Et barn kan blive nøddøbt
Hvis et barn er alvorligt sygt eller i livsfare efter fødslen, og forældrene ønsker dåb, kommer præsten til hjemmet eller sygehuset og foretager en såkaldt hjemmedåb.
Hvis barnet er indlagt, kan sygehusets personale hjælpe med at tilkalde en præst. Mange sygehuse har tilknyttet hospitalspræster. Præsten døber barnet med det samme ritual, som bruges i kirken.
Skal det gå hurtigt, kan dåben forkortes til de centrale led: Korstegning, trosbekendelse med tilspørgsel, dåbshandling og fadervor.
Hvis præsten ikke kan nå frem
Hvis præsten ikke kan nå frem, kan en af de tilstedeværende døbe barnet. Det kaldes nøddåb. Dåb uden præstens medvirken skal snarest efter meddeles til præsten.
Sådan foregår nøddåb
Den, som døber siger:
Herre Jesus, tag i nåde mod dette barn!
Der øses tre gange vand på barnets hoved, mens man siger:
N.N. Jeg døber dig i faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen
Man lægger hånden på barnets hoved og beder:
Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,
som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden
og skænket dig syndernes forladelse,
han styrke dig med sin nåde til det evige liv!
Han bevare din udgang og indgang
fra nu og til evig tid!
Amen
Derefter bedes Fadervor og sluttes med hilsnen:
Fred være med jer!
Fremstilling i kirken
Hvis barnet får det bedre, markeres barnets dåb senere med en fremstilling i kirken, som er ritualet for hjemmedøbte eller nøddøbte børn.
Fremstillingen forløber næsten som dåben, dog med den væsentlige forskel, at der svares ja til spørgsmålet: Er barnet hjemmedøbt? I stedet for at døbe, bekendtgør præsten, at barnet allerede er døbt med den kristne dåb.
