Syng om fremtiden
Det kan være en udfordring at bevare troen på fremtiden. Folk&kirkes nummer om fremtiden viser nogle af de mange udfordringer, der er. Både for den enkelte: hende, der sørger over at lægge fortiden bag sig, hende, der har svært ved at gribe mulighederne, og ham, der kender sin egen slutning alt for godt. Og for os i fællesskab, der kæmper med en række kriser: Ukraine, klima, flygtningestrømme, corona.
Men Højskolesangbogen er som altid vores ven, når det gælder om at tolke verden. Her er ti sange, der på forskellig vis forholder sig til fremtiden.
Nogle handler om det personlige – den enkeltes tanker og udfordringer med at bevare håb og tro på fremtiden.
Andre af sangene handler om vores fælles fremtid. Vi belaster klima og natur og udfordres på vores rummelighed og tolerance på tværs af grænser og kontinenter bl.a. pga. flygtningestrømme.
En del af sangene tager afsæt i vores fælles historie og erfaringer fra fortiden, som gerne skulle hjælpe os til at værdsætte og kæmpe for vigtige værdier. Værdier, som vi måske nu tager for givet, men som nogle steder er under pres.
Mange af de sange, jeg foreslår, er nye i højskolesangbogen. Men man kan jo høre melodierne på højskolesangbogen.dk, og så er det med at få dem lært.
119. Duerne flyver
Klaus Rifbjergs tekst er fuld af længsel: en længsel efter at slippe hverdagen, slippe jorden, og flyve af sted med duerne – symbolet fra Noas ark, hvor en due flyver ud for at finde land efter syndfloden og kommer tilbage med et olivenblad.
148. Sat her i forvirringstiden
Jens Rosendahl beskriver ungdommen som en forvirringstid, hvor den enkelte skal forholde sig til små og store spørgsmål om sin fremtid. Svarene er op til den enkelte, men fra selve skabelsen, fra livets under kan vi hente et svar: ”Derfra springer kærligheden som gir denne dag sit værd.”
Når vi er ramt af livet, er det godt at huske, at der kommer en ny dag i morgen: ”Du skal få en dag i mårå som rein og ubrukt står”
Det er blevet sværere bare at glæde sig over naturen; både klimaet og biodiversiteten er under pres: ”arter dør ud og forsvinder”. Men i fællesskab må vi drømme om en bedre fremtid – for vist vil det hele komme igen!
Det er let at blive ramt af opgivelse, for hvad kan man egentlig stille op imod krig, CO2-forurening og uddøende havskildpadder? Men vi kan altid gøre noget: Vi kan plante et træ!
207. Imagine
John Lennons sang er en af de mest kendte sange i verden, og den spilles hvert år på Times Square i New York, umiddelbart på kanten af det nye år. Den giver helt los for drømmene og står ved det: ”You may say I'm a dreamer, but I'm not the only one. I hope someday you'll join us. And the world will be as one.”
216 Jeg drømmer så tit om et sted
Tryghed, omsorg og frihed hører til i utopien – men det er i den noget mere begrænsede virkelighed, livet skal leves.
220. Frit land
Verden har forandret sig, flygtninge bevæger sig ind over landegrænser, og vi må finde ud af, hvordan vi vil forholde os til den nye virkelighed.
212 Danskerne findes i mange modeller
Ebbe Reichs Kløvedals sang fejrer den nye mangfoldighed, de mange ny versioner af danskere. Det er ikke nødvendigvis let med mangfoldigheden, men livet kræver det – og den frie samtale er vejen til at skabe et godt liv sammen.
225 Dommen er faldet, ingen appel
”Skal jeg gi’ op og lade stå til?” spørges der i sangen – for vi har mishandlet naturen, og kloden vånder sig. Paradishaven er tabt, og det moralske kompas er i opløsning. Men der er stadig et håb: ”Skift mine plastre, stryg mine ar, giv mig historier om, hvem jeg var,” beder kloden.
412. Der er et venligt lille land
Det venlige lille land er Danmark, men måske skal vi passe på ikke at falde hen i magelighed, siger Bertel Haarder i denne sang. Det var ikke dovne drømmesyn, der væltede Berlinmuren, og vi trænger til et spark i sjælen, der kan få os ud af vores selvtilfredshed og få os til at handle.
408. Stenen slår smut på det danske vand
Stæreflokkene slår ned i naboens træ, og der er pærer nok til alle. Teksten er præget af et optimistisk syn på globaliseringen, en forestilling om et Europa og en verden, der går mod fred og sammenhold. En fremtidsforestilling, der kan lyde naiv i lyset af Ukrainekrigen, men af samme grund måske er så meget mere nødvendig: ”Danmark, i dag brydes grænser ned mod et Europa i fred. Grænser du ikke kan standse ved.”
504. Du bærer din fortid
Denne sang kan man til gengæld ikke kalde naiv; den er næsten profetisk i forhold til vores uforudsete opvågnen til et Europa i krig:
”Men glemte vi nu i en sommernats sange, at galskaben findes i verden som før, og drømte Europa om menneskets godhed, om paradisfreden, hvor iskulden tør, så vågner vi brat med forbløffede øjne, når våbnene dræber, og stemmerne dør.”
Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, men sangen minder os om at vende os mod historien og vores smertelige krigserfaringer.
Sangen, der først og fremmest er kendt i Louis Armstrongs version, viser, at det er muligt at se verden med et helt andet blik end det kriseramte. I teksten ser et ældre menneske verdens skønhed, ser på menneskers møde som kærlighedserklæringer. Og nærer fuld tillid til fremtiden: ”I hear babies cry. I watch them grow. They'll learn much more than I'll ever know.”
