Hvem kan være faddere?
Når dit barn skal døbes, skal du vælge mindst to og højest fem personer, som skal være faddere.
For at kunne være fadder, skal man selv være døbt med den kristne dåb i folkekirken eller en anden kristen kirke. Rent juridisk kan man blive fadder, så længe man er døbt, selvom man har meldt sig ud af folkekirken eller er døbt i en anden kristen kirke.
For at blive fadder skal man være konfirmeret eller være nået konfirmationsalderen, jf. 'Anordning om dåb i folkekirken'.
Du skal give præsten eller kirkekontoret oplysninger om faddernes navne og adresser.
Faddere kan være familiemedlemmer eller venner.
De fleste oplever det som en stor ære og tillidserklæring at blive bedt om at stå fadder. Det mest almindelige er at vælge faddere, som du har tillid til, og som vil være en del af barnets liv i mange år.
Fadderens opgave
En fadder er vidne til dåben og skal tilse at barnet vokser op i den kristne tro. Det kan man gøre ved at være en voksen, som barnet altid kan komme til med de store og små spørgsmål til livet. .
At fadderne i øvrigt skal tage sig af barnet, hvis der sker forældrene noget, er en skrøne. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om du er der eller ej. Hvis du vil lave en bindende aftale om, hvem barnet skal bo hos i tilfælde af din død, skal du i stedet oprette et såkaldt børnetestamente.
Faddertiltale
Efter barnet er blevet døbt, taler præsten til fadderne i en faddertiltale, som nogle også kalder fadderløfte eller fadderskabsløfte.
Præsten er frit stillet med hensyn til, hvordan faddertiltalen lyder. De kan for eksempel bruge en af de to faddertiltaler, der står i Salmebogen (side 829-830), som du også kan finde i dåbsliturgien her.
Gudmor og gudfar
En gudmor eller gudfar kalder man gerne den person, som bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne. Det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer deres barn til dåben.