Salmer til begravelse og bisættelse

Sarah Adams

 Om forfatteren
Sarah F. Flower Adams (1805-1849) var britisk ingeniørfrue og digter. Begavet med musikalske og dramatiske evner, gjorde hun kortvarigt karriere som skuespillerinde. Men hendes egentlige virke var lyrikken. Adams er bedst kendt for salmen ”Nearer my God to thee”, oversat til ”Nærmere, Gud til dig” af stiftsprovst Henrik Ussing.

1805: Født 22. februar i Harlow, Essex, England.
1834: Gift med ingeniør John Brydges Adams.
1841: Udgav 13 sange – mange på melodier, komponeret af søsteren Eliza. Disse fik udbredelse i unitarmenigheder i England og Amerika.
1849: Død 13. august. Efter at have plejet sin ældre søster Eliza, blev Adams selv smittet af sygdommen tuberkulose.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online 
 Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

  

Chr. Richardt

Om forfatteren
Ernst Christian Richardt (1831-1892) var dansk digter og forfatter. Han indledte sit arbejde som salmedigter med samlingen Smaadigte 1860, hvori sangen: ‟Et Kors det var det haarde, trange Leie“ fremkom, senere Nyere Digte 1864 og Texter og Toner 1868 med sangen: ‟Velkommen Lærkelil“ og digtet ‟Tornerose” med ‟Altid frejdig“. Billeder og Sange 1874. Halvhundrede Digte 1878. Kantater og digte 1880. Vaar og Høst 1884. Blandede Digte 1891.

1831: Født 25. maj i København.
1848: Student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Her blev han kammerat med P. Heise, som siden satte meolodi til mange af hans digte.
1857: Teologisk embedseksamen. Richardts sange, vaudeviller og komedier gik deres gang gennem det københavnske teater-, selskabs- og foreningsliv, og gav ham dels anerkendelse, dels et økonomisk fundament. Da Richardt fik et rejselegat, foretog han en dannelsesrejse til Italien, Palæstina, Tyrkiet og Grækenland. Ved siden af skribent- og undervisningsvirksomhed, havde Richardt en fast stilling som musik- og teateranmelder ved Dagbladet, hvor han fik et nært bekendtskab med Georg Brandes.
1872: Kapellan hos H.E. Glahn i St. Hedinge.
1876: Sognepræst i Ørslev på Fyn.
1886: Embede som præst ved Vemmetofte adelige frøkenkloster.
1892: Død 18. december.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

  

Hans Adolph Brorson

 Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”. 

1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.
1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.
1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste han til København og bestod den teologiske embedseksamen.
1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.
1729: 3. oktober stadfæstede Kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.
1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.
1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.
1737: Stiftsprovst i Ribe.
1741: Bispeviet.
1760: Teologisk doktor.
1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

  

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

B.S. Ingemann

Om forfatteren
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”.

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.
1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.
1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.
1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.
1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.
1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.
1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.
1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Hans Adolph Brorson

 Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”. 

1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.
1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.
1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste han til København og bestod den teologiske embedseksamen.
1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.
1729: 3. oktober stadfæstede Kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.
1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.
1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.
1737: Stiftsprovst i Ribe.
1741: Bispeviet.
1760: Teologisk doktor.
1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

  

C.J. Boye

Om forfatteren
Caspar Johannes Boye (1791-1853) var præst og forfatter. Han skrev digte, skuespil og salmer. 

1791: Født 27. december på Kongsberg, Norge.
1810: Student i København.
1816: Cand.theol. med bedste karakterer. Allerede i sine studieår beskæftigede Boye sig med digtning og bevægede sig i kunstnerkredsen omkring Kamma og Knud L. Rahbek.
1818: Lærer ved Jonstrup Seminarium.
1826: Sognepræst i Søllerød. Da Boye blev præst, søgte han kongelig understøttelse med henblik på et målrettet salmeforfatterskab. I 1833, 1834, 1835 og 1837 udkom hans Aandelige Digte og Sange i 4 hæfter efterfulgt af endnu to bd.: Ny Samling i 1840 og 1843.
1835: Sognepræst i Skt. Olai kirke i Helsingør.
1847: Boye flyttede til København, hvor han blev præst i Garnisons Kirke.
1853: Boye blev i sit embede og besøgte de syge og døende under koleraepidemien. Han døde selv d. 6. juli.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

B.S. Ingemann

Om forfatteren
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”.

