Fortsæt til hovedindholdet

Forsagelsen

Trosbekendelsen indledes med en forsagelse, når vi bekender den ved gudstjenesten. At forsage er det samme som at afvise eller sige nej til noget.

Vi forsager Djævelen 
og alle hans gerninger 
og alt hans væsen

At sige fra

Kristen tro bekender sig til Gud og siger samtidig fra over for det, som skiller os fra Gud.

Djævelen skal ikke forstås bogstaveligt, men som navnet for alt det onde eller det, som vil sætte os op mod Gud. I Bibelen og den kristne tradition bruges også betegnelserne Satan, som betyder 'modstander', Beelzebul og Det Onde.

Når vi forsager 'Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen,' siger vi fra over for alt ondt. Kristen tro er altså ikke at lukke øjnene for det onde, men at se det i øjnene, kalde det ved navn og kæmpe imod det.