’Just do it’! Sådan har Nike proklameret gennem deres slogan i årtier: Gør det bare! På det her tidspunkt af året er det for længst gået op for de fleste af os, at det nok heller ikke blev i år, at vi fik overholdt de 38 nytårsfortsætter vi med opbyggelig intention satte os for et 1. januar. På min liste stod: Bevæg dig mere, spis mindre, hav det sjovere. Jeg tænker, den er ret repræsentativ for en stor del danskere. I ’Sunde Vaner – skabt med vilje’, hjælpes vi til at forstå, hvorfor vi alle ikke bare følger Nikes anbefaling, og hvorfor det er så hulens svært at ændre på indgroede vaner. Forventningsfuld og optimistisk læste jeg bogen.
’Sunde vaner – skabt med vilje’ er en selvhjælpsbog, der møder underbyggede studier, der møder forfatterens subjektive holdninger. De første to dele, hvor den lægefaglige kvalificerede forfatter fører os igennem vanernes natur og giver os indblik i, hvordan de kan ændres, oplever jeg som faglig underbygget og til stor gavn. Sidste del hvor forfatteren bliver mere subjektiv og fremadskuende, skulle nok have været en bog for sig. Jeg synes mest af alt, den forstyrrer de ellers fine to første dele.
Imran Rashid vil med bogen påpege og give læseren indsigt i, hvorfor det er så udfordrende for os mennesker at ændre en vane. Som han siger: Vi ved alle hvad vi bør gøre, hvad vi bør spise, hvordan vi bør leve – så hvorfor gør vi det ikke? (I mit hoved lyder den berømte sætning fra Paulus: ’Det gode, jeg vil, gør jeg ikke, men det onde, jeg ikke vil, gør jeg’ – tematikken har i hvert fald 2000 år på bagen!) Spørgsmålet om, hvorfor det er så svært for os at ændre vaner, undrer nok de fleste mennesker, der har forsøgt at lægge dele af deres liv om og har erfaret, hvor kompliceret det er. Hvorfor gør vi ikke bare det, der er bedst for os? Just do it!
Paulus gav synden skylden: det i os, der er egoistisk, selvkredsende og nydelsesafhængigt. Rashid siger egentlig det samme. Han kalder det ikke synd, men tager i stedet udgangspunkt i det fysiologiske og psykologiske. Så vidt jeg kan se, er de enige om, at vi for leve godt både fysisk og psykisk må kæmpe for at overvinde de kræfter i os, som vores natur forfalder til: nydelsen, den nemmeste vej, det, der lige nu føles bedst. Meget overskueligt og pædagogisk forsøger Rashid at give os indsigt i, hvad der trods vores natur kunne motivere os til alligevel at gøre forsøget for at ændre vores vaner til det, vi gerne vil.
Så vidt jeg kan se, er Paulus og Rashid enige om, at vi for leve godt både fysisk og psykisk må kæmpe for at overvinde de kræfter i os, som vores natur forfalder til: nydelsen, den nemmeste vej, det, der lige nu føles bedst.
Først skal vi forstå, hvad en vane er. Vanen ligger i reptilhjernen og kræver den reflekterende hjerne, vores bevidsthed til at impulskontrollere vores reagerende bevidsthed, her hvor vanen viser sig.
Dernæst forklarer han, hvorfor vaner er så svære at ændre. Vaneændringer kræver, at vi ikke tager den mentale letteste vej til at være i verden, påpeger han, men i stedet bevidst gør noget andet end det, vores reagerende hjerne plejer.
Sidst vil han vise os, hvordan en vaneændring alligevel kunne forekomme. Det er især denne del, der har en selvhjælpsagtig smag i munden, som Svend Brinkmann nok ville vende sig imod. Samtidig oplever jeg, at forfatteren er meget saglig, grundig og realistisk omkring sit projekt.
Han beskriver vaneændringen som en proces i fire faser, hvor man må undersøge sin vane, finde en ny fortælling om sig selv, skabe de nødvendige rammer og endelig integrere de nye vaner i hverdagen.
Forfatteren påstår heldigvis ikke heldigvis, at man ved et snuptag bare kan ændre sine vaner. Tværtimod påpeger han det lange, hårde slid ved at skulle gøre noget andet end det, hjernen har været vant til.
Forfatteren er læge. Ændringen til sunde vaner handler primært om sundhed: at tage sin medicin, dyrke motion, spise sundt osv. I sine afsluttende bemærkninger skriver han: ’ … sammen få sat en bevægelse i gang, som kan give flere mennesker følelsen af mere kontrol i deres eget liv.’ Hvis han med kontrol mener at blive mere herre i eget hus, når det gælder de valg vi træffer, når vi åbner munden, når vi er sammen med andre mennesker, når vi bruger en skærm, ja, så er det godt at blive bevidst om, hvordan vaner kan ændres. Det synes jeg bogen giver et fint og hjælpsomt indblik og motivation til. Og min fornemmelse er, at det lige præcis er det, Rashid ønsker.
Jeg kan være nervøs for, at bogen kan blive brugt som endnu et forsøg på at få kontrol over vores menneskeliv i en tid, hvor mennesker nok mest af alt har brug for at øve sig i at acceptere, at vi ikke har eller kan få kontrol over det meste i vores liv.
Men jeg kan være nervøs for, at bogen kan blive brugt som endnu et forsøg på at få kontrol over vores menneskeliv i en tid, hvor mennesker nok mest af alt har brug for at øve sig i at acceptere, at vi ikke har og ikke kan få kontrol over det meste i vores liv. Bogens selvhjælpsagtige islæt ville kunne tages til indtægt for, at følger du bogens opbyggelige faser, så får du et kontrolleret liv med sunde vaner. I stedet mener jeg der er brug for bøger, der handler om at lære mennesker at leve med mindre kontrol over deres liv. Man kunne ønske sig, at Svend Brinkmann skrev en parallel til bogen og kaldte den Giv slip!
Rashid mener, vi kan have kontrol over vores vaner, og så længe det holder sig til det, er det gavnligt. Han skriver, at vi skal øve os i at lære af vores fejl i stedet for at fokusere på at lykkes. Det er en opbyggelig pointe, som godt måtte have fået lidt mere plads.
Sunde Vaner – skabt med vilje er et fint modsvar til Nikes slogan: ’Just do it’ – for det er netop lettere sagt end gjort. At ændre vaner med vilje er en benhård bevidst proces, som kræver opmærksomhed, tid og vilje. Med Sunde vaner - skabt med vilje, hjælper Imran Rashid os til at lægge hammeren fra os, så vi ikke bliver ved med at banke os selv i hovedet med alt det, vi burde gøre. I stedet inviterer han os til med små skridt at lave en vaneændring. Jeg vil klart anbefale bogen, især dens første to dele, hvis man ønsker indsigt i, hvorfor det er så svært at gøre det, vi ved vi burde, og ønsker sig et bud på, hvordan man alligevel kunne rykke ved sine vaner. Personligt tænker jeg selv alligevel at tage mit nytårsfortsæt op til overvejelse igen efter at være blevet motiveret af denne bog.