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.
1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.
1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.
1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.
1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.
1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.
1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.
1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

C.R. Sundell

 Om forfatteren
Carl Reinhold Sundell (1857-1947) var svensk provst, skoleinspektør og salmeforfatter. Han skrev salmer til landmænd, fiskere og andre faggrupper, fordi han ønskede, at salmebogen skulle henvende sig til forskellige erhvervsgrupper. Han er især kendt for høstsalmen ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”.  

1857: Født 21. januar i Norrköpping, Sverige.
1887: Kandidat i teologi ved Uppsala Universitet. I de følgende år arbejdede han som lektor ved gymnasiet i Norrköping.
1889: Kapellan i Åsbo.
1893-1914: Sideløbende med præstegerningen fungerede Sundell som skoleinspektør.
1895: Sognepræst i Västra Stenby.
1914: Provst i Östra Eneby.
1947: Død 26. april.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. V   

K.L. Aastrup

 Om forfatteren
Karl Laurids Aastrup (1899-1980) var sognepræst, domprovst og salmedigter. Hans vestjyske rødder og tilknytning til Tidehvervsbevægelsen påvirkede hans salmedigtning, og han udtalte blandt andet: - Skal man skrive salmer, må man tvinge sproget til at tjene, må kunne tøjle det, så det ikke laver kunster, der tager magten fra indholdet, fra det, der skal siges om Guds store gerninger. Det er i virkeligheden sig selv, man må kunne tøjle.

1899: Født 26. november i Ulfborg, Vestjylland.
1917: Student fra Ribe Katedralskole.
1923: Kandidat i teologi ved Københavns Universitet.
1923: Sognepræst i Husby og Sdr. Nissum ved Ringkøbing.
1927: Gift med Vibeke Florentz Birch.
1940: Provst for Ulfborg-Hind herreder, men måtte flygte til Sverige pga. forbindelse til illegalt arbejde under den tyske besættelse.
1944-45: Præst for danske flygtninge i Skåne og Småland.
1949: Sognepræst ved St. Knuds Kirke i Odense, provst for Odense købstad og stiftsprovst.
1958: Domprovst for Fyns stift.
1967: Pensioneret. Han blev boende i Odense.
1980: Død 14. maj.
 Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi 

  

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Martin Luther

Om forfatteren
Martin Luther (1483-1546) var tysk reformator, præst og teolog. Han blev som reformator en af de mest indflydelsesrige personer i den vestlige verdens historie. Som salmedigter er Luther blandt andet kendt for ”Vor Gud han er så fast en borg”.

1483: Født 10. november i Eisleben.
1505: Magistergrad i filosofi fra universitetet i Erfurt. Efterfølgende påbegyndte han jurastudiet efter faderens ønske. Senere på året lod Luther sig indskrive i kloster hos Augustinereremittermunkene i Erfurt. Han førte klosterdisciplinen ud i det ekstreme og pålagde sig selv ekstra bodsøvelser. Som de fleste andre på den tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse afhang af, hvor meget han selv ydede.
1507: Præsteviet. Gennem arbejdet med især Davids salmer og Paulus' breve, gik det efterhånden op for Luther, at hans frelse ikke afhang af, hvad han selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.
1508: Udnævnt til professor ved det nye universitet i Wittenberg.
1510-11: En rejse til Rom vakte Luthers skepsis over for Romerkirkens praksis og fik ham til at engagere sig yderligere i teologiske studier.
1512: Luther tog en teologisk doktorgrad og blev underprior i Augustinerordenen.
1517: I efteråret præsenterede Luther 95 kritiske teser om Romerkirkens afladshandel. Teserne skabte et voldsomt røre efterhånden som de blev udbredt.
1518: Luther blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther ikke.
1520: D. 15. juni udstedte paven en bandbulle, hvor han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde. Luther reagerede d. 10. december samme år med at brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den katolske kirke.
1521: Luther blev indkaldt til Rigsdagen i Worms for at forsvare sig. Her fastholdt han, at han ikke ville tilbagekalde noget og blev derfor ekskluderet af kirken og erklæret fredløs. Derefter skjulte Luther sig et års tid hos kurfyrsten af Sachsen på borgen Wartburg. Her oversatte han hele det nye testamente fra græsk til tysk og udarbejdede en prædikensamling på tysk.
1522: Luther flyttede tilbage til Wittenberg, hvor han underviste frem til sin død.
1529: Udgivelse af Den lille og Den store Katekismus, som Luther havde udarbejdet til undervisning af lægfolk og præster.
1534: Færdiggørelse af tysk bibeloversættelse, som gjorde det muligt for tyskerne selv at læse Biblen fremfor at være afhængige af kirkens udlægning.
1546: Død 18. februar i Eisleben.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online og Folkekirkens reformationsside

