Hvem kan være faddere?
De fleste oplever det som en stor ære og tillidserklæring at blive bedt om at stå fadder. Det mest almindelige er at vælge familiemedlemmer eller venner, som du har tillid til, og som vil være en del af barnets liv.
For at kunne være fadder, skal man selv være døbt med den kristne dåb i folkekirken eller en anden kristen kirke. Man kan blive fadder, når man er døbt, også selvom man har meldt sig ud af folkekirken eller er døbt i en anden kristen kirke.
Man er gammel nok til at være fadder, når man er konfirmeret eller har nået konfirmationsalderen. Det kan du læse om i 'Anordning om dåb i folkekirken'.
Du skal give præsten eller kirkekontoret oplysninger om faddernes navne og adresser.
Fadderens opgave
Fadderne er vidner til dåben og deres opgave er at se til at barnet vokser op i den kristne tro. Det kan man gøre ved at være en voksen, som giver barnet tro på livet og er en, barnet altid kan komme til med de store og små spørgsmål.
At fadderne i øvrigt skal tage sig af barnet, hvis der sker forældrene noget, er en skrøne. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om du er der eller ej. Hvis du vil lave en bindende aftale om, hvem barnet skal bo hos i tilfælde af din død, skal du i stedet oprette et såkaldt børnetestamente.
Faddertiltale
Efter barnet er blevet døbt, taler præsten til fadderne i en faddertiltale, som nogle også kalder fadderløfte eller fadderskabsløfte.
Præster er frit stillet med hensyn til, hvordan de formulerer talen. De kan for eksempel bruge en af de to faddertiltaler, der står i dåbsliturgien her.
Gudmor og gudfar
En gudmor eller gudfar kalder man gerne den person, som bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne. Det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer deres barn til dåben.
