En kirkelig begravelse eller bisættelse er et afskedsritual og en højtidelighed, hvor de pårørende tager afsked med det familiemedlem eller den ven, som er død.
Den grundlæggende forskel på de to ritualer er, at en begravelse afsluttes ved, at kisten bliver sænket i jorden mens en bisættelse afsluttes ved, at kisten bliver kørt til krematoriet.
Ritualet ved begravelse
Organisten indleder begravelsen ved at spille et musikstykke mens gæsterne kan samle tankerne. Herefter synger man en salme, inden præsten hilser alle i kirken fra alteret.
Ved alteret beder præsten en bøn og læser en tekst fra Bibelen, og derefter synger man en salme mere. De pårørende er selv med til at vælge hvilke salmer, der skal synges ved begravelsen.
Efter den anden salme holder præsten en tale for den afdøde. Det foregår enten ved kisten eller fra prædikestolen. Talen kan både handle om den afdødes liv og om det kristne håb om opstandelsen.
Efter præstens tale synger man en salme mere inden kisten bliver båret ud til gravstedet. Det er ofte nære pårørende til den afdøde, som bærer kisten. Resten af gæsterne ved begravelsen følger efter kisten i stilhed.
Når kisten skal bæres ud til graven går præsten forrest mens pårørende bærer kisten.
Ved graven
Ved gravstedet er de pårørende med til at sænke kisten i jorden. Præsten beder igen en bøn og derefter sker jordpåkastelsen, hvor præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Som afslutning beder man fadervor, præsten lyser velsignelsen og man synger sammen en salme ved graven.
Variationer af ritualet
Begravelsesritualet findes både i en kortere og en længere form afhængig af antallet af læsninger og salmer.