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Folkekirkens reformationsside

 

Thomas Kingo

Om forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) var digter og biskop. Han har med sin stil og store produktion sat afgørende præg på den nordiske salmesang. Af hans salmer kan blandt mange andre nævnes ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe” og ”Vågn op og slå på dine strenge”.

1634: Født 15. december i Slangerup som søn af en fattig væver.
1654: Kingo forlod latinskolen i Frederiksborg med “berømmeligt testimonium”.
1655: Begyndte teologistudiet, som tog ham tre år.
1661: Kapellan i Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Jakobsen Worm, som levede i sit andet ægteskab med den yngre norskfødte Sille Lambertsdatter Balchenborg, til hvem Kingo senere skulle skrive sit berømte kærlighedsdigt “Chrysilis du, mit Verdens Guld”.
1668: Sognepræst i Slangerup. I Slangerup-tiden skrev Kingo hyldest- og lejlighedsdigte til samtidens mægtigste, heriblandt kongen, og skabte den husandagtssalmebog, som lagde grunden til Kingos berømmelse som sin tids største kirkelige digter.
1669: Opnåede 8. maj magistergrad. Senere på sommeren giftede Kingo sig med Sille, som var blevet enke i 1668.
1670: Sille døde og efterlod Kingo sine 3 døtre.
1671: Gift med enken Johanne Lauridsdatter Lund. Kingo var stor tilhænger af enevælden og skrev dette år et salvingsdigt i anledning af Christian V’s indsættelse.
1676: Kingos egentlige kirkelige digtning indledtes med udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part . Her var en morgen- og en aftensalme til hver ugedag.
1677: Biskop i Odense. To år senere blev Kingo ophøjet til adelstanden.
1681: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part, eller Siælens opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande tilfælde. Alting til Guds Ære udkom. Her var bordvers, sange til rejsebrug, som forberedelse til altergang og også mere almene opbyggelsesdigte.
1682: Æresdoktorgrad i teologi.
1683: Kingo blev af kongen betroet at redigere en ny officiel salmebog.
1689: Efter 16 års arbejde blev ”Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-bog. Vinter-Parten” sendt i trykken med kongens godkendelse. Bogen indeholdt 267 salmer, hvoraf 136 var Kingos egne.
1690: I januar tilbagekaldte kongen sin godkendelse af salmebogen, sandsynligvis på grund af hofintriger. 4. marts fik Kingo rang af justitsråd.
1694: Johanne døde, og Kingo giftede sig 7 måneder efter med Birgitte Balslev.
1696: Kingo fik til opgave at redigere et nyt salmebogsmanuskript, som var sammensat af et udvalg nedsat af regeringen.
1699: Den forordnede ny Kirke-Salmebog udkom med Kingo som forlægger. Han havde skrevet 86 af salmerne i værket, som kom til at gå under navnet Kingos Salmebog.
1703: Død 14. oktober. Dette år blev 2. del af salmebogen, med salmer til husandagt, udgivet. Heri indgik en række af salmerne fra Thomas Kingos ”Aandelige Sjungekor”.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi