Bogforum er gøgl og larm og snak fra fem forskellige scener, der blander sig med biplydene fra dankortterminalerne i forlagenes salgsboder.
Det er der, hvor man hurtigt bliver starstruck, når man er ved at støde ind i den ene efter den anden af sine litterære helte.
Det er der, hvor begejstringsfølelsen over alle de vidunderlige bøger samlet på et sted på et splitsekund kan slå over i panik og afsky og trang til at komme hjem i en fart. Jesus ville muligvis smide kræmmerne væk fra tempelpladsen, hvis han skulle dukke op. Men det har han i hvert fald ikke gjort endnu.
Midt i cirkusset møder man så tre biskopper i klog og rolig samtale om religion og bøger.
Søstrene Bisp, alias Tine Lindhardt fra Fyens Stift og Marianne Christiansen fra Haderslev Stift, der har medvirket i tv-serien med samme navn på dk4, fortalte om deres kommende bog ’Oplysning til borgerne om fadervor’. De to bispesøstre – der altså bare er kolleger – er blevet placeret inde på universitetsforlaget U Press’ lillebitte stand, og det er svært at komme til, for folk står tæt og i lag for at høre, hvad de har at sige.
Hvorfor er det vigtigt at fortælle borgerne om lige netop fadervor, spørger intervieweren Michael Bach Henriksen fra Kristeligt Dagblad
”Det er, fordi det kan bygge bro mellem videnskabens og troens sprog,” siger Marianne Christiansen. ”Fadervor er en henvendelse til Gud, men vi kan også gå på opdagelse i bønnen og spørge, hvad ordene egentlig betyder. Hvad er det vi beder om, og hvorfor er det overhovedet, vi henvender os til Gud?”
”Ja,” supplerer Tine Lindhardt. ”Tag nu det med ’led os ikke ind i fristelse’. Hvad skal man dog mene om, at vi hver dag beder Gud om ikke at friste os? Det kan han da vel ikke finde på?! Og Paulus siger jo også, at Gud ikke frister nogen, men vi beder altså om det alligevel. Det er jo en kæmpe provokation, når man fordyber sig i, hvad bønnen faktisk siger.”
’Oplysning til borgerne om fadervor’ udkommer på U Press til januar, og Tine Lindhardt og Marianne Christiansen har på skift skrevet om hver af bønnerne i fadervor, linje for linje, og har så skrevet videre på hinandens tekster. ”Vi tager lidt ordene ud af munden på hinanden – ligesom vi gør her,” siger Tine Lindhardt.
På Ny Scene er biskop Elof Westergaard fra Ribe Stift denne gang ikke med som forfatter. Han interviewer Jonas Rolsted, der har digtet videre på Koranens fortællinger om Jesus og det apokryfe arabiske barndomsevangelium i bogen ’Organe Remain’. Det Nye Testamente siger stort set intet om Jesus’ liv efter fødslen og til han bliver 12, og det er den tomme plads, Jonas Rolsted udfylder i bogen, der består af 36 Kristuslegender og det, forfatteren kalder to ’efterspil’.
Elof Westergaard spørger nysgerrigt ind til de religiøse temaer i bogen. Synden, for eksempel. Biskoppen vil gerne tale om Jonas Rolsteds beskrivelse af det kristne fællesskab af skrøbelige, syndige mennesker i linjen ”Ingen tilhører Kristus uden at have sår”, men Jonas Rolsted viger lidt uden om. Han er heller ikke meget for at tale om de varsler om døden, der er lagt ind i teksten i form af skygger og slanger og Jesus’ barndomsven Judas.
Teksterne skal tydeligvis have lov til at være lidt i fred, mener forfatteren. Og kirkens oversættelsesarbejde af de hellige tekster – som Jonas Rolsted hellere vil kalde ’intense tekster’ – er han heller ikke imponeret over. ”Jeg ærgrer mig altid, når man kommer til prædikenen i kirken,” siger han. ”Her har vi lige fået læst op af de store, åbne og mangetydige tekster i Det Nye Testamente, og så siger præsten: ’Det er lidt ligesom i X Factor. Og så I for resten Anna Pihl i sidste uge?’ Lad nu bare de vilde og generøse tekster tale for sig selv.”
Tine Lindhardt valgte to bøger: Stephen Hawkings En kort historie om tid og Svend Brinkmanns Det sørgende dyr.
“Begge bøger handler om sorte huller, men fra hver sin vinkel, nemlig videnskab og eksistens,” siger hun. “Ikke ens, ikke adskilt, men to sider af det samme: vores liv!”
Elof Westergaard fik fyldt godt op i indkøbsposen.
“Den eneste bog på bogmessen, som jeg forinden havde bestemt mig for, at jeg skulle købe var Gert Hallbacks Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik, på Forlaget Eksistensen,” fortæller han. “Hallback døde i august 2017, og bogen er en samling af hans artikler om Det nye Testamentes sidste skrift. Jeg er altid blevet beriget af at læse at hans værker, og jeg glæder mig til at læse disse artikler i sammenhæng.
Mine indkøb på bogmessen er ofte præget af, at jeg her finder bøger, jeg ikke vidste fandtes, eller har glemt, at jeg har læst anmeldelse af. Den natur- og kulturhistoriske bog om krager blev et af disse fund i år. Duen har i alt fald i kristendommen altid haft en noget bedre presse end kragen, men er kragen egentlig ikke en langt mere interesant fugl? Joseph Roths (1894-1939) beskrivelse af Berlin glæder jeg mig til at læse, og Enrique Vila-Matas bog om tavshedens forfatter forekomst finurlig og skør, at den også kom i posen.
Til sidst vil jeg heller ikke undlade at nævne baggrunden for mit besøg på bogmessen i år. Jeg skulle interviewe den unge forfatter Jonas Rolsted om hans 36 bitte små Kristuslegender, inspireret af de apokryfe skrifter om Jesu barndom. Det er en fortættet tekst, præget af både det tidløst mytiske og en høj grad af sanselighed. Bogen, som er udkommet på Forlaget Gladiator, har titlen Organe Remain og kan varmt anbefales. Den er til langsom læsning og god opvarmning til jul.”