Jord
Jordpåkastelse er en central del af begravelsesritualet i folkekirken. Ved både en begravelse og en bisættelse kaster præsten jord på kisten tre gange, mens afdøde tiltales med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv. Og de skal minde os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt. At Gud er med os i livet, i døden og i det evige liv.
Det betyder, at vi er født som jordiske mennesker. Vi er skabte af Gud, som hele den jordiske verden er det. Med til at være et jordisk mennesker hører, at vi engang skal dø og vende tilbage til jorden. Vi er en del af det biologiske kredsløb.
Men vi er mere end jord, siger det kristne menneskesyn. Vi er også åndelige mennesker, fordi Gud har skabt os i sit billede. Troen på Jesus' opstandelse giver os håb, at også vi skal opstå fra de døde. Vi kan ikke vide til hvad eller hvordan. Men ligesom Jesus lagde sit liv og sin død i Guds hånd, kan vi gøre også det.
Ved en bisættelse foregår jordpåkastelsen inde i kirken, og ved en begravelse foregår det ude ved graven.
Ved begravelse og bisættelse kaster præsten jord på kisten tre gange. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.
Efter at Jesus stod op af graven blev korset kristendommens symbol på, at liv og kærlighed har sejret over død og mørke. Der er ofte kors på kisten ved en begravelse.
Blomster er et symbol på
liv og frugtbarhed, men dermed også forgængelighed. De vokser op,
blomstrer og dør, som mennesket gør det.
Kors
Fælles for alle kirkelige ritualer er, at der slås korsets tegn. Både ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Korsets tegn er også en del af velsignelsen, som er en del af enhver gudstjeneste.
Korset er
kristendommens stærkeste symbol. Korset var oprindelig et
torturinstrument, men efter at Jesus stod op af graven, blev det
kristendommens egentlige symbol på, at liv og kærlighed har sejret over
død og mørke. Der er oftest kors på kisten, ligesom korset er at finde i
stort set alle kirker.
Blomster
Blomster er et symbol på liv og frugtbarhed, men dermed også forgængelighed. De vokser op, blomstrer og dør, som mennesket gør det.
Blomsterne kan også være et symbol på bekymringsløshed og det at leve i nuet. Jesus siger, at vi skal se på markens liljer, for de bekymrer sig ikke, men blomstrer. Der er også blomster på kirkens alter.
Når vi giver hinanden blomster, er det et tegn på deltagelse. Vi giver hinanden blomster i både glædelige og i svære situationer. Når et par skal giftes får bruden en brudebuket, og på kirkegården sætter vi blomster på gravene. I forbindelse med en begravelse bærer vi blomster ind i kirken og lægger dem foran kisten ned gennem kirkens midtergang. Oftest er kisten pyntet med blomster. Det kan være den afdødes yndlingsblomster eller årstidens blomster.
Senere lægger kirkegårdens personale blomsterne på graven eller på det sted, hvor urnen senere skal sættes ned. Der er tradition for, at familierne efter mindesammenkomsten kommer tilbage til kirkegården og ser blomsterne.
