundet sted i fortiden, har en anderledes karakter end det, man kan rette op på og give konsekvenser i nutiden. Men som vi har set hos både pigekorssangere, eksperimentbørn og studieværter, kan krænkelser og overgreb sætte sig som gift i både systemer og mennesker i generationer. En undskyldning fra dem, der har magten, kan være det, der giver et nyt udgangspunkt for fremtiden.

At få en undskyldning er at blive set som den, man er. Det er at blive forstået. Undskyldningen har altid ritualets transformerende karakter. Men særligt tydeligt bliver det, når undskyldningen ikke er personlig. Når undskyldningen ikke sker spontant, men iscenesat som et lille ritual på Marienborg eller i DR. Ritualet understreger en overgang, taler til hjertet og ikke til hovedet og giver os et andet udgangspunkt at gå fremtiden i møde med. Selvfølgelig er det ikke uden ønske om at fremstå godt i vælgernes og seernes øjne, når Mette Frederiksen og Maria Rørbye Rønn giver en undskyldning, der ikke kan misforstås. Ikke desto mindre sker noget afgørende for den forurettede, når deres historie kommer helt frem i lyset. Det har TV 2 ikke sans for eller ikke mod til at erkende. Det er virkelig sølle!

Publiceret den 5.12. 2021