Sommerlæsning: Lad litteraturen ånde på dig

ANBEFALING: Hvilke bøger skal med i feriekufferten i år? Birgitte Kragh Engholm læser hele forfatterskaber i stedet for en bunke forskellige bøger, for de kan i særlig grad fortælle os, hvad et menneskeliv er – spændt ud mellem lyset og mørket.

Sommeren er åndens lyse tid. Det er om sommeren, at nætterne er lyse, dagene lange og tiden så langsom, at vi kan nå at få sjælen med. Og så er det om sommeren, vi har tid til at lade litteraturen ånde på os og blæse os lidt op, så vi kan mærke, at vi ikke kun ér vores fortravlede kroppe, men at vi også har en sjæl.

Så hvad skal vi læse i de lange dage og de lyse nætter? Hvilken litteratur skal vi lade ånde på os? Se, det er et rigtigt godt spørgsmål, som jeg gerne vil besvare netop med udgangspunkt i, at vi er krop og sjæl. For menneskets krop og sjæl er båret af ånd, og derfor skal vi læse litteratur, der både ånder på os og nærer vores ånd. Nærer, hvad det vil sige at være menneske. Det handler med andre ord om at finde litteratur, der blad for blad kan folde ud, hvad et menneske er.

Jeg har de seneste mange år brugt somrene på at læse forfatterskaber. Ikke plukke forskellige bøger ned fra hylderne, men simpelthen dykke ind i et helt forfatterskab. Og den anbefaling vil jeg gerne give videre. For det at læse et helt forfatterskab fremfor en bunke bøger af forskellige forfattere giver læseren en helt særlig og dyb forståelse af verden, og af hvad et menneske er. At læse et helt forfatterskab er som at få lov til at kigge ud ad alle vinduerne i et hus i stedet for bare at have et enkelt vindue at kigge ud ad. At læse et forfatterskab er som at blive ført dybere og dybere ind i skoven, dybere og dybere ind i tilværelsens gåde.

Jeg har læst mange forfatterskaber, men her vil jeg anbefale tre: Thomas Manns, Karl Ove Knausgårds og Jon Kalman Stefánssons. Jeg kunne også anbefale Ferrante, Blixen, Kjærstad og Camus, men denne sommer bliver det altså Mann, Knausgård og Stefánsson.

Så hvad er det, de kan? Jo, i alle tre forfatterskaber er ånden til stede. Vi får i forfatterskaberne nye øjne at se vores eget liv og verden med. Imens vi vender siderne i bøgerne, foldes vores eget liv ud. Side for side. Blad for blad. Spændt ud, som det er, imellem lyset og mørket.

Karl Ove Knausgård (1968-) gør det samme. Taler om sig selv og om dig og mig. Folder ud og spejler, hvad det vil sige at være menneske. Lige fra det selvbiografiske seksbinds værk Min Kamp, over hans essays, de fire årstider og senest Morgenstjerne skildrer Knausgård med kirurgisk præcision det nøgne menneske. Hvem vi gerne vil være sat overfor, hvem vi egentlig er, når ingen kigger. Knausgård skildrer seriøst, modigt og ærligt, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. Han har intet behov for at skildre sig selv som stor og god, tværtimod så lægger han ofte sig selv frem som lille, dum og grim. Han fortæller modig om sin egen følelse af at være uformående, utilstrækkelig og udenfor. Lyder det velkendt? Er det dig og mig, der tales om?