2. mødegang:
Menneskets mørke
I kirkerummet (deltagerne har ark med spørgsmål, blyant og salmebog)
Matthæusevangeliet kap.12 vers 43-45a fra Bibelen 2020:
Når en dæmon er faret ud af et menneske, flakker den rundt i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men det lykkes ikke. Derfor bestemmer den sig for at vende tilbage til det hus, den blev drevet ud fra. Når den gør det, opdager den, at huset er rent og pænt og lige til at flytte ind i, og så henter den syv andre dæmoner, der er værre end den selv, og flytter ind sammen med dem. På den måde bliver det værre for den besatte, end det var før.
1. Selvrefleksion: Kategorisér følgende begreber under ”lys” eller ”mørke”:
- Bekymringer
- Ensomhed
- Fællesskab
- Melankoli
- Stilhed
- Ventetid
- Kærlighed
- Sorg
- Glæde
- Tomhed
- Apati
- Sygdom
- Støj
2. Hvilke af lys-begreberne betyder mest for dig lige nu?
3. Hvilke af mørke-begreberne fylder mest for dig lige nu?
787 Du som har tændt millioner af stjerner
Gruppearbejde f.eks. i konfirmandlokalet:
(der skal bruges en tavle og posters)
Introduktion: Mørke er det, vi helst vil have henlagt i mørke, dét vi ikke har lyst til at tale om, dét der er svært for os, pinligt, skamfuldt, smerteligt, sorgfuldt. Derfor vil jeg understrege vores tavshedspligt. At det vi deler her i aften, bliver kun sagt her i rummet. Ellers kan vi ikke ha en åben og tillidsfuld samtale.
Fælles samtale om lys- og mørkebegreberne. På en tavle sættes posters op med lys- og mørke-begreber og præsten spørger, hvor deltagerne vil placere de forskellige begreber. (Hvor skal bekymring være – under lys eller mørke? Og lader folk svare og diskutere, før man sætter posteren).
I grupper på to og to:
4. Fra artiklen Katinka: Jeg har flere blå dage end lyse: ”Når det er mørkt udenfor, rykker danskerne sammen inden døre. Skutter sig, sover mere og venter på lysere dage. Og så er der dem, der trives i mørket. Som bliver inspireret af det og føler sig hjemme i det. Det er tilfældet med 29-årige Katinka Bjerregaard, der er sanger og sangskriver i bandet Katinka. I de lyse måneder bliver hun “sommerdeprimeret”, og hun kan ikke ret godt lide solskin og varme. “Jeg synes, sommeren har meget høje forventninger til en. Jeg er en melankolsk person, der trives i kulden,” forklarer hun. Så er efterår og vinter mere hendes kop te. Det passer bedre til humøret, der med hendes egne ord er 'lavere end gennemsnittet'."
Kan I genkende Katinkas glæde over mørket og vinteren?
5. Skriv hver især tre sætninger ned om, hvad i forbinder med mørke og vinter. Fortæl hinanden om dem.
6. "Jeg har en lille pige inden i mig, som hele tiden er bange for, at folk taler om mig i krogene. Så nu fortæller jeg dem alt, for så ved jeg, hvad de snakker om." fortæller Katinka. Kender I den form for mørke?
7. "Livet handler ikke om at nå i mål, at alt skal blive godt igen, for det er for simpel en fortælling". Hvordan passer denne sætning med jeres måde at se livet på?
8. I artiklen Den største trøst er at sige: Du får det ikke bedre siger præst Liselotte Hornemann: "Jeg møder så meget selvhad. Folk synes ikke, de er, som de burde være. De stresser afsted, er ved at segne over at skulle være toptunede, og hader sig selv, når de ikke er det. Når jeg så kalder selvhadet en sorg, sker der noget. Man kan bedre finde omsorg for sig selv, hvis man bærer på en sorg over alt det, man ikke når, end hvis det føles som vrede. Og sorgen tager tid. Så, ja, vi skal have mørkedage. De er simpelthen nødvendige, ikke blot for at hvile, men også for at kunne transformere sig."
