3. mødegang: Sorg
I kirkerummet:
Salme 139 fra Bibelen 2020:
Herre, du ser ind i mig, ser alt af mig.
Du ved hvornår jeg sætter mig og rejser mig,
på lang afstand kan du se, hvad jeg tænker.
Du ved, hvor jeg går, og hvor jeg hviler mig,
du ved, hvor jeg går hen.
Der er ikke et ord på min tunge,
som du ikke kender til.
Forfra og bagfra omslutter du mig,
Du holder din hånd over mig.
Det er for vidunderligt for mig at forstå,
det er alt for stort at forstå.
Hvor kan jeg gemme mig for dig,
Hvor kan jeg flygte hen, så du ikke ser mig?
Hvis jeg rejser op i himlen, så er du dér,
hvis jeg går ned i dødsriget, er du også dér.
Hvis jeg låner morgenrødens vinger
for at slå mig ned ved det yderste hav,
så leder din hånd mig også dér.
Hvis jeg siger: ”Jeg vil gemme mig i mørket,
gøre lyset til nat,” så ser du gennem mørket,
natten er som den lyse dag for dig,
nat og dag det samme.
1. Tænk over tre sorger du har haft og notér gerne ned:
- Hvilken har været den største?
- Hvilken har været den sværeste?
- Fylder de stadig i dit liv?
- Tænk på et minde, en ting eller et foto, der lyser op i sorgen.
787 Du som har tændt millioner
I konfirmandrummet
Introduktion: Jeg vil minde om at det vi deler her i aften, kun bliver sagt her i rummet. Ellers kan vi ikke have en åben og tillidsfuld samtale.
Samtale i grupper to og to:
2. I artiklen Den største trøst er at sige: Du får det ikke bedre siger præst Liselotte Hornemann (side 15 i det trykte blad): “Jeg sidder med mennesker, hvis liv er faldet fra hinanden af mange forskellige årsager, og det, jeg koncentrerer mig om, er at fortælle dem, at de skal have det, som de har det,” siger hun. Det, der er sket, kan de ikke ændre på, og når sorgen eller noget andet i livet rammer med samme kraft som en tsunami, så må de være i det. De må give sig hen. De kan ikke stoppe deres følelser.” Men det er svært for folk at slippe deres selvkontrol, oplever hun. “Mange har en mening om, hvordan de selv bør have det. De synes ikke, de har det, som de burde. De bør ikke være så kede af det, for eksempel, så de holder sig tilbage og giver sig ikke hen i sorgen. Mange er også bange for ikke at kunne komme fri, hvis de gør det,” har hun erfaret. Men så fortæller hun dem, at det ikke er det, at man går ind i sorgens mørke, der låser. Det låser at lade være med at gøre det”.
Kan I genkende dette ikke at måtte være i det mørke?
3. Ville sætningen ”Du får det ikke bedre” have kunnet hjælpe dig i en krise? I hvilke kriser vil sætningen hjælpe, og i hvilke kriser vil den ikke hjælpe?
4. Kan man lære at leve med smerten? Fortæl evt. hinanden, hvordan I har tacklet mørke og smerte i jeres liv.
5. Side 16: ”Vi er ikke så gode til at hjælpe hinanden med at gå ind i mørket. Vi vil hellere lige fikse problemerne, men det skal vi ikke. Vi skal sige: Kom, lad os gå en tur sammen i dit mørke. Fortæl mig, hvad du ser.”
Har I oplevet, at have lyst til at fikse andres problemer? Hvordan har I oplevet det at være hos en anden, der er i mørke?
6. Har I oplevet at I talte med andre om jeres smerte og mørke og de forsøgte at fikse jeres problemer?
7. “Vi kan godt have tillid til mørket og dermed til døden også, men vores kultur har gjort død og mørke til noget slemt, fordi vi ikke er i kontrol. Man kan også tænke omvendt, og det gør jeg som præst, at man i stedet kan have tiltro til Gud og stole på, at mørket er meningen.” Er I enige med Lise-Lotte Hornemann? Hvorfor/hvorfor ikke?
8. Elof Vestergaard skriver i sin klumme: ”Mørket kan ligefrem være et slags tilflugtssted, hvis lyset bliver for hårdt og skarpt for øjnene. Man kan sige at mørket nogle gange kan være lettere at være i, fordi vi her kan være os selv uden forstillelse, uden noget at skulle leve op til”.
Kender I det?
9. ”Vi er handlingsorienterede og tænder lys, fordi vi kan, så vi ikke skal konfronteres med frygten og mørket og for at blive væk”. Er I enige?
10. ”Indimellem må man bare vente. Vente på at lyset kommer tilbage”. Har I prøvet det?
11. Biskop Peter Birch siger: ”Den lille lyskilde, som i dagens løb intet betyder, som er så ubetydelig, at vi ikke registrerer den, formår pludselig at lyse mørket op.”
Hvad har været med til at lyse op, dér hvor I har sørget?
12. Hvordan kan man selv være et lys i mørket for andre, der sørger?
13. Fortæl hinanden om et minde – f.eks. en ting eller et billede, der har været med til at lyse jer op i sorgen.
14. Hvad tror I Leonard Cohen mener, når han i sangen Anthem synger: ”There is a crack in everything, that's how the light gets in”.
I kirkerummet
Lyt til Anthem af Leonard Cohen
The birds they sang
At the break of day
Start again
I heard them say
Don't dwell on what has passed away
Or what is yet to be
Ah, the wars they will be fought again
The holy dove, she will be caught again
Bought and sold, and bought again
The dove is never free
Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That's how the light gets in
We asked for signs
The signs were sent
The birth betrayed
The marriage spent
Yeah, and the widowhood
Of every government
Signs for all to see
I can't run no more
With that lawless crowd
While the killers in high places
Say their prayers out loud
But they've summoned, they've summoned up
A thundercloud
They're going to hear from me
Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering …
Fadervor, velsignelse