Onsdag aften tog angsten over.
Det er ubehageligt, når man bliver bange. Man gør alt, hvad man kan for at slippe fri af den ubehagelige følelse, og nogle gange hjælper det at gøre noget. Og i onsdags var en af de få ting, man kunne gøre, at købe ind.
Det er en naturlig reaktion. Fornuften slår fra, og man handler på følelsen.
Statsministeren havde jo netop meddelt, at en stor del af det offentlige Danmark lukker ned. Samtidig understregede hun, at vi ikke har en fødevarekrise. ”Der er ingen grund til at hamstre hverken toiletpapir eller rugbrød.”
Statsministerens udtalelse var fornuftig, lige til at forstå – hvis man altså ikke er grebet af angst.
Men det er ikke det, man har brug for, når man er i sine følelsers vold. Man har brug for forståelse og for en kærlig snak om, at vi ikke har og ikke får en fødevarekrise.
Er man bange, så hører man det, man frygter: Fødevarekrise. Køb toiletpapir og rugbrød.
Og det var der så mange, der gjorde: De hamstrede.
Derefter blev de udstillet i medierne og skældt ud på de sociale medier.
Men det er ikke det, man har brug for, når man er i sine følelsers vold. Man har brug for forståelse og for en kærlig snak om, at vi ikke har og ikke får en fødevarekrise. Lad os i stedet for at hænge hinanden ud hjælpe hinanden og vise rummelighed. Vi reagerer forskelligt i en krisesituation.