Kan I genkende denne beskrivelse?
9. I artiklen Smertejægeren, der for vild i mørket fortæller Peter Øvig, at når ”hans mor havde sine depressioner, gik hun ind i mørket. Det startede med, at hun sad i bamsestolen og emmede af en smerte, der bredte sig i resten af huset. I næste fase lagde hun sig ind bag lukkede døre i soveværelset. Og så blev hun indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov. Hun forandrede karakter; det var, som om et andet væsen havde indtaget hendes krop. Ansigt blev uigenkendeligt, øjnene anklagende og listige, næsten frydefulde. Det var uhyggeligt at se på for et barn. I dag tænker Peter Øvig på det som dæmonisk. Men det værste var, at morens tilstand skulle holdes skjult. Ingen voksne talte nogensinde med Peter og hans lillesøster om, hvordan det var for dem at have en sindssyg mor. Og måske anede andre mennesker det simpelthen ikke. For når moren gik i soveværelsesfasen, kom der ikke længere folk i huset. Faren, den travle sygehusdirektør, talte ikke med børnene om morens sygdom. Og først som voksen opdagede Peter Øvig, at der var mange, der havde hemmeligheder på parcelhusvejene. Hemmeligheder om alkohol, pillemisbrug og selvmord. Men alle gik med fornemmelsen af, at det var for skamfuldt til, at man kunne tale om det. “Jeg er ikke i tvivl om, at det ville have været en kæmpe lettelse, hvis nogen havde talt med mig om det mørke.”
10. Er vi i dag bedre til at tale med børn og det mørke, de kan opleve hos deres forældre (som f.eks. psykisk sygdom og misbrug), end man var i 60'erne og 70'erne?
11. Kan I genkende Peter Øvigs beskrivelse af den distance han blev nødt til at have til sin mor, fra et forhold i jeres eget liv? Han beskriver det således: “Jeg havde brug for at lægge afstand til min mor. Hun var ikke alene depressiv; hun sugede mig og min søster til sig, for at vi skulle hjælpe hende, og det var helt uden gensidighed. Hun vendte barne- og forældrerollen om og krævede, at vi drog omsorg for hende på fuld tid. Jeg var nødt til at holde distance, hvis jeg selv skulle kunne være i det. Og det sagde jeg til hende på et tidspunkt. Hvis hun ringede og begyndte at græde, for at jeg skulle redde hende ud af smerten, ville jeg lægge røret på, meddelte jeg, og hvis vi var sammen, ville jeg gå. Det gjorde jeg helt konsekvent. Jeg havde frygtelig dårlig samvittighed, når det skete. Men hvis jeg ikke gjorde det, fik jeg det værre. Det var nødvendigt for mig, hvis jeg selv skulle kunne overleve.”
12. Hvad er jeres erfaring med depression?
13. Peter Øvig fortæller: ”At dele mørke i vores liv giver dybde og fortrolighed”. Er I enige?
14. Hør fem minutter af en af Bachs cellosuiter. Lad folk sidde med farver og vælge de farver, der passer til musikken: I skal tegne eller farve dét I kommer i tanke om.
15. I artiklen Death metal og blå saxofoner siger musikprofessor Peter Vuust: ”Mørk musik er en måde at bearbejde det, vi kan kalde de mørke følelser: frygt, sorg, melankoli. Musikken bliver et kontrolleret rum, hvor vi kan gennemleve følelserne, uden at det er farligt. Normalt vil vi forsøge at undgå det ubehagelige, men vi har jo de følelser. Så for det første kan vi få afløb for dem gennem musikken, og for det andet skaber musik også fællesskab.”
Bruger I musik til at bearbejde mørket i jeres liv?
16. Kan I bedst lide at lytte til lys eller mørk musik? Hvorfor mon?
17. Hvordan og hvilken musik lytter I til? Sæt ord på, hvordan musikken hjælper jer.
Afslutning i kirken
Lyt til Bachs cellosuite nummer 2
Fadervor, velsignelse