Tak for livet
Dåben begynder med, at præsten stiller sig ved døbefonten og beder en bøn, hvor vi takker Gud for barnet, for dåben og for håbet om evigt liv. Til sidst beder præsten Gud om at tage imod netop den, som nu skal døbes.
Så rejser alle i kirken sig op, og præsten læser fra Bibelen om Jesus' dåbsbefaling og fortællingen om, at lade de små børn komme til Jesus, hvor Jesus taler om børnenes tillid som et forbillede for voksnes tro.
Dåben
Nu kommer familien og fadderne op at stå omkring dåbefonten. Den, der bærer barnet, står ved siden af præsten. Præsten tegner korstegn for ansigt og bryst som et tegn på, at barnet må høre til hos Gud. Derefter spørger præsten: Hvad er barnets navn? Den, som bærer barnet, siger barnets fulde navn og svarer på barnets vegne ja til de efterfølgende spørgsmål fra den kristne trosbekendelse. Til sidst siger man ja til spørgsmålet: Vil du døbes på denne tro?
Præsten øser nu vand over barnets hoved tre gange med ordene: Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Præsten lægger så sin hånd på barnets hoved og velsigner det med Guds løfte om at være med det altid. Til slut beder alle i kirken fadervor for barnet.
Hvordan foregår en barnedåb i folkekirken? Og hvad er det nu, man siger ja til, når barnet bliver døbt? Få svar på spørgsmålene i videoen.
Tale til fadderne
Efter dåben holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres opgave i forhold til barnet. De er vidner på barnets dåb, og de er de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og det, den betyder.
Talen handler om, hvordan man som forældre og faddere kan give barnet lov at leve i tillid til Gud og lære den kristne tro og tradition at kende. Hvis forældrene dør, før barnet bliver voksen, har fadderne ansvar for, at barnet vokser op i den kristne tro.
Efter præstens tale til faddere og forældre fortsætter gudstjenesten. Der er forskellige traditioner for, om dåbsfamilien føres ud af kirken lige efter dåben eller ved gudstjenestens afslutning. Nogle steder har kirken et lokale, man kan gå ud i for at trøste barnet, hvis det bliver ked af det i løbet af gudstjenesten.
