Fortsæt til hovedindholdet

Helligånden 

Trosbekendelsens tredje led udtrykker tillid til, at Gud er os nær lige nu og i al fremtid, også den fremtid der følger efter døden.

Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse,
kødets opstandelse
og det evige liv
 

Helligånden er Guds usynlige, men mærkbare nærvær hos ethvert menneske til enhver tid.

Helligåndens komme og kirkens begyndelse bliver fejret til Pinse. Det bygger på fortællingen i Bibelen (Apostlenes Gerninger kap. 2), om Helligånden, der efter Jesus´ himmelfart kommer til disciplene.

Herefter hører Helligånden og den kristne kirke sammen i det, som trosbekendelsen kalder de helliges samfund.

Syndernes forladelse

Syndernes forladelse er troen på, at vi ikke selv skal tage straffen for vores fejl og forsømmelser. Jesus har taget den på sig, og Gud har tilgivet os for hans skyld.

Kødets opstandelse

Opstandelsestroen er troen på, at ligesom Jesus døde, som vi skal dø, sådan skal vi opstå som han. Hvordan det skal ske, kan vi ikke vide. Det er Guds sag.

Det evige liv

Det evige liv er et håb, kristne bekender sig til. Bibelen og Salmebogen fortæller i billeder om, hvad det evige liv er: som en fest, et måltid, en rig by, et sted, hvor ingen lider og dør, hvor solen aldrig går ned, hvor sommer aldrig bliver til vinter. N.F.S. Grundtvig formulerer sit håb i salmen, Den signede dag med ordene: Med venner i lys vi tale!

Fælles for forestillingerne om det evige liv er, at det er i Guds hånd. Både når det gælder de glimt af evighed, vi kan opleve i livet og det, som vi kan tro og håbe på efter vores død.