Begravelse og bisættelse er begge højtideligheder, hvor venner, familie og andre tager afsked med det familiemedlem eller den ven, som er død.
Den største forskel på de to ritualer er, at en begravelse slutter ved, at kisten bliver sænket i jorden, mens en bisættelse slutter med, at kisten bliver kørt til krematoriet, hvor den brændes. Senere skal urnes nedsættes.
De to afskedsformer adskiller sig i øvrigt fra hinanden på følgende områder:
Jordpåkastelsen sker på forskellige tidspunkter
Ved en bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirken, inden kisten bliver båret ud til rustvognen.
Ved en begravelse sker jordpåkastelsen ved graven, efter de pårørende har sunket kisten i jorden.
Ved en bisættelse tager man afsked ved rustvognen
Ved en bisættelse følger gæsterne kisten ud af kirken i stilhed og tager afsked ved rustvognen.
En bisættelse afsluttes altså ved, at rustvognen kører kisten til krematoriet, men modsat begravelsen har den endnu en afslutning den dag, hvor urnen kan sænkes i graven.
Ved en begravelse tager man afsked ved graven
Ved en begravelse er de pårørende med til at sænke kisten i jorden. Efter jordpåkastelsen beder man fadervor, præsten lyser velsignelsen og man synge en salme ved graven.
Herefter er højtideligheden slut, og graven tildækkes efterfølgende af kirkegårdens personale.
Liturgien er den samme
Den liturgi, altså den form, højtideligheden forløber efter, og de ord, der siges i kirken, er stort set de samme, uanset om der er tale om begravelse eller bisættelse.
Ritualet for begge højtideligheder findes i en kortere og en længere form afhængigt af, hvor mange læsninger og salmer, der benyttes.
