Der er ingen fremtid uden tilgivelse

NEKROLOG: Desmond Tutus tanker om samtale og forsoning som grundlag for vores egen menneskelighed burde være et tillæg til Bibelen.

Den tidligere ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper, Desmond Tutu, var et af mine store forbilleder. Ikke mindst efter at jeg læste bogen "Ingen fremtid uden tilgivelse" fra 1999, som handler om freds- og forsoningsprocessen i Sydafrika efter apartheidstyrets kollaps i begyndelsen af 1990’erne, som endte med det første frie valg i 1994, hvor både sorte og hvide kunne deltage. Jeg kan huske, jeg efter læsningen af bogen tænkte, at det burde være et tillæg til Bibelen, så stort et indtryk gjorde bogen på mig. Bogen beskriver forsoningsprocessen mellem sorte og hvide, og det er voldsom læsning, når de mange forbrydelser overfor sorte bliver beskrevet i detaljer. Og man mærker Desmond Tutus stolthed over sine landsmænd – at de rent faktisk har kunnet gennemføre det, for hvordan tilgiver man det massive overgreb, den systematiske undertrykkelse af den sorte befolkning, som apartheid var udtryk for?

Han var en konsekvent fortaler for behandle alle mennesker menneskeligt. Der var – helt forståeligt – mange sorte sydafrikanere, der ønskede hævn efter årtiers undertrykkelse. Men Desmond Tutu sagde nej og talte om fjendekærlighed i stedet. Uanset hvilken vej det går, så sagde han, at så snart man begynder at se andre mennesker som umennesker, mister man selv lidt af sin egen menneskelighed. Så samtale og forsoning var den eneste gangbare vej for Sydafrika. Ja, i alle konfliktsituationer. For der er ingen fremtid uden tilgivelse.

Desmond Tutu var tillige en fornem repræsentant for det sydafrikanske ord ubuntu. Ordet betyder frit oversat: ”Jeg er, fordi vi er, og vi er, fordi jeg er”. Fællesskabet er altid det centrale, men det er også det enkelte menneskes opgave at handle efter sin samvittighed. I den forbindelse sagde han, at hvis man lever under eller erfarer undertrykkelse fra magthavere, så får man et medansvar for undertrykkelsen, hvis man tier og ikke gør oprør på en ikke-voldelig facon. Han var selv konsekvent ikke-voldelig i sin kamp mod apartheidstyret, og han fik da også Nobels Fredspris i 1984.

Desmond Tutus kamp mod undertrykkelsen af sorte var en meget konkret kamp i en meget konkret og alvorlig situation i Sydafrika over en lang årrække. Men han understregede i ”Ingen fremtid uden tilgivelse”, at hans tanker var hentet fra kristendommen, og hans ord og handling med (med)menneskelighed og ikke-vold i centrum, vil stå som inspiration til evig tid i alle sammenhænge, hvor der er konflikter. 

Publiceret den 29.12. 2021