Tak for barnet
Ved barnedåben takker vi for livet og for vores barn, og vi beder Gud være med barnet altid. Barnet bliver velsignet med Guds løfte om, at han altid vil følge det. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og bliver medlem af kirken.
Bliver man døbt som konfirmand eller voksen, gælder det samme. Uanset hvor gamle, vi er, bliver vi ved at være vores forældres børn. Forholdet mellem børn og forældre er det bedste billede, vi har på forholdet mellem Gud og menneske.
Hvad siger jeg ja til?
Barnet bliver døbt på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer den, der bærer barnet ja til den kristne trosbekendelse.
Trosbekendelsen er på kort form fortællingen om Gud og mennesker, som kristendommen og den enkeltes tro vokser ud af. At sige ja til den, betyder ikke at tro bogstaveligt på formuleringerne, men at sige ja til at høre til i den store kristne fortælling. Dåben er en gave, som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne.
Kamp mod alt ondt
Det første, som vi siger ja til, er forsagelsen: At sige fra overfor alt ondt. Kristendommen taler realistisk om livet. Vi slipper ikke uden om det, som ødelægger og truer livet, ved at blive døbt. Men den kristne tro siger os, at vi ikke skal give efter eller give op. I trosbekendelsen siger vi fra med ordene: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Faderen og sønnen
Dernæst svarer vi ja til troen på Gud som far og skaber. Med dette ja udtrykker vi tillid til, at verden og selve livet er fra Gud og grundlæggende er skabt godt. Det tredje ja er et ja til troen på Jesus, Guds søn, hans liv og død og opstandelse.
- og Helligånden
Det næste ja handler om nutiden. Helligånden betyder, at Gud er nærværende hos alle mennesker til alle tider. Det siges i dåben, at barnet modtager Guds ånd. Derefter svarer vi på barnets vegne ja til, at ville døbes på denne tro.
Dåb i biblen
Der er tre vigtige historier om dåb i Bibelen. Når der er dåb i folkekirken, bliver de sidste to historier læst højt.
Da Jesus blev døbt
Historien om Jesus' dåb bliver fortalt flere steder i Bibelen. De er ikke helt ens, men historierne fortæller alle, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Efter dåben åbner himlen sig over Jesus. Guds stemme lyder fra himlen og siger, at Jesus er hans elskede søn. Jesus' dåb er det øjeblik, hvor det bliver klart, at han er Guds søn.
Lad de små børn komme til mig
Den næste historie handler om engang, nogle forældre kom med deres små børn, fordi de ønskede, at Jesus skulle røre ved dem. Disciplene ville ikke forstyrres, og de forsøgte derfor at jage dem væk. Men Jesus blev vred og sagde, at de skulle lade de små børn komme hen til ham. Han understregede, at Guds rige tilhører de små børn, og han brugte børnene som et billede på, hvordan vi skal tage imod Guds rige åbent og tillidsfuldt ligesom et lille barn. Jesus lagde hænderne på børnene og velsignede dem.
Dåbsbefalingen
Den tredje historie handler om tiden lige efter, at Jesus opstod fra de døde. Før han forlod sine disciple og denne verden, samlede han dem for at tage afsked. Det fortæller Matthæusevangeliet i det, vi kalder dåbsbefalingen eller missionsbefalingen. Jesus giver disciplene befaling om, at gå ud i hele verden og gøre alle folkeslag til hans disciple. Det skal de gøre ved at døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. De skal også lære mennesker at holde alt det, Jesus har befalet.
Liturgi
Hent og print hele folkekirkens dåbsliturgi her.
Aftal dåb
Vil du aftale dåb? Så kontakt din kirke her: