Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle ti facts.
1. Hvorfra kommer titlen på Christians bog 'At miste fodfæstet'?
I 'Herrens Veje' ser vi reklamen for Christian Kroghs bog 'At miste fodfæstet'.
Det kan få en til at tænke på det kendte citat 'At vove er at miste fodfæstet for en stund - ikke at vove er at miste sig selv'. Som regel bliver teologen og filosoffen Søren Kierkegaard betegnet som manden bag citatet.
Det er bare ikke rigtigt.
Idéen om Søren Kierkegaard som bagmanden bag det berømte citat kan stamme fra flere steder. Da den svenske finansfyrste Marcus Wallenberg blev bisat fra Jacobskirken i Stockholm, brugte biskop Lars Carlzon som udgangspunkt for sin tale en tekst, han henførte til Søren Kierkegaard: 'At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv'.
Senere begyndte flere at producere postkort med citatet, hvor Søren Kierkegaard stod som afsenderen, selvom det altså ikke er korrekt.
Læs mere om historien bag citatet her (eksternt link)
Foto: Tine Harden, DR
2. Hvad symboliserer halskæden med hånden?
Da Johannes Krogh i afsnit 7 får en nærdødsoplevelse, ser han sønnen August stå med hænder, som når en præst lyser velsignelsen. August har samtidig en halskæde i hånden. Halskæden forestiller en hånd, og går igen i seriens introsekvens.
Symbolet med hånden bliver kaldt 'Hamsa' og er en religiøs amulet. Hamsa bruges i de abrahamistiske religioner. I jødedommen kaldes den Mirjams hånd, i islam kaldes den Fatimas hånd og i levantisk kristendom (landene ved det østlige Middelhav) kaldes den Marias hånd.
Symbolet er ældre end selv jødedommen, og kan spores tilbage til Mesopotamien i det nuværende Irak. På arabisk kaldes amuletten også Khamsa, der betyder fem, og kan henvise til Islams fem søjler og de fem daglige bønner.
Med Hamsa menes man at få beskyttelse, magt, styrke, velsignelse og et værn mod det onde øje.
Inden for hver af verdensreligionerne har hånden og særlige håndbevægelser stor symbolsk betydning. Hånden kan stå for magt og beskyttelse og hånden kan velsigne. Håndspålæggelse kan bruges til at indvie og at helbrede. Man kan være i 'Guds hånd', altså i hans varetægt.
Foto: DR
3. Hvad er efeu et symbol på?
Da Johannes ligger på kirkegården med hallucinationer fra absinten, bliver han viklet ind i efeu.
Efeu er en klatreplante forbundet med død og udødelighed. Den blev blandt andet brugt på udsmykninger på tidlige kristne sarkofager.
Efeu har haft en speciel betydning helt tilbage til gamle kulturer. For etruskerne var efeu et symbol på udødelighed, mens den for Tristan og Isolda var symbolet på kærligheden, der overlever døden.
For den ellers løsslupne græske gud Dionysos var efeu hellig, der på statuer bærer en efeukrans om hovedet. I antikken bandt man derfor ofte en efeukrans om sin pande for ikke at blive fuld. I det gamle Grækenland gav man efeugrene til brudepar.
Foto: Wikimedia Commons. Kilde: Her og her.
4. Hvorfor stikker Monica en blyant gennem sin hånd?
Da Johannes Krogh drikker for meget absint, får han hallucinationer, hvor han ser Monica gennembore sin hånd med en blyant.
Det trækker referencer til korsfæstelsen af Jesus langfredag, hvor Jesus bliver naglet fast til korset på hænder og fødder.
Da Jesus genopstår påskedag, siger disciplen Thomas 'Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke' (Joh., 20,25)
Læs mere om langfredag
5. Hvad gør man, når man går i forbøn for andre?
Da Johannes ligger på intensiv efter at have drukket en hel flaske absint, ser vi familien bede for ham.
Familien Krogh går i forbøn for Johannes, da de beder for ham. Forbøn er bøn, hvor man beder for andre. Man kan bede for et menneske, for flere mennesker eller for hele verden. Man kan bede for andre alene eller i fællesskab med andre.
Under gudstjenesten beder præsten en forbøn, kirkebønnen, i forlængelse af prædikenen. Der er en vejledning til kirkebønnen i Ritualbogen, men præsten er frit stillet til at bestemme kirkebønnens ordlyd. Forbøn er dermed en fast del af gudstjenestens liturgi.
Læs mere om bøn.
6. Hvad er historien bag Kristusfiguren i Københavns Domkirke?
Bertel Thorvaldsens Kristusfigur i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, er den mest berømte kirkeudsmykning i Danmark og den, der tiltrækker flest turister.
Den 345 cm. høje, hvide marmorskulptur er skabt som en antik gudestøtte i et hedensk tempel. Da den første gipsudgave af skulpturen blev opstillet ved kirkens indvielse i 1829, var det et totalt nybrud i den kristne kirkekunst. Med billedforbuddet fra De ti Bud in mente havde kunstnere hidtil ikke fremstillet rundskulpturer af Gud.
I 1839 erstattede den nuværende Kristusfigur i marmor gipsudgaven. Kristusfiguren blev hurtigt så populær, at den blev kopieret til opstilling både i andre danske og nordiske kirker og i private hjem; hyppigst i mindre formater.
Kristusstatuen bliver set som meget vigtig blandt mormoner, altså mennesker, der tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I North Visitors Center på Tempel Square i Salt Lake City står en kopi fra 1965 af Bertel Thorvaldsens Kristus.
Kristusstatuen indgår i Thorvaldsens totaludsmykning af Vor Frue kirke og omkranses af de 12 apostle. Foran figuren har Thorvaldsen egenmægtigt anbragt sin dåbsengel, skønt kirkens arkitekt, C.F. Hansen, havde opført et egentlig dåbskapel til venstre for apsis.
Ved kirkens indgang har Thorvaldsen udhugget indsamlingsbøsser med relieffer. I den såkaldte skriftestol og i det nuværende præsteværelse er der ligeledes relieffer af Thorvaldsen.
Foto: Peter Skov Friis
7. Hvor kommer oblaterne fra?
I 'Herrens Veje' ser vi konfirmanderne modtage nadver og spise oblater. En oblat er det indviede brød, der bruges ved nadveren og repræsenterer Kristi legeme.
Siden 1877 har Diakonissestiftelsen på Frederiksberg været fast eneleverandør af oblater, der nu som dengang bages på den samme opskrift af mel og vand. Alterbrødene bages i dag med økologisk mel, og der arbejdes på at bage glutenfri alterbrød.
Diakonissestiftelsen bager mere end tre millioner alterbrød om året til danske kirker verden over.
I gamle dage var det diakonisser, som stod for bagningen. Det var en meget omstændelig proces, hvor brødet først blev bagt i et slags vaffeljern, herefter fugtet og udstandset, for til sidst at blive tørret i en ovn. I dag foregår bagningen i en højteknologisk maskine, der er særligt udviklet til Diakonissestiftelsen.
Læs mere om nadver her
Foto: Tine Harden, DR
8. Hvad betyder månen i kristendommen?
Det er fuldmåne, da Elisabeth og Liv tager på telttur i afsnit 7. Afsnittets titel referer også til månen: 'Vi er som den klare måne - alle har vi en mørk side'.
I kristendommen anses månen som en del af Guds skaberværk, men ikke som et guddommeligt eller åndeligt væsen i sig selv (1. Mos 1,16 og Salme 8,4).
I Det Gamle Testamente nedlægger Gud gentagne forbud mod at dyrke månen. Det er ligeledes forbudt at tilbede solen eller andre himmellegemer. Det kan man blandt andet læse i 5. Mos. 4,19 og i 5. Mos. 17,3.
I Det Nye Testamente kan man læse om Jesus, der helbreder en 'månesyg' dreng. (Matt. 17, 14-21).
Månen bruges også i beskrivelsen af verdens undergang (Es 13,10).
Månen har dog også en ganske praktisk og positiv betydning i kristendommen Både solen og månen bliver nemlig brugt til at holde styr på tiden og dermed som et billede på stabilitet og forudsigelighed (Sl 72,5).
Den dag i dag fører kirken kalender efter månen. Påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Foto: Tine Harden, DR
9. Hvordan er det med præsters tavshedspligt?
August kommer i et svært dilemma: Konfirmanden Karoline betror sig til ham som præst om sin graviditet og abort. Hun beder August om ikke at fortælle det til nogen, og August kan ikke overtale hende til selv at fortælle det til sin mor.
Præster har udvidet tavshedspligt og må kun røbe, hvad der er betroet dem i sjælesorg, hvis det kan forhindre en forbrydelse. At bryde tavshedspligten anses som noget af det alvorligste, en præst kan gøre.
Samtidig har præster ligesom andre, der arbejder med børn og unge, en særlig forpligtelse til at være opmærksom på deres trivsel og gribe ind, hvis forholdene kræver det.
I et dilemma som dette er der ingen nem løsning og ingen facitliste at slå op i. Præsten må skønne i det enkelte tilfælde, hvordan han eller hun bedst giver sjælesorg, - altså drager omsorg for den andens sjæl - og lever op til sin forpligtelse som præst.
Foto: Tine Harden, DR
10. Kan en præst få sjælesorg?
Vi har flere gange set mennesker komme til præsten Johannes Krogh for at søge sjælesorg. Men i det seneste afsnit er det Johannes, som har brug for omsorg for sin sjæl. Han går til kirketjeneren Svend, som taler med ham og beder sammen med ham.
Præster kan selvfølgelig også få brug for sjælesorg. Det mest almindelige er at opsøge en anden præst, som jo er uddannet til det og har tavshedspligt. Men man kan også gå til et andet menneske, man har tillid til, for at søge omsorg for sin sjæl.
Læs om sjælesorg her
Foto: Tine Harden, DR
Herrens Veje
- Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
- TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
- Sæson 1 består af 10 afsnit og har premiere på DR1 søndag den 24. september 2017.
- Der er også planlagt en sæson 2 til efteråret 2018.
LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.
LÆS OGSÅ:
Hærprovst: Danske feltpræster har aldrig slået nogen ihjel
Biskop: Folkekirken bør ikke drives som en virksomhed
Ti facts om første afsnit af 'Herrens Veje'